Lov nr. 47 om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse, 10. april 1874

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 10. april 1874 vedtog Rigsdagen Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse. Lovens formål var at standse udbredelsen af såkaldt venerisk smitte, det vil sige af farlige og svært helbredelige kønssygdomme som syfilis og gonorré. Den markerede indførelsen af et lovmæssigt sanktioneret kontrolsystem med landets prostituerede kvinder. Disse blev betragtet som de primære smittespredere af de nævnte kønssygdomme. I samtiden blev kontrolsystemet kaldt den reglementerede prostitution. Kontrolsystemet var i funktion i årene 1874-1906. Det gav politiet hjemmel til at tvangsindskrive kvinder som ’offentlige fruentimmere’ og underkaste dem lægefaglige tvangsundersøgelser for kønssygdomme. Loven var stærkt omdiskuteret i samtiden, delvist grundlovsstridig og blev ophævet i 1906, da man ikke kunne finde sikre beviser for dens effektivitet.

Loven indeholdt 12 paragraffer med følgende temaer:

§ 1: Om alle borgeres ret og pligt til offentlig behandling for venerisk smitte.

§ 2: Om behandlingen af spædbørn.

§§ 3-8: Om kvinders tvangsindskrivning som ’offentlige fruentimmere’ med dertilhørende tvangsundersøgelser for venerisk smitte. 

§ 9: Om udpegningen og betalingen af de læger, der skal udføre undersøgelserne for venerisk smitte.

§ 10: Om patienters pligt til at blive på hospitalet, indtil deres behandling for venerisk smitte er overstået.

§11: Om domssager for eventuelle brud på foranstående bestemmelser.

§ 12: Om politiets ret til at forbyde værtshusholdere at huse offentlige fruentimmere.

Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse
Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse som gengvet i Lovtidende for Kongeriget Danmark for året 1874. Se hele lovteksten ved at klikke her eller på billedet.


Lov nr. 47 af 10. April 1874

Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse*).


Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gjøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1

Personer, der lide af venerisk Sygdom, ere uden Hensyn til, om de have Evne til selv at bekoste deres Helbredelse eller ikke, berettigede til at fordre sig tagne under Kur for offentlig Regning, ligesom de ere pligtige til at underkaste sig en saadan, medmindre de godtgjøre at de have undergivet sig tilbørlig privat Lægebehandling; ere de angrebne Personers Forhold af den Beskaffenhed, at Sygdommens Overførelse til andre Per­soner ikke paa nogen betryggende Maade kan forebygges uden ved deres Bortfjernelse, eller overholde de ikke de dem til Smittens Forebyggelse givne Forskrifter, skulle de indlægges til Kur paa et Sygehus. Spørgsmaal herom bliver i fornødent Fald at afgjøre af Amtmændene (i Kjøbenhavn Politidirek­tøren), under Rekurs[1] til Justitsministeren, og Forpligtelsens Efterkom­melse kan fremtvinges ved Tvangsbøder, der dikteres af fornævnte Myn­digheder.

De, der nyde fast Fattigunderstøttelse og findes lidende af venerisk Sygdom, skulle indlægges til Kur paa et Sygehus.

Hvor der efter Sygdommens Helbredelse er særlig Grund til at befrygte Tilbagefald af den i en smitsom Form, kan der af den Læge, som har behandlet den Syge, gives denne Paalæg om til en bestemt Tid at fremstille sig for ham, eller at tilveiebringe en autoriseret Læges Vidnes­byrd for, at intet saadant Tilbagefald er indtraadt. Ogsaa dette Paalægs Efterkommelse kan fremtvinges ved Tvangsbøder, der dikteres af ovennævnte Myndigheder.

§ 2

Et Barn, som er angrebet af venerisk Sygdom, maa ikke gives til Opam­ning ved Brystet af anden Kvinde end dets egen Moder. Ei heller maa nogen Amme, som veed eller formoder, at hun er angreben af Sygdom­men, tage nogen anden Kvindes Barn til Brystet. Forseelser herimod straffes med den i Almindelig borgerlig Straffelovs § 181[2] for den der omhandlede Forbrydelse bestemte Straf, hvorhos den Skyldige, dersom Sygdommen forplantes, ikke alene skal være pligtig til at erstatte de Angrebne de med deres Helbredelse forbundne Omkostninger, men ogsaa til at give Erstatning for de ved Sygdommen forvoldte Lidelser og Tab.

Samme Erstatningspligt skal paahvile den, der sætter et Barn i Pleie, som han veed er angrebet af venerisk Sygdom eller har Grund til at mis­tænke for at lide af Sygdommen, eller som anbringer et for Sygdommen mistænkt Barn til Opamning ved Brystet, uden at Pleieforældrene eller Ammen, inden Anbringelsen finder Sted, ere blevne underrettede om, at Barnet er sygt eller mistænkt.

Disse Bestemmelser gjælde ogsaa for de offentlige Myndigheder, som anbringe Børn i Pleie eller til Opamning.

Et Barn ansees som mistænkt for den ovennævnte Sygdom, selv om ingen Tegn paa den have viist sig hos det, naar Moderen er angreben af den eller tidligere har lidt af Sygdommen i nogen af dens konstitutionelle Former, og der ikke er hengaaet 3 Maaneder efter Fødselen.

