Lydklip
Kildeintroduktion:
I dette lydklip høres et uddrag af folkevisen "Peder Fisker han havde sig en lille bitte gås" sunget af den 66-årige træskomager Christen Sørensen Thomaskjær fra Virklund. Folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen (1843-1929)indsamlede folkeviser fra hele Danmark (dog primært i Jylland), og denne optagelse stammer fra 1907, hvor Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner Nielsen (1881-1953) rejste rundt i Jylland med en fonograf og optog folkeviser, fremført af almindelige mennesker. Ved besøget hos Christen Sørensen Thomaskjær havde Hakon Grüner Nielsen ved en fejl kun fået to valser med, hvorfor indspilningernes længde blev relativt korte.
Folkevisetraditionen som her udleves menes at kunne føres tilbage til 1200-tallet. Viserne har taget mange former, heriblandt som historiske viser, trylle-og skæmteviser.
Transskription:
Peter Fisker han håed' sig en jennele gås,
- Nåni nåni nån.
Som figer de ring som snurre. -
Og den slog han under lykkel og lås.
Rings med de arme de ring som snurre.
Bonden han hænger i hans rigdom og tro.
Bondens datter og den lillebitte kind,
og så lusked' Mikkel i busken ind.
Christen Sørensen Møller. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket