Artikler
I nordisk mytologi er Frigg i hovedparten af de mytiske sagn fremstillet som Odins vise hustru og som bekymret mor. Hun har muligvis et fælles ophav med Freja, men har tilsyneladende ikke været dyrket i noget større omfang i vikingetiden.
Frigg som guddom
I Den Ældre Edda fortælles der en historie, hvor Odin skal besøge den kloge jætte Vaftrudner for at prøve sin visdom. Odin henvender sig til Frigg for at høre om hendes mening om den kommende rejse. Hun råder ham til at blive, men selvom han stadig begiver sig af sted, viser det hendes jævnbyrdighed med Odin.
I Snorres Edda fortælles det, at Frigg ikke giver sig af med at spå, men alligevel kender al fremtids skæbne, en udtalelse, der muligvis er begrundet i, at hun samtaler med sin mand, den alvise Odin.
Det mest tydelige billede af Frigg er som den bekymrede mor, der vil gøre alt for at sikre sin søn Balder, og det er da også hende, der sender Hermod til Hel, for at få ham tilbage, efter han er blevet dræbt.
Myterne giver også et andet billede af Frigg, da Loke beskylder hende for utroskab ved et gilde hos Ægir. Dette billede forklares i Snorres Edda begyndelsen af Heimskringla, Yngling-Saga, hvor Odins rejser igen er inde i billedet. Odin havde to brødre, Vile og Ve, som regerede i hans sted, men da Odin engang havde været længe væk, og aserne troede, han ikke kom tilbage, delte Vile og Ve hans arv, og begge ægtede de Frigg. Odin vendte dog kort tid efter tilbage og tog hende til sig igen. Det er muligvis dette ægteskab, som Lokes beskyldning henviser til.
Frigg og Freja
Der er ikke nogen klar tolkning af Friggs rolle. Hendes navn synes at betyde 'den elskede' eller 'hustruen' og lignende. Hendes rolle som den øverste guds hustru har med stor sandsynlighed betydet, at hun har lånt træk af ham, mens hendes egne oprindelige karaktertræk er blevet trængt i baggrunden og langsomt udvisket.
Der er meget Frigg og Freja har tilfælles, eksempelvis er Frigg gift med Odin, mens Freja er gift med Od, guder, der begge drager ud på lange rejser og nærmest forsvinder i perioder. Odin og Ods navne hænger endda sammen rent sproghistorisk med betydningen 'den rasende' eller 'den ekstatiske'. Dette til trods er forskellen tydelig, idet Frigg er en as, mens Freja tilhører vanerne, men med de betydelige sammenfald kan de to gudinder være udviklet af et gammelt fælles grundlag. Der kan muligvis også findes en antydning af en oprindelig fælles karakter, idet begge gudinder blev påkaldt sammen af fødende kvinder.
Dyrkelse og stednavne
Der synes ikke at have været nogen ivrig dyrkelse af Frigg som guddom, da der kun findes et sted, der med sikkerhed kan henføres til hende, nemlig Friggeråker i Västergötland. Svenskernes folkenavn for stjernebilledet Orion, Friggs Rok (Friggs ten), kan være af noget senere oprindelse og har med stor sandsynlighed ingen forbindelse. Sydgermanerne kædede Frigg sammen med Venus, sandsynligvis gennem de erotiske sider, hun udviser i myterne. Fredag, 'Friggs dag', er opkaldt efter den romerske 'dies Veneris', Venus’ dag, da Frigg netop blev identificeret med Venus.
Louis Moes (1857-1945) tegning af Frigg med sin mand Odin samt de to ravne Hugin og Munin og ulvene Gere og Freke. Fra: Det Kgl. Bibliotek