§ 3

Naar et Fruentimmer, som ikke henhører til dem, der ifølge Regulativ eller Vedtægt ere Politiets Tilsyn med løsagtige Fruentimmer undergivne, paadrager sig bestemt Mistanke for at søge Erhverv ved Utugt, skal hun til Politiprotokollen advares herimod og derhos underrettes om de Følger, som Overtrædelse af Advarselen vil kunne medføre. Hun bliver da tillige, forsaavidt hun dertil giver sit Samtykke eller hun vedgaar at føre et løs­agtigt Levnet, at undersøge af en Læge og, saafremt hun findes lidende af venerisk Sygdom, at undergives Kur efter § 1.

Undersøgelsen kan ogsaa overdrages en dertil oplært og autoriseret Kvinde, og i dette Tilfælde er det nysnævnte Samtykke ikke nødvendigt.

§ 4

Straffelovens § 180[3] forandres derhen, at der i Stedet for den i samme fastsatte Straf af Fængsel kan, hvor der er indrettet Tvangsarbeidshuse, som ere godkjendte til Udstaaelse af Straf for Løsgængeri, idømmes indtil 90 Dages Tvangsarbeide i disse.

Naar et Fruentimmer tiltales til Straf efter Straffelovens § 180, skal hun undersøges af en Læge, og, saafremt hun findes smittet af venerisk Sygdom, undergives Kur efter § 1. Efter udstaaet Straf bliver der paany at give hende Advarsel overensstemmende med § 3, hvorhos hun kan undergives Politiets Tilsyn i Overensstemmelse med Reglerne i de følgende Paragrafer.

§ 5

Naar et Fruentimmer i Medfør af forrige Paragraf undergives Politiets Tilsyn eller frivillig underkaster sig samme, gives der hende Tilhold til Politiprotokollen om at underkaste sig Lægeundersøgelse til bestemte Tider og om at anmelde enhver Forandring af Bopæl. Findes hun ved Lægeun­dersøgelsen smittet af venerisk Sygdom, skal hun undergives Kur efter § 1.

§ 6

Overtrædelse af de i Henhold til forrige Paragraf givne Tilhold straffes med Fængsel paa Vand og Brød[4] indtil 4 Dage, Fængsel paa sædvanlig Fangekost indtil 16 Dage eller Tvangsarbeide indtil 24 Dage (jfr. § 4). Udebliver vedkommende Fruentimmer fra Lægeundersøgelsen uden antagelig Grund og derefter findes at være smittet af venerisk Sygdom, kan hun derhos, forsaavidt hun har ophold i Kjøbenhavn eller paa noget Sted, for hvilket der i Medfør af Lov af 4de Februar 1871 § 2 Litra c[5]. er fastsat Bestemmelser om Tilsynet med løsagtige Fruentimmer, ved Beslutning af vedkommende Politimester undergives de ved Regulativ eller Vedtægt for Stedet fastsatte Bestemmelser om Tilsynet med løsagtige Fruentimmer. Dog kan det ikke paalægges hende at tage Ophold i et offentligt Hus, medmindre hendes senere Opførsel gjør en saadan Forholdsregel nødvendig.

§ 7

Findes et Fruentimmer, der engang har været anset med Straf efter Straf­felovens § 180 (jfr. denne Lovs § 4), paany at have gjort sig skyldig i at søge Erhverv ved Utugt, skal hun, foruden atter at lide Straf efter de foranførte Bestemmelser, under den i foranstaaende § 6 nævnte Ind­skrænkning, være undergiven de ved Regulativ eller Vedtægt fastsatte Forskrifter om Tilsynet med løsagtige Fruentimmer, forsaavidt hun efter udstaaet Straf tager Ophold i Kjøbenhavn eller paa noget Sted, for hvilket der i Medfør af Lov af 4de Februar 1871 § 2 Litra c. er fastsat saadanne Bestemmelser.

§ 8

Det i § 5 ommeldte Tilsyn ophører, forsaavidt det paagjældende Fruen­timmer ikke forinden i Medfør af §§ 6 og 7 er blevet undergivet eller selv har underkastet sig det ved Regulativ eller Vedtægt paa visse Steder ordnede Tilsyn med løsagtige Fruentimmer, i hvert fald efter Forløbet af 6 Maaneder. Saafremt der i et Fruentimmers Stilling eller Forhold maatte ske saadan Forandring, der skjønnes at afgive tilstrækkelig Sikkerhed med Hensyn til hendes fremtidige Opførsel, bør Politimesteren dog lade hende udgaa af Tilsynet inden Forløbet af den nævnte Frist.

