Artikler
Fra 1960’erne blev mange små mejerier lagt sammen til større enheder, som igen blev samlet i selskaber. Resultatet blev en mere rationel produktion med forbedret spredning af udbudsvarer og eksportmarkeder. Fra 1990’erne førte udviklingen til, at ét andelsselskab, fra 1999 under navnet Arla Foods, kontrollerede næsten hele det danske hjemmemarked.
Mejerirationaliseringen
I Danmark var der 1256 andelsmejerier i 1955, og tyve år senere var der 218. I samme periode faldt antallet af privatmejerier fra 224 til 76. Den gennemsnitlige mælkemængde pr. andelsmejeri voksede i perioden 1955-75 fra 3,4 mill. kg til 18,7 mill. kg, og for privatmejerierne var de tilsvarende tal på hhv. 2,0 mill. kg og 8,2 mill. kg. Tallene antyder den sammenlægning af mange små mejerier til større produktionsenheder, som fandt sted i perioden, men udviklingen var endnu stærkere end som så, da de fleste tilbageværende mejerier mistede selvstændighed og blev samlet i regionale selskaber.
Der var en stor afvandring fra landbruget som helhed, idet mange mindre brug blev slået sammen. Udviklingen i teknologi og transport tenderede til at gøre små enheder relativt omkostningstunge. De små mejerier var ofte ensidigt orienteret mod smørproduktion og kunne ikke ændre dette forhold enkeltvis, men når flere mejerier gik sammen, kunne de investere i nye fælles anlæg med mere varieret produktion. Rationaliseringen og effektiviseringen muliggjorde en spredning af produktsortiment og afsætningsmarkeder, som bragte mejeribruget ud af tidligere tiders ensidige afhængighed af smøreksporten til England.
Mælkesalgsvogn fra Assens Andelsmejeri, ca. 1914. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet
Mejeriselskabet Danmark
Danmarks indtræden i Fællesmarkedet i 1972 skærpede mejeribrugets behov for store konkurrencedygtige selskaber. Desuden var det opfattelsen, at mejeribruget bedst kunne få politisk indflydelse, når producenterne var samlet i store enheder. I 1963 luftede Mejeriernes Fællesorganisation for første gang tanken om at samle alle danske mejerier i ét eneste andelsselskab, og året efter vedtog Fællesorganisationen vedtægterne for Mejeriselskabet Danmark. Men selskabet kom aldrig rigtig i gang, og i 1970 stiftede en række jyske mejerier og mejeriselskaber deres eget fælles andelsselskab, som overtog navnet (MD, fra 1988: MD Foods).
Stadig flere mejerier og mejeriselskaber gik ind i MD, og ved 1990 var Danmarks mælkeproduktion delt mellem MD og Kløver Mælk. I 1991-92 indledte de to selskaber et samarbejde, som førte til, at Kløver Mælk blev fusioneret med MD i 1999. Samme år fusionerede MD med den svenske andelsmejerigigant Arla til et nyt selskab under navnet Arla Foods. Derimod er en række forsøg siden 2003 på at nå til en fusion mellem Arla Foods og det store hollandske andelsmejeriselskab Campina ikke blevet kronet med held.