Opvækst og barndom

Karen Margarete Heger med kaldenavnet Kamma blev født den 19. oktober 1775 i København. Hun voksede op i et velhavende borgerhjem i Nørregade med sin far, assessor Hans Heger (1747-1819), og sin mor, Anna Louise Heger (1751-1799, født Drewsen). Kamma var den yngste i en søskendeflok på fem. De var to piger, og Kammas søster, Christiane Heger, blev i 1800 forlovet med Adam Oehlenschläger (1779-1850). Deres far var ikke begejstret for denne alliance, men forsøgte at være overbærende med tanke på Oehlenschlägers forestående juridiske embedseksamen, som dog aldrig blev til noget.

Kamma blev indskrevet på den københavnske pigeskole Madam Lindes Institut, der var en anerkendt skole for overklassens døtre. Der blev hun undervist i skrivning, regning, historie, geografi, fransk, tysk, engelsk, luthersk religion og håndarbejde. Kamma var kendt for at være meget klog, og efter sigende var det altid hende, de andre i klassen bad om hjælp til skoleopgaverne. Dog har Kamma nok lært mest i sit eget hjem. Hendes far videregav sine mange åndsinteresser og opdrog børnene til åbenhed, nysgerrighed og dannelse.

Hans Heger var interesseret i æskefremstilling, kikkerter, møbelsnedkeri, astronomi, musik, tegning og skønlitteratur, og ud over at være jurist var han også professionel pianist. Han havde en stor interesse for de romanske sprog og lærte Kamma fransk og italiensk. Hun talte desuden tysk og engelsk, og senere fik hun interesse for portugisisk. I ungdommen skrev hun breve til sin senere mand, Knud Lyne Rahbek, på fransk, og med sin veninde Hanne Langberg (1793-1879) korresponderede hun på engelsk. I en periode var Bertel Thorvaldsen (1770-1844) hendes tegnelærer.

Der findes ikke rigtig nogen portrætter af Kamma, men naturfilosoffen Heinrich Steffens (1773-1845), som mødte Kamma første gang, da hun var i 20’erne, beskriver hende som en lille, væver og livlig kvinde med noget skælmsk og især mildt over sig. Derudover beskriver han hende som værende uden stor erotisk tiltrækningskraft, men som en sammensat personlighed. Han skriver: ”Jeg har aldrig seet en saadan Tørhed forenet med saa megen Varme, en saa kold Reflexion forbundet med saa meget aandrigt Vid.”

Silhuet af Kamma Rahbek tegnet af Hans Peter Hansen. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Ægteskabet og livet med Knud Lyne Rahbek

I 1798 giftede Kamma sig med den langt ældre Knud Lyne Rahbek (1760-1830), som bl.a. var litteraturhistoriker, digter, manuskriptforfatter og en lidenskabelig teaterkritiker. Flere skulle efter sigende ofte have talt om, hvad hun måtte have set i ham. Han var jo både fattig, rødhåret, havde høj fistelstemme og dårlig holdning. Men han kunne imødekomme hende i hendes intellektuelle interesser, og for Kamma var Knud den mest interessante mand i hele Danmark. De indgik en pagt med hinanden om fuldkommen sandfærdighed og totalt fællesskab og var på den måde med til at lægge grunden for det moderne ægteskab. Deres ægteskab var lykkeligt og meget harmonisk. De flyttede ind i hans bolig i Bakkehuset på Frederiksberg, en firlænget gård fra 1670’erne, samme år, som de blev gift. I 1802 købte ægteparret hele Bakkehuset og flyttede ind i hovedfløjen.

Når det kom til ægteskabsformalia, var de begge imod at skulle følge den slagne vej. Derfor gav de ikke hinanden traditionelle bryllupsgaver, og de udvekslede først ringe på deres 30-års bryllupsdag i 1828. I stedet forærede Knud hende et tolvbindsværk af sin yndlingsdigter, Jean-Pierre Claris de Florian (1755-1794), en gave, som glædede Kamma meget. De to fik ikke børn sammen, men Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) boede hos dem i en periode i sin barndom.

Bakkehuset som kulturinstitution og Kamma som salonværtinde

Kamma var kendt som en stor kulturpersonlighed og dygtig salonværtinde. Bakkehuset samlede alle guldalderens største digtere og kulturpersonligheder, bl.a. Adam Oehlenschläger (1779-1850), Poul Martin Møller (1794-1838), H.C. Andersen (1805-1875), N.F.S. Grundtvig (1783-1872), B.S. Ingemann (1789-1862), Just Mathias Thiele (1795-1874) og P.O. Brøndsted (1780-1842). Her blev der indbudt til åndfulde samtaler akkompagneret af te, frugt, søde sager og rødvin. Det var altid enkelt og aldrig overdådigt som hos mange af de franske samtidige salonværtinder.

Kamma beskrives også som en kvinde, der kunne lide det enkle. Hun klædte sig praktisk, uden smykker og stads, men stilfuldt. Altid i douce farver og klæder af god kvalitet, altid i silkestrømper og safian sko. Kamma ønskede ikke at signalere, at hun skulle tilhøre nogen højborgerlig verden. Bakkehuset var kendt som et sted med hjertevarme, hvor der knyttedes venskaber for livet. Kamma trøstede sine gæster, når de havde hjertesorger, og de holdt af at komme til hende. Hjemmets varme blev også udtrykt ved, at husets gæster fik deres egne kælenavne, som understregede karakteristiske træk ved deres personlighed.

Her ses en af stuerne i Bakkehuset. Foto: Holger Damgaard, Det Kgl. Bibliotek

Botanikken og blomsterhaven

Efter indflytningen i Bakkehuset i 1798 begyndte Kamma straks at omlægge haven. Hun interesserede sig ligesom sin fader for botanik og anlagde haven i romantisk stil. Og så var hun berømt for sine smukt bundne blomsterbuketter. Derudover fremstillede hun æsker, som hun typisk forærede væk til venner og familie. Haven var en stor del af fortællingen om Bakkehuset. Kamma lærte tidligt latin, så hun forstod litteraturen om botanik, og desuden havde faderen hjemmefra lært hende alt om at holde have. Oehlenschläger fortalte, hvordan faderen konkurrerede med gartneren ved Universitetets Botaniske Have, Jan Wilhelm Käsemacher, om at have de bedste jordbær, som på det tidspunkt var en ny kulturplante. Endvidere har Oehlenschläger berettet om Kammas fortræffelige evner som gartner og om, hvordan hun ofte fik foræret frugttræer og blomster af sine venner.

Kamma Rahbek døde den 21. januar 1829 i Bakkehuset og blev begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Radering af Bakkehuset samt silhuetter, der forestiller henholdsvis Kamma Rahbek og hendes mand, Knud Lyne Rahbek. Fra: Statens Museum for Kunst