§ 9

De Lægeundersøgelser, som omhandles i denne Lov, blive, forsaavidt der ikke paa vedkommende Sted er ansat en egen Politilæge, at foretage paa det af Politiet opgivne Sted af Stedets offentlige Læge. Denne nyder herfor enten en aarlig Betaling, som fastsættes af Kommunalbestyrelsen og godkjendes af Justitsministeren, eller, dersom en saadan ikke er fastsat eller godkjendt, en Betaling for hver Undersøgelse, der bestemmes til 4 Kroner (2 Rd.) for den første Person, der til samme Tid og paa samme Sted undersøges, og til 1 Krone (48 Sk.) for hver af de følgende. Betalin­gen afholdes i Kjøbstæderne af Byens Kasse, paa Landet af Amtsreparti­tionsfonden og paa Bornholm af den for Kjøbstad og Land fælles Amtsfond. For Udstedelsen af et Vidnesbyrd om, hvorvidt Paagjældende ved Undersøgelsen er funden angreben af Sygdommen, erholder Lægen ingen særskilt Betaling.

De i §§ 3 og 5 omhandlede Lægeundersøgelser kunne dog ogsaa, med Politimesterens Tilladelse og under Iagttagelse af de af ham i denne Hen­seende nærmere foreskrevne Regler, foretages af en af Politiet godkjendt autoriseret Læge, med hvem vedkommende Fruentimmer da selv maa affinde sig.

§ 10

De, som for offentlig Regning ere indlagte i et Sygehus til Behandling af venerisk Sygdom, maa ikke forlade Sygehuset, før de af dets Læge ud­skrives. Overtrædelser af denne Bestemmelse anses med Straf af Fængsel paa Vand og Brød indtil 5 Dage eller simpelt Fængsel indtil 1 Maaned.

§ 11

Sager, der anlægges i Medfør af denne Lovs §§ 4, 6 og 10, behandles som offentlige Politisager, men ogsaa i Kjøbenhavn for lukkede Døre.

§12

Politiet kan forbyde Personer, der drive offentlig Beværtning, at have tilhuse Fruentimmer, som have erholdt Advarsel efter denne Lovs § 3, samt at benytte saadanne Fruentimmer til Gjæsternes Underholdning eller som Tjenestetyende.

For Overtrædelser af saadant Forbud, saavel som for Tilsidesættelser, hvori de under Polities Opsigt stillede Fruentimmer, der søge Erhverv ved Utugt, eller Personer, der gaa dem tilhaande i saa Henseende, eller hos hvem de ere tilhuse, maatte gjøre sig skyldige med Hensyn til de For­skrifter, der indeholdes i de i Medfør af Lov af 11de Februar 1863 § 8[6] eller Lov af 4de Februar 1871 § 2 c. udfærdigede Regulativer eller Vedtægter for Tilsynet med løsagtige Fruentimmer, er Politimesteren berettiget til at diktere de Paagjældende Straf af Bøder indtil 100 Kroner (50 Rd.), Fængsel paa Vand og Brød indtil 4 Dage eller Fængsel paa sædvanlig Fangekost indtil 16 Dage eller 24 Dages Tvangsarbeide. 

Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. 

Givet paa Amalienborg, den 10de April 1874

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

Christian R.

(L.S.)[7]  


Lovtekstens egne noter

*) Udfærdiget igjennem Justitsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1873-1874: Landsth. Tid. Sp. 16-17. 32-37, 38-39, 344-84, 419-24, 861, 1075-79; Folketh. Tid. Sp. 963, 1110-22, 1129-30, 2564-2618, 2682; Tillæg A. Sp. 1107-32; Tillæg B. Sp. 9-18, 515-24, 719-20; Tillæg C. Sp. 43-48, 333-40, 615-616.


Ordforklaringer m.m.

[1] Rekurs: procedure for klage over behandlingen af en sag hos en højere offentlig instans.

[2] Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866, § 181: ”Naar Nogen, som er vidende eller har Formodning om at være behæftet med venerisk Smitte, øver Utugt med en Anden, bliver Straf af Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder Forbedringshuusarbeide at anvende.”

[3] Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866, § 180: ”Fruentimmer, som imod Politiets Advarsel søge Erhverv ved Utugt, straffes med Fængsel.”

[4] Fængsel på Vand og Brød: i Straffeloven af 1866 en særlig, kortvarig frihedsstraf, hvor fangen kun fik vand, rugbrød og groft salt, dog afbrudt af en eller flere mellemdage på sædvanlig fangekost. Straffen blev afskaffet i 1933.

[5] Lov af 4de Februar 1871: Lov indeholdende Bestemmelser for Politiet uden for Kjøbenhavn. §2 litra c: ”I Politivedtægten optages de Bestemmelser, der efter de stedlige Forhold maa anses fornødne: […] c. angaaende Tilsynet med løsagtige Fruentimmer[…]. 

[6] Lov af 11de Februar 1863: Lov angående omorganisering af politiet i København. Lovens §8:   ”[…]Ved et særligt, af Justitsministeren efter Forhandling med Kommunalbestyrelsen affattet Regulativ ordnes Tilsynet med løsagtige Fruentimmer”.

[7]  (L.S.):forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering. 

Om kilden

Dateret
10.04.1874
Oprindelse
Lovtidende for Kongeriget Danmark 1874, s. 139-142
Kildetype
Lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. juli 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
10.04.1874
Oprindelse
Lovtidende for Kongeriget Danmark 1874, s. 139-142
Kildetype
Lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. juli 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk