HØR: Folkevisen "Om morgenen så tidlig den frøken stod op"

Lydklip

Kildeintroduktion:

I dette lydklip høres et uddrag af folkevisen "Om morgenen så tidlig den frøken stod op" sunget af den 66-årige træskomager Christen Sørensen Thomaskjær fra Virklund. Folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen (1843-1929) indsamlede folkeviser fra hele Danmark (dog primært i Jylland), og denne optagelse stammer fra 1907, hvor Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner Nielsen (1881-1953) rejste rundt i Jylland med en fonograf og optog folkeviser, fremført af almindelige mennesker. Ved besøget hos Christen Sørensen Thomaskjær havde Hakon Grüner Nielsen ved en fejl kun fået to valser med, hvorfor indspilningernes længde blev relativt korte. 

Folkevisetraditionen som her udleves menes at kunne føres tilbage til 1200-tallet. Viserne har taget mange former, heriblandt som historiske viser, trylle-og skæmteviser.

Transskription:

Om morgenen så tidlig, den frøken stod op,
begyndte hun så bitterligt at græde.
- Hej komfalderalla ra,
hej komfalderalla ra. - 

Begyndte hun så bitterligt /: at græde :/

"Og hør hun kære jomfru, hvad græder hun for?
Deres mødom vil jeg Dem betale."
- Hej komfalderalla ra,
hej komfalderalla ra. - 

Deres mødom vil jeg Dem betale.


Christen Sørensen Thomaskjær
Christen Sørensen Thomaskjær. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Evald Tang Christensen med sønnen Johannes
Evald Tang Christensen med sønnen Johannes. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Lydklip

Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd, Folkevise
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
8. januar 2010
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk