Forsiden af Det Konservative Folkepartis partiprogram fra 1966. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Indhold:

• UDENRIGSPOLITIK I DE NÆRMESTE ÅR
• MARKEDSPROBLEMET FORAN SIN AFGØRELSE
• KONKURRENCEEVNEN MÅ FORBEDRES
• SKATTESYSTEMET MÅ ÆNDRES
• ARBEJDSMARKEDET OG FREMTIDEN
• LANDBRUGET I OVERGANGSPERIODEN
• UNDERVISNING, UDDANNELSE OG FORSKNING
• KULTURPOLITIKKEN
• NYE SOCIALE OPGAVER
• BOLIGPOLITIKKEN - VIDERE FREM
• LANDSPLANLÆGNING OG EGNSUDVIKLING
• DEN TRAFIKALE UDVIKLING
• GRØNLAND OG FÆRØERNE I DE NÆRMESTE ÅR
• RET, FRIHED OG FOLKESTYRE

DE NÆRMESTE ÅR

Den moderne tids tekniske og videnskabelige fremskridt, det friere samkvem mellem landene og udviklingen i forholdet mellem den gamle og den nye verden medfører stadig store forandringer i grundlaget for menneskets tilværelse og samfundets opgaver. Ethvert politisk parti, der vil øve en konstruktiv indsats, må leve op til og indstille sig på disse forandringer. Det idemæssige syn på forholdet mellem den enkelte og staten er det samme i den konservative holdning, men gammeldags dogmatiske politiske programmer har mistet deres gyldighed. De er en hemsko i en tidsalder, hvor så meget ændres i kraft af en ny og hidtil ukendt viden. Det konservative Folkeparti fornyer derfor sit arbejdsprogram med korte mellemrum, så det til enhver tid er i takt med den moderne udviklings vilkår og muligheder.

I 1963 vedtog vi et første treårigt arbejdsprogram, hvori det hedder:

»Det konservative Folkeparti ønsker at befordre fremskridtet, men tillige at sikre dets forening med vor kristelig-humanistlske kulturarv. Vi vil derfor nyttiggøre fremskridtet til øget frihed for hver eneste borger, og vi vil give individet nye muligheder for at udnytte friheden til at skabe en rigere tilværelse, såvel økonomisk som kulturelt for sig og sine«.

Dette er et uforanderligt mål for Det konservative Folkeparti. Mange af de konkrete forslag i arbejdsprogrammet af 1963 har stadig aktualitet, men flere er nu gennemført, og andre er påvirket af den udvikling, der siden har fundet sted.

Dette nye arbejdsprogram gælder også for de nærmest kommende år, omend det anviser forslag, der rækker længere frem, og hvis gennemførelse må udskydes, indtil de økonomiske forudsætninger er tilvejebragt. Vi anser det for afgørende, at lovgivningen respekterer samfundets økonomiske bæreevne. Kun derved er det muligt at undgå inflation, arbejdsløshed og stagnation i investeringerne. Et stabilere prisniveau vil desuden sikre en mere rationel udnyttelse af arbejdskraften og produktionsmidlerne, så velstandsstigningen kan foregå hurtigere og Danmarks konkurrenceevne overfor udlandet forbedres.

UDENRIGSPOLITIK I DE NÆRMESTE ÅR

De nærmeste års udenrigspolitik fordrer en øget indsats også af mindre lande. I kraft af sin beliggenhed og historie har Danmark gode betingelser for at bidrage til fredelige løsninger, som kan forbedre de kulturelle og materielle forhold i verden. Det konservative Folkepartis holdning i udenrigspolitiske spørgsmål søger sit udgangspunkt i vort lands medlemskab af De forenede Nationer og den atlantiske alliance.

De forenede Nationers muligheder for at skabe en verden, hvor konflikter løses gennem forhandling og ad retslig vej, må yderligere styrkes og udbygges.

Den atlantiske alliance har sikret Europa fred i tiden efter den anden verdenskrig. Indtil en universel fredssikring kan opnås, ønsker vi at bevare og videreudvikle NATO's effektivitet og evne til at hindre krig. NATO's fælles militære organisation må opretholdes og videre udvikles. De militære forpligtelser, som medlemskabet af NATO pålægger os, må opfyldes, så vort forsvar kan løse sin del af opgaven i det samlede sikkerhedssystem.

Europas skæbne vil også blive vort lands skæbne. Det konservative Folkeparti støtter de europæiske samlingsbestræbelser, der er en forudsætning for, at Europa kan løse sine egne politiske og økonomiske problemer og yde sit bidrag til fred og fremskridt i den øvrige verden.

De nordiske lande er knyttet til hinanden med særlige bånd. Jo mere vor indsats i Europa får et fælles nordisk præg, des mere værdifuld vil den blive. Indadtil bør samarbejdet mellem de nordiske lande fremmes, så grænserne ikke længere skiller de nordiske folk.

Udviklingslandenes ønske om at gennemføre en hurtig industrialisering og forbedring af leveforholdene pålægger de vestlige lande opgaver, der er større og mere krævende end alle andre opgaver. Danmark bør deltage aktivt i de internationale bestræbelser for en stærkere udvikling af handelssamkvemmet, så udviklingslandene også vil kunne opnå rimeligere priser på deres råstoffer. Lån og garantier for lån til dansk erhvervsmæssig indsats i udviklingslandene bør øges. Den danske hjælp til udviklingslandene bør navnlig tillægge uddannelsesformål og frivillig indsats en afgørende vægt.

MARKEDSPROBLEMET FORAN SIN AFGØRELSE

De nærmeste år må bringe en løsning på de europæiske markedsproblemer. Det konservative Folkeparti vil virke for en samling af de to europæiske markedsområder.

Et fælles europæisk marked vil være nødvendigt for en udvikling af den europæiske økonomi. Kun et fælles marked kan sætte Europa i stand til at deltage i den videnskabelige og teknologiske forskning på linie med U.S.A. og Sovjetunionen. Et samlet Europa vil også være en forudsætning for at tilvejebringe de kapitaldannelser, der er nødvendige, hvis vore lande skal undgå afhængighed af udenlandske investeringer. Den vestlige verdens ansvar for freden og fremskridtet i udviklingslandene vil alene kunne bæres af et samlet Europa, der er i samarbejde med U.S.A. om løsningen af denne opgave.

Det europæiske frihandelsområde er kun en overgangsforeteelse, som har medvirket til at udvikle vore erhverv under en fri økonomis vilkår. Alle frihandelsområdets medlemmer ønsker – som vi – at fjerne skellet mellem de to markedsområder. Desto hurtigere dette kan ske, jo bedre vil det være for alle. Men det er en fastslået kendsgerning, at en sammenslutning kun kan finde sted på Romtraktatens grundlag og ved de enkelte EFTA-landes tilslutning til EEC. Såfremt Storbritannien fortsat tøver, bør Danmark søge tilslutning til Fællesmarkedet sammen med de øvrige nordiske lande.

KONKURRENCEEVNEN MÅ FORBEDRES

De nærmeste års økonomiske politik bør tilrettelægges på en måde, så vi bestandig har for øje, at Danmark i løbet af få år må placere sig i en fri og lige konkurrence med Europas store industrisamfund. Vor konkurrenceevne skal derfor udvikles og forbedres. Den fulde beskæftigelse ønsker vi at bevare. Kronens købekraft må derfor fastholdes og inflationen bekæmpes.

De høje skatter har hidtil været regeringens vigtigste middel i den økonomiske politik. Alligevel er prisstigningerne i Danmark større end i andre vesteuropæiske lande, og renten ligger på et for højt niveau. Nye skridt i retning af højere skatter er derfor ikke tilrådelige. De vil, i et samfund med fuld beskæftigelse, føre til øgede produktionsomkostninger. I lighed med andre europæiske lande må Danmark i højere grad have opmærksomheden rettet på selve indkomstdannelsen for at hindre købekraften i at stige stærkere, end produktionen tillader.

En stram indkomstpolitik omfattende alle befolkningsgrupper kan blive nødvendig. Hvis indkomstforøgelserne skal føre til forbedrede levevilkår ikke blot for nogle få, men for hele befolkningen, må de offentlige anlægs- og driftsudgifter ikke forøge efterspørgselspresset, indkomststigninger må holdes inden for de forventede produktivitetsstigninger, og priser og avancer må begrænses af en naturlig konkurrence.

Bevægeligheden på arbejdsmarkedet må frigøres for utidssvarende og hæmmende hindringer.

Friere adgang udefra til det danske arbejdsmarked må tilvejebringes, hvor flaskehalse opstår i erhvervslivet. Danmark bør tidligst muligt tilpasse sig de regler, der gælder for det europæiske arbejdsmarked.

De offentlige udgifter må ikke længere være drivkraft for inflation og bør kun øges i takt med produktionsstigningen i erhvervslivet. Det konservative Folkeparti ønsker: 1) nøje central planlægning af statens udgifter og investeringer, 2) udarbejdelse af flerårige budgetter og løbende budgetkontrol, 3) afvikling af de bestående og ansvarsforflygtigende refusionsordninger, og 4) en gennemgribende rationalisering af hele den offentlige administration, så den gøres mere effektiv og mindre udgiftskrævende.

Den private opsparing må fremmes. Det konservative Folkeparti ønsker: 1) fastholdelse af de bestående opsparingsordninger, 2) bevarelse af de investeringsfremmende afskrivningsregler, og 3) en omlægning af beskatningen fra skat på arbejde og opsparing til skat på forbruget.

SKATTESYSTEMET MÅ ÆNDRES

I de nærmeste år må der gennemføres en dybtgående ændring af det bestående skattesystem, som er ved at bryde sammen. Den vældige stigning i de offentlige udgifter, som vi har oplevet igennem en årrække, har sprængt rammerne for de gældende skatte- og afgiftslove. Indkomstskatterne har nået en højde, der modvirker den enkeltes arbejdslyst og opsparingsvilje. Igennem dette utidssvarende system skades landets muligheder for at løse de påtrængende økonomiske problemer, som ikke mindst inflationen stiller os over for. Regeringen, der igennem tretten år har drevet indkomstskatterne i vejret og fastholdt den gældende kraftige progression selv for almindelige arbejdsindtægter, har nu også måttet erkende, at en ændring er absolut nødvendig.

Målet for et tidssvarende skattesystem må være:

1)      at der foretages en dybtgående ændring i udgiftsfordelingen imellem stat og kommuner, så enhver bevilgende myndighed, der disponerer over offentlige midler, selv har ansvaret for midlernes tilvejebringelse,

2)      at der foregår en omlægning af en del af beskatningen fra arbejde og indkomst, opsparing og kapitaldannelse til forbrug, således at det særligt er det store forbrug, der beskattes,

3)      at der gives borgerne adgang til gennem en frivillig kildeskat at betale indkomstskatter samtidig med indtægternes erhvervelse, uden at de bestående garantier imod en uhæmmet skatteudskrivning svækkes, og uden at erhvervslivet pålægges uproduktive udgifter til en administration, som bør påhvile offentlige myndigheder, og

4)      at administrationen ved et nyt skattesystem lettes ved en konsekvent udnyttelse af den moderne databehandlingsteknik, der rummer hidtil ukendte muligheder for en enklere og hurtigere administration.

For at muliggøre opfyldelsen af disse mål vil Det konservative Folkeparti virke for en skattereform efter følgende retningslinier:

1) En administrativ reform gennemføres i forbindelse med de stedfindende kommunesammenlægninger og oprettelsen af amtskommuner, der omfatter både by- og landkommuner. De offentlige opgaver, der nu påhviler kommunerne, gennemgås med henblik på en nøje fastlæggelse af hvilke opgaver, der skal tildeles sogne- og købstadskommuner, og hvilke der skal påhvile amtskommunerne. Ved denne gennemgang kan der endvidere blive tale om, at visse opgaver, der egner sig bedre for en centraliseret administration, f. eks. udbetaling af folke-, invalide- og enkepensioner, overgår fra kommunal til statsadministration. I lovgivningen fastlægges retningslinierne for den kommunale forvaltning. De byrder, der påhviler kommuner og amtskommuner efter en sådan gennemgang, finansieres af de pågældende igennem de kommunale skatter, der suppleres med bloktilskud, som ydes een gang årligt efter retningslinier, der forøger kommunernes frihed og ansvar. De gældende refusionsordninger, der ydes som en procent til ganske bestemte formål, begrænses eller bortfalder. De enkelte kommuners bæreevne er afgørende for bloktilskuddenes størrelse og fordeling. Hver kommune fastsætter sin skatteprocent selv og de skattefri personfradrag (bundgrænser) inden for et interval fra 3.500 kr. til 5.000 kr. for enlige og fra 7.000 kr. til 10.000 kr. for forsørgere. Den af de enkelte kommuner og amter fastsatte skatteprocent skal være den samme for alle indkomster over disse bundgrænser. Bortset fra personfradragene gælder iøvrigt samme fradrag for kommuneskatten som for statsskatten. Samtlige eksisterende ejendomsskatter afløses af en kommunal grundskyld, der udskrives med højst 25 promille af grundværdierne. Denne promille kan dog af kommunen forhøjes med indtil 10 promille overfor grundejere, der ikke er indkomstskattepligtige til den pågældende kommune, medmindre det drejer sig om ejere af udlejningsejendomme til beboelse. Grundskyld på landbrugsjord afvikles over 10 år i overensstemmelse med det forslag, Det konservative Folkeparti har fremsat i Folketinget.

2) Statsskatten reduceres ved indførelse af en merværdiafgift på 10 % og i takt med virkningen af omlægningen af byrdefordelingen imellem stat og kommune.

Ved disse ændringer tilsigtes det at mildne statsskatterne væsentligt for mindre indkomster og mellemindkomster ved:

a)      Skattefrie personfradrag, der afløser de nuværende bundgrænser, og som efterhånden føres op til 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for forsørgere.

b)      En ændring af beskatningen af hustruens erhvervsmæssige indkomster. Hustrufradraget fordobles til 4.000 kr. For hustruer, der medvirker i ægtefællens eller den fælles bedrift, ydes halvt hustrufradrag. For dem, der vælger at betale samtidighedsskat eller som iøvrigt ønsker det, kan hustruens erhvervsmæssige indkomster underkastes særbeskatning for et beløb op til 30.000 kr. I så fald bortfalder hustrufradraget. Særbeskatningen udskrives med en fast procent af den særbeskattede indkomst. De sædvanlige fradrag for indkomstens erhvervelse bibeholdes.

c)      Børnetilskuddene forhøjes og udbetales direkte. De kan også betales til forældre, der forsørger børn under fortsat uddannelse i aldersgrupperne over 18 år.

d)     Lønmodtagerfradraget forhøjes, og det overvejes at samle en række typiske lønmodtagerudgifter såsom udgifter til faglige sammenslutninger, arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmarkedets tillægspension og befordring i et fast fradrag. Såfremt større udgifter til de pågældende formål kan dokumenteres, kan fradraget dog i enkelte tilfælde forøges.

e)      Opsparingsfradraget for kapitalbindingsordninger m.v. bevares og udbygges i takt med indkomst- og lønudviklingen.

f)       Skattefradragsretten bevares.

g)      Skalaen for statsskatten ændres og afløses af en enhedsskala, der gælder både for forsørgere og enlige, og hvor alene de forskellige personfradrag medfører forskel i beskatningen for de to persongrupper, idet familiepolitiske hensyn til børn bør tages ved fastsættelsen af børnetilskuddene. Enhedsskalaen udskrives med samme procent op til 30.000 kr. (for enlige op til 25.000 kr.). Efterhånden som refusionsordningerne afvikles og afløses af bloktilskud nedsættes statsskatteprocenten fra 21 til 10. Over den nævnte grænse mildnes progressionen for indkomster op til 50.000 kr. i skattepligtig indkomst.

h)      Efter reformens gennemførelse påhviler det finansministeren hvert år at ajourføre fradrag, progressionsgrænse m.v. under hensyn til den stedfundne pris- og indkomstudvikling.

i)        Formueskattens skattefrie bundgrænse forhøjes til 300.000 kr. som et led i en gradvis afvikling.

3) Frivillig kildeskat. For at give alle borgere adgang til, såfremt de ønsker det, at betale skat af indkomsten samtidig med dens erhvervelse, ønsker vi frivillig kildeskat. Andre skatteydere bevarer de fordele, som er forbundet med det nuværende skattesystem, hvorefter der finder efterbeskatning sted.

Den frivillige kildeskat vil bedst kunne administreres igennem banker, sparekasser og interessekontorer, men den kan også fungere, såfremt den enkelte borger selv vil foretage sine indbetalinger direkte. Den pålægger ikke nogen tvangsmæssigt at administrere skat for andre, ligesom den giver enhver mulighed for selv at administrere sine egne anliggender. Det er vigtigt, at den enkelte, der vælger denne beskatningsform, får mulighed for at betale skatten i takt med indkomstsvingninger, og beskatningen må ske efter en ligevægtskala. Herved fjernes truslen om en hård efterbeskatning ved indtægtsnedgang, hvad enten denne skyldes alderdom, arbejdsløshed, invaliditet, sygdom eller hustrus opgivelse af erhverv. Ved overgang fra efterbeskatning til samtidighedsskat bortfalder normalt de derefter forfaldne skatter af den løbende skattebillet, ligesom det sidste indkomstår inden overgangen glider ud af beskatningen, medmindre der er tale om en særlig stor indkomststigning, der i så fald kommer til efterbeskatning.

Skattesystemets ændring: Da ændringerne af det administrative system og indførelse af merværdiafgiften først vil virke fuldt ud i løbet af 3-4 år, må der foregå en gradvis overgang til det nye skattesystem. Det konservative Folkeparti vil under den kommende vinters forhandlinger opstille en plan for den påtænkte overgang. Allerede for det kommende skatteår må der – i overensstemmelse med den af Folketinget trufne beslutning – foretages ændringer, som hindrer en ny voldsom beskatning af indtægtsstigninger.

ARBEJDSMARKEDET OG FREMTIDEN

De nærmeste år vil nødvendiggøre en række reformer på vort arbejdsmarked. Den moderne tekniske udvikling har gjort det muligt at sikre arbejde til alle. Det konservative Folkeparti ønsker at fastholde den fulde beskæftigelse uden risiko for inflation og tilbagegang i produktion og levestandard.

Arbejdsmarkedets struktur må moderniseres gennem fortsat nedbrydning af forældede fagskranker og tilvejebringelse af bedre muligheder for omskoling og efteruddannelse for at sikre, at arbejdskraftens kvalifikationer svarer til det praktiske erhvervslivs krav, og at den enkelte kan finde tilfredshed og glæde i sin daglige beskæftigelse.

Arbejdsanvisningen må centraliseres.

Arbejdsløshedskasserne bør samles i en offentlig forsikring.

Overenskomster om løn og arbejdsforhold må tilvejebringes gennem forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Regeringen bør tage initiativ til en forhandling mellem parterne, så overenskomster ikke indeholder eksklusivbestemmelser med krav om medlemskab af bestemte faglige organisationer. Det offentlige må afvikle sådanne eksklusivbestemmelser i sine overenskomster.

Samfundsvigtige områder bør ikke sættes i stå af arbejdskonflikter. Såfremt en permanent ordning på dette område ikke opnås gennem en frivillig aftale mellem parterne, må samfundet på anden måde beskytte helhedens interesser.

Funktionærbegrebet bør udvides i takt med den tekniske udvikling, så stadig flere kan opnå beskyttelse efter funktionærloven. Det konservative Folkeparti vil fortsat tage initiativet til, at sociale forbedringer på arbejdsmarkedet kommer alle funktionærerne til gode.

Tjenestemændenes løn- og arbejdsvilkår må tilrettelægges således, at det offentlige kan sikre sig kvalificeret arbejdskraft. Gennem arbejdet i Tjenestemandskommissionen vil Det konservative Folkeparti søge de skævheder, som udviklingen har medført i forholdet til de forskellige ansættelsessystemer, rettet op. Det konservative Folkeparti vil samtidig lægge vægt på, at den tryghed i ansættelsen, som er så vigtig for både det offentlige og de ansatte, bevares og udbygges.

LANDBRUGET I OVERGANGSPERIODEN

De nærmeste år kan bringe den samling af Europa, som vil føre landbruget ud af de vanskeligheder, der er en følge af Europas opdeling i to adskilte markedsområder. Under de gældende markedsforhold har landbrugets indtjeningsevne ikke holdt mål med udviklingen for de øvrige erhverv.

Det konservative Folkeparti ønsker:

Jordlovgivningens hindringer for en naturlig tilpasning af landbrugsbedrifterne bør afløses af love, der giver øget frihed til nedlægning og sammenlægning af landbrugsejendomme.

Jordrentesystemet skal afvikles.

Afviklingen af de bestående ejendomsskatter må videreføres, så skat på produktionsjord helt falder bort.

Kornordningen bør udbygges, så der tages rimeligt hensyn til produktionsomkostningerne.

Hjemmemarkedsordningen må opretholdes, så længe der ikke er tilvejebragt en europæisk løsning. Ordningerne må give dækning for omkostninger og rimelig fortjeneste ved produktionen til det hjemlige marked.

Støtte til eksporten bør modvirke de betydelige særbyrder, som er pålagt landbruget under de herskende markedsforhold.

Den unge landmand bør sikres en uddannelse, som svarer til, hvad der gælder for andre erhverv, og som finansieres efter samme regler som anden uddannelse i vort land.

Generationsskiftet i landbruget bør støttes. Der bør ydes lån af jordfonden til gennemførelse af generationsskiftet. Mulighederne for skattefri afdrag på etableringsgæld forbedres.

UNDERVISNING, UDDANNELSE OG FORSKNING

I de nærmeste år må hele vort skole- og uddannelsessystem gennemgå en tiltrængt modernisering og rationalisering. Den danske skole og den højere uddannelse er på adskillige områder ikke på højde med andre vesteuropæiske landes niveau.

De stigende krav til bedre uddannelse må efterhånden medføre, at undervisningen kan begynde efter det fyldte 6. år, og at den samlede normale undervisnings- og uddannelsestid udstrækkes til 10 år.

I folkeskolen bør undervisningspligten være på 8 år med en differentieret undervisning i 6., 7. og 8. klasse. Tilvalgsskolens muligheder bør undersøges.

Fra 8. skoleklasse kan eleverne gå videre:

1) i folkeskolens 9. og 10. klasse eller i en 2-årlg uddannelse, som kan omfatte egentlig faglig undervisning, uddannelse på efterskoler, ungdomsskoler, højskoler o. lign.

2) i en to-årig realafdeling med differentieret og aktiviserende undervisning.

3) i et 4-årigt gymnasium.

I gymnasiet bør de 2 første klasser være udelte med en almenpræget undervisning. I 3. og 4. klasse bør fagkombinationsmulighederne gøres mere smidige, og en større valgfri hed gennemføres.

De private skolers fortsatte eksistent bør sikres gennem nødvendige tilskudsordninger.

Den nye lærerudannelseslov er udtryk for en stærk tiltrængt modernisering af læreruddannelsen, men der er stadig mangler. Når folkeskolens lærere skal undervise over et stadigt større skoleinterval, bør en yderligere specialisering af lærerudannelsen søgdes gennemført. Den musiske undervisning bør styrkes såvel i læreruddannelsen som i skolen.

Grundlovens ord om den danske folkekirke bør opfyldes ved undervisning i den evangelisk-lutherske kirkes lære.

Den højere uddannelses opbygning og struktur er i Danmark på en del områder forældet i forhold til andre landes. Det konservative Folkeparti vil foreslå, at der nedsættes en kommission, som kan undersøge, hvorvidt der kan gennemføres en leddeling af studierne, hvor det er fagligt muligt og ønskeligt. Kommissionen bør overveje, om der bør indføres en almen grad med afsluttende eksamen efter 3-4 års studium, en kandidatgrad for de studerende, der ønsker at tage en eksamen, der ligger nær de nuværende embedseksaminer, og som indeholder grundlæggende teoretisk stof, og en doktorgrad for de studerende, der senere søger ind i forskning eller til undervisning ved den højere uddannelse.

Ved oprettelsen af nye universiteter er det vigtigt, at disse ikke bliver ensidigt fagmæssigt opbygget, men rummer tilstrækkelige variationsmuligheder, således at flere fagkombinationer kan gennemføres i den fremtidige højere uddannelse.

Midlerne til Ungdommens Uddannelsesfond bør øges, så ingen af økonomiske grunde afskæres fra en uddannelse, hvortil de har evner.

Hovedvægten lægges på lån. Der skal være midler til rådighed for alle unge under uddannelse. Forældrenes indtægt bør ikke have indflydelse på de unges adgang til lån.

Forskningens helt afgørende betydning for den fremtidige udvikling må føre til en langsigtet planlægning af bevillinger til videnskabelige formål. Danmark må søge at drage størst mulig fordel af nordisk og internationalt samarbejde på forskningens område.

KULTURPOLITIKKEN

I de nærmeste år bør der tilstræbes en bredere målsætning for kulturpolitikken. Som et led i bestræbelserne for at fremme kontakten mellem kunsten og befolkningen har Det konservative Folkeparti stemt for lovene om oprettelse af kunstfonde og for en forbedring af den offentlige støtte til kunstnerne. Det offentliges forpligtelse til at varetage også en kunstnerisk udvikling kan dog ikke indfries alene gennem statsydelser til kunstnerne. Der bør i langt højere grad lægges vægt på en støtte til kunstnerens værker. Offentlige myndigheder har gennem historien henvendt sig til kunstnerne med opfordring om at udføre arbejder for det offentliges regning. Det samme kulturpolitiske princip bør i større udstrækning end hidtil genoptages af vort samfund.

Kulturpolitikken bør på lang sigt have en overflødiggørelse af støtten til kunstnerne som resultat, fordi kunstnerne ikke behøver den mere. Dette vil kunne ske, når vi i hjemmet, i skolen og i det sociale miljø bestandig gøres bevidste, at vi har brug for at være omgivet af kunst.

Den kunstneriske uddannelse – herunder oprettelsen af et teaterakademi – bør fremmes.

Radio- og fjernsynsmonopolet bør ophæves. I forbindelse med en generel undersøgelse af radioens og fjernsynets struktur må der også foretages en undersøgelse af betingelserne for oprettelsen af et konkurrerende radio og fjernsyn. Radioens og fjernsynets juridiske ansvar klarlægges.

Vore sydslesvigske landsmænds kulturelle rettigheder må sikres. Danmark bør støtte arbejdet for at forankre danskhedens stilling indenfor kirke, skole og på andre kulturelle og folkelige områder.

NYE SOCIALE OPGAVER

I de nærmeste år bør det sociale system omlægges således, at alle borgere opnår vished for, at de i enhver trangssituation vil være sikret grundlaget for en værdig tilværelse. Et højt udviklet samfund som det danske kan ikke fortsat opretholde et usammenhængende, uoverskueligt og administrativt forvirret socialt system.

Omlægningen må sideløbende med en udbygning og modernisering samle de bestående sociale ordninger i een enkelt ordning med en så overskuelig og effektiv administration, at borgerne ved henvendelse til kun een instans kan opnå hurtig, fornøden og korrekt støtte.

ADMINISTRATIONEN opbygges således, at de dele af det sociale system, som især skal bidrage til at sikre det økonomiske grundlag, hvadenten dette sker ved anvisning af arbejde eller ved udløsning af økonomisk støtte, samles i et såkaldt »tryghedssystem«. De dele af det sociale system, som især skal sikre social eller rent menneskelig støtte, f. eks. gennem vejledning eller sagkyndig hjælp, samles i et så. kaldt »omsorgssystem«.

FORVALTNINGEN af det nye sociale system gennemføres i første række på det lokale plan. En række ordninger kan kun skabes eller opretholdes inden for større områder, men de lokale kontorer formidler også i disse tilfælde kontakten fra borgeren til det sociale system.

Tryghedssystemet, der finansieres af staten, omfatter på det lokale plan pensionsordninger, en almen økonomisk grundsikring og arbejdsanvisningen. Den lokale forvaltning er desuden bindeled til en amtslig forvaltning af bl. a. socialmedicinsk tjeneste, revalidering, opgaver omkring oplæring, omskoling m.v. samt de statslige hospitalsopgaver og tilgrænsende arbejdsfelter.

EN KONJUNKTURSIKRET, FORSIKRINGSMÆSSIG OVERBYGNING på den fulde folkepension skal kunne tegnes af alle borgere. Der skal skabes sikkerhed for spredning af den fondsdannelse, som offentlige forsikringsordninger fordrer.

DEN ALMENE ØKONOMISKE GRUNDSIKRING bør efter Det konservative Folkepartis opfattelse opbygges ved at samle de nuværende forsikringsmæssige sociale ordninger til een ordning, der omfatter alle mennesker og økonomisk baseres på ydelser fra alle. Enhver borger skal dermed under en trangssituation af nærmere fastsat varighed – og uanset trangens årsag – sikres en indkomst, der står i rimeligt forhold til indkomsten før trangssituationen opstod. Hvis trangen kommer til at vare meget længe, skal ordningen sikre det økonomiske fundament for en værdig tilværelse ved at skabe en indkomst, der er sat i forhold til husstandens størrelse og behov, bl. a. gennem forhøjet børnetilskud. Sygekasserne indgår i enhedsordningen.

CENTRALISERINGEN AF ARBEJDSANVISNINGSSYSTEMET skaber tryghed for den hurtigst mulige og mest effektive anvisning, og dermed tryghed for nedsættelse af ledigheden og dens varighed.

ARBEJDSGIVERBIDRAGET til den sociale sikring, der i dag er spredt på en række præmier til de indbyrdes uafhængige lovpligtige forsikringsordninger, vil ved omlægningen blive samlet i eet enkelt bidrag for hver medarbejder.

ARBEJDSLØSHEDSKASSERNE OG ARBEJDSANVISNINGEN i den nuværende skikkelse bør afløses snarest muligt af mere tilfredsstillende ordninger, der kan fungere midlertidigt, indtil det kommende sociale enhedssystem er opbygget.

Omsorgssystemet, der finansieres helt eller delvis på kommunal basis, omfatter på det lokale plan eksempelvis: familievejledning, husmoderafløsning, omsorgsarbejde, forvaltning af børnehaver, vuggestuer og pensionistboliger m. v. indenfor lovbestemte rammer. Den lokale forvaltning er desuden bindeled til en amtslig forvaltning af ordninger og institutioner som f. eks.: sygehuse, syge, sundheds- og hjemmeplejeordninger og lignende, samt børnehjem, plejehjem, mere omfattende sundheds- og socialordninger m.v.

OPFØRELSE AF PLEJEHJEM og tilsvarende institutioner må fremmes gennem samarbejde mellem kommunerne og ved samvirke mellem det offentlige og det private, humanitære initiativ.

OPDELING OG AFGRÆNSNINGER i detaljer af de enkelte administrationsleds opgaver kan først foretages efter omhyggelig beregning. Dette arbejde bør fremskyndes i Socialreformkommissionen.

Hensynet til familien bør være en gennemgående og sammenfattende faktor i lovgivningen og samfundsplanlægningen. Det konservative Folkeparti henviser til den familiepolitiske udtalelse, der blev godkendt af partiets landsråd i 1965. Med den foreslåede sociale reform sikres den fundamentale tryghed for familierne.

BOLIGPOLITIKKEN – VIDERE FREM

De nærmeste års boligpolitik har sit grundlag i boligforligene af marts 1965 og januar 1966. Det konservative Folkeparti vil loyalt medvirke til at virkeliggøre de principper om en frigørelse af boligproduktionen og en normalisering af boligmarkedet, som er nedlagt i disse forlig, men boligproblemet kræver fortsat lovgivningsmagtens årvågenhed. Mange opgaver er stadig uløste.

Boligstandarden er ikke tilfredsstillende. Der må bygges flere, større og mere anvendelige boliger. Men dette kan kun ske, hvis konkurrencen skærpes, og opsparingen til boligformål øges. Som grundlag for nye fremskridt må der foretages en dybtgående undersøgelse af konkurrencevilkårene indenfor boligproduktionen og af boligbyggeriets finansieringsbetingelser. Investering i boliger bør ikke stilles ringere end investering i anden virksomhed. Interessen for privat opsparing til boligformål må yderligere aktiviseres.

Saneringen af slumkvarterer og usunde boliger må fremmes. Den nuværende tilstand, hvor forfaldne, ældre ejendomme hverken kan nedrives eller vedligeholdes, er uværdig for et moderne samfund. Det konservative Folkeparti ønsker, at saneringsloven tages op til revision i dette folketingsår. Arkitektonisk og historisk værdifulde gamle ejendomme må sikres.

Boligsikringsordningen vil afløse de forældede og uhensigtsmæssige tilskudsordninger på boligområdet. Hensigten skal være, at ingen kommer i vanskeligheder, fordi udgiften til en lejlighed af passende standard og størrelse står i misforhold til den enkeltes økonomiske bæreevne. Det konservative Folkeparti vil arbejde for, at boligsikringsordningen udformes således, at den ikke kommer til at virke som et indirekte urimeligt tillæg til beskatningen af indtægtsstigninger. Ordningen bør også omfatte folkepensionister, og der må gives særlig gunstige regler for enlige forsørgere med børn.

Boliganvisningen i de områder af landet. hvor restriktioner stadig fastholdes, bør ændres, således at længden af den periode, hvori der forgæves er søgt en bolig, og antallet af personer i husstanden bliver det afgørende for den offentlige anvisning af boliger. Samfundet kan ikke vedblivende skubbe de enlige bagest i boligkøen.

Lejeværdien af egen bolig er ved boligforliget fastlagt for en otteårig periode. Det konservative Folkeparti har bidraget til at afværge truslen om en drastisk forhøjelse, som ville have medført, at mange mennesker var blevet beskattet bort fra deres egen bolig. Også ejendomsbeskatningen må holdes indenfor rimelige grænser. Det konservative Folkeparti ønsker samme beskatningsregler for ejerlejligheder og andelsboliger som for enfamiliehuse.

LANDSPLANLÆGNING OG EGNSUDVIKLING

I de nærmeste år vil fortsat dynamisk udvikling på det tekniske og økonomiske område og befolkningstilvæksten nødvendiggøre en effektiv planlægning af vort land. Manglende planlægning har ført til en skæv erhvervs- og befolkningsmæssig udvikling. Resultatet er blevet en række ulemper for befolkningen og administrationen.

Landsplanlægning må sikre, at vort land kan udvikle sig på en harmonisk måde - med gode boligforhold, velordnede bysamfund, og tilstrækkelige fritidsområder og rekreationsarealer for den voksende bybefolkning, herunder sikring af befolkningens adgang til skov og strand. Der må begyndes med en områdevis planlægning, som tager hensyn til de lokale muligheder og opfylder de lokale behov. De lokale folkevalgte organer må sikres den størst mulige kompetence.

Grænserne for de administrative enheder må tilpasses, så kommuner og amter kommer til at svare til en tidssvarende og naturlig inddeling, der muliggør en landsdelsvis planlægning. Det konservative Folkeparti ønsker at styrke det lokale selvstyre, så der bliver mulighed for at gennemføre en vidtgående decentralisering og forenkling af den offentlige administration. Princippet må være, at alle opgaver, som kan løses lokalt, lægges ud til de lokale myndigheders endelige afgørelse. Vi ønsker, at der foretages en grundig gennemgang af opgavefordelingen, så det kan afgøres, hvilke opgaver der med størst fordel kan løses henholdsvis af kommunerne, amterne og staten. Det frivillige samvirke indenfor hovedstadsområdet bør videreudvikles, således at alle naturlige fællesopgaver løses enten i fællesskab eller på grundlag af en fælles planlægning, landsplanlægningen må respektere grundlovens sikring af den private ejendomsret. Grænserne mellem statens og kommunernes dispositionsret og den private ejers ejendomsret må trækkes op gennem lovgivningen.

Sikring af rekreative arealer bliver en opgave for landsplanlægningen, medens naturfredningens opgave må være den egentlige fredning af arealer, som på grund af skønhed, ejendommelighed eller af naturvidenskabelige og historiske årsager bør bevares.

En tidssvarende sundhedslovgivning må gennemføres, så der sikres en effektiv rensning af spildevand og røg og sættes ind mod den tiltagende støjplage.

En ny egnsudviklingslov skal svare til sit formål og må ikke - som den nuværende lov - være en camoufleret industristøttelov i bred almindelighed. Egnsudviklingen skal fremmes på en måde, der ikke dirigerer erhvervslivet eller pålægger det restriktioner af nogen art. lokale. folkevalgte organer må have afgørende Indflydelse på valget af udviklingscentre i deres områder. Formålet med en ny egnsudviklingslov skal være at bidrage til en spredning af de kommende års befolkningsstilvækst ved at skabe mulighed for erhvervsmæssig udvikling i områder af landet, som er præget af ringe befolkningsvækst og bortvandring, lav industrialisering, lav gennemsnitsindkomst og arbejdsløshed over gennemsnittet. Ved erhvervsmæssig udvikling af disse områder vil presset på de tættest bebyggede områder, først og fremmest hovedstadsområdet, blive afbødet. Statslån bør kun kunne ydes til de udpegede udviklingscentre, og statsgarantier bør alene gives til virksomheder, der er eller vil blive placeret i de udvalgte områder. Ved placering af nye og udflytning af bestående statsinstitutioner bør udviklingscentre have en fortrinsstilling.

DEN TRAFIKALE UDVIKLING

De nærmeste års udvikling af trafiksystemet må koordineres med landsplanlægningen. De kommende års investeringer i veje, broer, flyvepladser m.v. må ske under hensyntagen til transportsystemets betydning for egns-, by- og erhvervsudviklingen, så overflødige investeringer kan undgås.

