Navnet Frej

Ifølge de mytologiske kilder er Frej (oldnordisk Freyr) en gud af vaneslægten, den ene af de to ’familier’, som konstituerer den nordiske kreds af guder. Navnet Frej betyder egentlig ’Herre’, hvilket har fået mange forskere til at mene, at der egentlig er tale om et fællesnavn, og at gudens egentlige navn har været Yngvi, som i nogle kilder angives som et tilnavn til Frej, eventuelt i forbindelsen Yngvi-Freyr.  En kilde (Lokasenna 43) angiver gudens navn som Ingunar-Freyr, hvilket af de fleste forskere opfattes som et klart indicium for, at navnet er en senere udvikling at det urgermanske *Ingwaz, som angives af Tacitus (Germania 2) at være stamfader til en germanerstamme, Ingaevonerne. Der er således noget, der tyder på, at Freyr, eventuelt under et andet navn, er en gammel guddom blandt germanerne og har været udbredt over hele det germanske område, om end navnet Frej kun er bevidnet i nordiske kilder fra sen vikingetid og middelalder, samt i stednavne, især i Sverige.

Vanerne

Vanerne repræsenteres i kilderne af kun tre guder, nemlig Njord og dennes børn Frej og Freyja, hvorimod aseslægten er stor og vidt forgrenet. At vi kun med sikkerhed kan identificere tre vaner skyldes, at de tre, som gidsler, blev sendt til aserne, efter en krig mellem aser og vaner (Ynglinga saga kap. 4). Vaneslægten som sådan glider herefter fuldstændig ud af mytologien, og kun en række hændelser, der vedrører de tre gidsler omhandles i myterne.  Det er dog hævet over enhver tvivl, at alle tre vaner er knyttet til funktionerne velstand og frugtbarhed.

Frej i myterne

For Frejs vedkommende giver dette sig til kende i en af de få myter, hvor han spiller en hovedrolle. Det drejer sig om beretningen om, hvordan han bliver besat af begær efter jættedatteren Gerd og ønsker at hun skal blive hans brud. Beretningen findes fortalt to steder, nemlig hos Snorre i Gylfaginning kap. 37 og i eddadigtet Skírnismál. De to versioner varierer på en række punkter, men hovedhandlingen er de dog enige om, nemlig at Frej har sat sig i Odins højsæde ’Hliðskiálf’, hvorfra man kan se ud i alle verdener, og herfra ser den skønne Gerd, som er datter af jætten Gymer. Herpå sender han sin tjener Skirner for at fri til hende på Frejs vegne. I digtet får vi derefter en lang beskrivelse af dialogen mellem Gerd og Skirner. Gerd er helt uvillig til at gifte sig med Frej, men efter bønner og trusler fra Skirner giver hun dog til sidst efter, og indvilliger i at møde Frej efter ni nætter i lunden Barri (eller Barrey).

Frugtbarhedsguden Frej

Det er foreslået af nogle forskere, at Barri betyder kornmark, og at der således skulle være tale om et såkaldt hieros gamos (helligt bryllup), hvor frugtbarhedsguden tænkes at befrugte marken. Hvad enten denne forestilling har været gældende i det førkristne verdenssyn, eller ej, er tolkningen i god overensstemmelse med udsagn vi har fra andre kilder, hvor rollen som gud for frugtbarhed og seksualitet er tydelig. Blandt andet får vi at vide hos Adam af Bremen, at der i et tempel i Gammel Uppsala var en statue af Frej, hvor han er fremstilet med en mægtig fallos, og at man dyrker ham i forbindelse med bryllup. Også hos Saxo og Snorre fremgår det, at seksualiteten er et element i Frejkulten.

Frej som kongelig stamfader

Ved siden af denne klare frugtbarhedsfunktion, men formentlig forbundet hermed, anses Frej også for at være stamfader til den svenske kongeslægt. Vi så ovenfor, at allerede Tacitus gør *Ingwaz til stamfader for en hel stamme, så forestillingen om denne rolle som forfader er altså gammel. Forestillingen kommer mest tydeligt til udtryk i Ynglinga sagaens kap. 10, hvor det fortælles, hvordan Frej efter sin død modtager ofre for frugtbarhed, fordi han som konge i levende live sørgede for frugtbarhed for landet. Lignende forestillinger kan udledes af Saxos beretning om kong Frode, der af de fleste forskere opfattes som en historiseret udgave af Frej.

Forestillingerne om Frej som kongelig stamfader og som frugtbarhedsgud hænger således smukt sammen: Kongen, hvis rolle det blandt andet var at sørge for velstand for folket, uden tvivl gennem udførelse af forskellige ritualer, som det også synes at fremgår af Adam af Bremen, bliver gennem afstamningsforestillingen til en art repræsentant for guden i forhold til det at skaffe velstand for mennesker og marker.

Frej var efter stednavnematerialet at dømme, klart mest dyrket i det østlige Sverige og især i Mälarregionen, men hans udbredelse over store dele af det germanske område er sikret gennem hans rolle i genealogierne, som nævnt ovenfor.