De store broprojekter må løses i denne rækkefølge: Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Østersøbroen. For at fremskynde påbegyndelsen mest muligt – og for at spare statskassen for store investeringsudgifter – ønskes en privat finansiering.

Motorvejsnettet må udbygges I takt med broprojekterne. Flere motorveje vil fremme færdselssikkerheden og effektivisere landevejstransporten.

Statsbanerne: Det bør undersøges, om det er muligt at overdrage Statsbanerne til et koncessioneret selskab, så de kan drives på forretningsmæssig basis. Der må ske en modernisering med tidssvarende materiel til fjerntrafikken og de store byområders nærtrafik. Til gengæld bør sidelinier, der konstant giver underskud, nedlægges i de kommende år.

Den indenlandske ruteflyvning ønskes udbygget til et egentligt net af luftbusser ved anskaffelse af egnede flytyper til lokale landingsbaner og svarende til det trafikale behov. Der må snarest træffes beslutning om placering af den fremtidige storlufthavn ved København.

Storkøbenhavns trafiknet må udbygges gennem anlæg af S-baner, tunnelbaner og motorgader.

GRØNLAND OG FÆRØERNE I DE NÆRMESTE AR

De nærmeste års udvikling kan få afgørende betydning for Grønlands og Færøernes fremtid. Det konservative Folkeparti anser det for en national opgave at udbygge fællesskabet med Grønlands og Færøernes befolkninger. Respekten for Grønlands og Færøernes kulturliv og sprog skal bevares.

Grønland blev ved grundlovsændringen i 1953 en ligeberettiget del af det danske rige, men ligestillingen er ikke gennemført i praksis. Det såkaldte fødestedskriterium blev indført ved forslag fra grønlandsk side, men denne forskelsbehandling bør ophæves, hvis den ikke længere ønskes af den lokale befolkning. I konsekvens heraf må der også indføres ligestilling i erhvervsmæssig henseende for danske statsborgere.

For at styrke selvstændigheden og ansvarsbevidstheden i grønlandske kommuner ønskes indført en kommunal beskatning. Grønlænderne må, ligesom den øvrige danske befolkning, have ret til at eje den jord, hvor de bor. En matrikulering af beboede områder bør derfor gennemføres. Herved vil opstå mulighed for et realkreditsystem, så et liberalt erhvervsliv kan fremmes. Den begyndende etablering af pengeinstitutter i Grønland må fortsættes. Det vil give mulighed for et privat kreditsystem, som gradvis kan afløse statens finansiering af det grønlandske erhvervsliv. Gennem afvikling af det nuværende restriktionssystem bør der banes vej for øget privat initiativ. Boligbyggeriet er den vigtigste sociale opgave I Grønland og kan øges – med mindre bekostning – ved at åbne for statslån til selvbyggeri i alle beboede områder.

Uddannelsen må lægge hovedvægten på, at grønlænderne sættes i stand til at klare sig selv i det moderne samfund. Foruden en grundlæggende folkeskoleuddannelse er der behov for omskoling af udstedsbeboere til fiskeri, håndværk og industri.

Færøerne: Det konservative Folkeparti ønsker – under respekt af befolkningens selvbestemmelsesret – at styrke samhørigheden mellem Færøerne og rigets øvrige dele. Færøerne har på det erhvervsmæssige område gennemgået en længere udvikling med gode resultater. Den danske regering må yde den nødvendige støtte til beskyttelse af Færøernes fiskeriinteresser og fiskerigrænser. Den færøske ungdom ml have samme uddannelsesmuligheder som ungdommen i det øvrige land. Trafikforbindelserne mellem Færøerne og det øvrige land må forbedres. Ikke mindst ved hyppige flyveforbindelser.

RET, FRIHED OG FOLKESTYRE

Til de nærmeste års opgaver hører også en fornyet stillingtagen til statsborgernes retsbeskyttelse og frihed. som må sikres gennem en klarere deling af statsmagten mellem Folketinget og regeringen. Domstolenes uafhængighed bør sikres i videre omfang end nu.

Statsborgernes rettigheder i h. t. grundloven bl. a. mod indgreb i privatlivets fred må yderligere sikres og beskyttes, og erstatningsreglerne bør ændres, således at der i videre omfang end nu ydes erstatning for skade, der lides ved det offentliges foranstaltninger. Retsplejen bør fungere hurtigere end nu.

Offentlighedsprincippet i forvaltningen skal gennemføres som en kontrol overfor de udvidede beføjelser, som de senere års lovgivning har tillagt offentlige myndigheder, så borgerne sikres mod vilkårlighed fra administrationens side.

Folketingets arbejdsform må effektiviseres. Der må sikres folketingsudvalgene den bedst tænkelige sagkyndige bistand gennem adgang til at indkalde eksperter fra administrationen og erhvervslivet, der kan give oplysninger af betydning for bedømmelsen af fremsatte lovforslag.

Regeringens lovkontor skal være til rådighed både for regeringen og Folketinget under arbejdet med lovenes udformning.

Statsrevisorernes mulighed for at føre effektiv kontrol med de offentlige midlers anvendelse må udbygges, og revisionsdepartementerne skal sortere direkte under Folketinget.

Folketingets repræsentation i udvalg. hvis opgaver fortrinsvis er administrative, bør ophæves.

Finansudvalgets behandling af bevillinger på forventet efterbevilling af Folketinget skal foregå for åbne døre, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Valgretsalderen bør nedsættes til 20 år. Det konservative Folkeparti støtter de bestræbelser, som på nordisk basis er i gang for en nedsættelse af ægteskabsalderen og myndighedsalderen.

[til top]