Her ses første side af Børneloven, der trådte i kraft i oktober 1905. Klik her eller på billedet for at se hele lovteksten som pdf. Fra: Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1905

Lov om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer.*)

Vi Christian den Niende[1], af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Kapitel I.
Om de Personer, paa hvilke Loven finder Anvendelse

§ 1.

De i denne Lov hjemlede Opdragelses- og Forbedringsmidler finde, for saa vidt Hensynet til de paagældendes Velfærd kræver det, Anvendelse paa:

a) Personer under 18 Aar, der have begaaet en strafbar Handling, som vidner om sædelig[2] Fordærvelse eller Vanrøgt, jfr. § 9, og Personer under kriminel Lavalder, der have begaaet en tilsvarende Handling, der kun paa Grund af deres Alder er straffri.

b) Børn under 15 Aar, som uden at have begaaet nogen for en ældre Person strafbar Handling findes at være sædeligt fordærvede, eller som paa Grund af Forældres eller andre Opdrageres Lastefuldhed[3], grove Forsømmelighed eller Mangel paa Evne til at opdrage dem eller føre det fornødne Tilsyn med dem, findes at være udsatte for sædelig Fordærvelse.

Under særlige Omstændigheder, og i Reglen kun efter Forældres eller Værgers Begæring, kan denne Regel ogsaa anvendes paa unge Personer mellem 15 og 18 Aar, navnlig naar disse paa Grund af forsinket eller mangelfuld Udvikling øjensynligt mangle den for deres Alder almindelige Modenhed.

c) Børn under 15 Aar, som af Forældre eller andre Opdragere mishandles, eller som hos disse lide saadan Nød, at deres Sundhed eller normale legemlige Udvikling derved udsættes for alvorlig Fare.

§ 2.

For oftere gentagen Skulken[4], fortsat betydelig Dovenskab, som er Barnet tilregnelig, eller meget slet Opførsel i Skolen kunne skolepligtige Børn, naar Advarsler have vist sig frugtesløse, i en Tid af indtil 6 Maaneder anbringes udenfor Hjemmet, særlig i en Tvangsskole (Internat), hvor en saadan findes.

Kapitel II.
Om Værgeraad og Overværgeraad.

§ 3.

I Landkommunerne, samt i Købstæder og Handelspladser, der have under 10,000 Indvaanere[5] dannes i hver Kommune et Værgeraad, bestaaende af 5 Medlemmer, nemlig:

1. et af Kommunalbestyrelsen af dennes Midte for vedkommendes Funktionstid valgt Medlem;

2. Sognepræsten, eller, hvis der er flere, da den, som af vedkommende Provst beskikkes;

3. en Lærer eller Lærerinde, valgt af og blandt Kommunens fast ansatte Lærerpersonale og de ved statsanerkendte Børneskoler, der ikke forberede til nogen Eksamen, virkende Lærere og Lærerinder;

4. to af Kommunalbestyrelsen efter Forholdstal valgte, i Kommunen bosatte Mænd eller Kvinder.

De under 2, 3 og 4 nævnte Valg gælde for 6 Aar, regnet fra den efter Valget følgende 1. Januar.

Justitsministeriet kan efter Kommunalbestyrelsens Indstilling dele en større Kommune i flere Værgeraadskredse.

Værgeraadet vælger selv sin Formand og Næstformand.

§ 4.

I København og de Købstæder og Handelspladser, der have 10,000 Indvaanere og derover, dannes saa mange Værgeraad, som Justitsministeriet bestemmer. De bestaa af:

1. en af Justitsministeren valgt Formand, der er eller har været ansat i et Dommerembede eller dog opfylder Betingelserne for at kunne ansættes i et saadant.

2. en af Kommunalbestyrelsen, i København Magistraten, valgt, i Værgeraadskredsen bosat Læge;

3. en af Sognepræsterne i Værgeraadskredsen, som beskikkes af vedkommende Provst;

4. en Lærer eller Lærerinde, valgt af og blandt det ved de kommunale Folkeskoler i Værgeraadskredsen fast ansatte Lærerpersonale;

5. to af Kommunalbestyrelsen, i København Borgerrepræsentationen, efter Forholdstal valgte, i Værgeraadskredsen bosatte Mænd;

6. en af Kommunalbestyrelsen, i København Borgerrepræsentationen, valgt, i Værgeraadskredsen bosat Kvinde.

De under 2, 3, 4, 5 og 6 nævnte Valg gælde for 6 Aar, regnet fra den efter Valget følgende 1. Januar.

Ved samtlige de i §§ 3 og 4 nævnte Valg finder der tillige Valg Sted af et tilsvarende Antal Suppleanter.

§ 5.

Hvis et Barn, om hvilket Beslutning skal tages, hører til et fra Folkekirken afvigende, her i Landet anerkendt Trossamfund, og nogen af dettes Præster er bosat i Retskredsen, tilsiger Værgeraadets Formand denne eller, hvis der er flere, en af disse til at tiltræde Værgeraadet i Stedet for Sognepræsten.

Naar der skal tages Bestemmelse om, hvorvidt Forældremagten skal fratages nogen, eller der i øvrig kræves Afholdelse af Forhør, Vidners Indkaldelse og Edfæstelse[6], tilkalde de i § 3 nævnte Værgeraad Retskredsens Underdommer, og denne leder da indtil Sagens Afslutning Undersøgelsen og deltager i den endelige Afgørelse. Han er for denne Sags Vedkommende Medlem af Raadet.

§ 6.

Værgeraadet er beslutningsdygtigt, naar over Halvdelen af Medlemmerne er til Stede, deriblandt den fungerende Formand. I Tilfælde af Stemmelighed gør Formandens Stemme Udslaget; dog kræves til en gyldig Beslutning om et Barns Anbringelse i Henhold til § 11, at mindst 4, i de i § 4 nævnte Tilfælde mindst 5 af Værgeraadets Medlemmer have stemt derfor. Formanden sammenkalder Værgeraadet og leder dets Møder.

§ 7.

Værgeraadets Medlemmer nyde paa Tjenesterejser Befordringsgodtgørelse efter Regning eller, for saavidt de benytte egen Befordring, 2 Kr. pr. løbende Mil eller Dele deraf, samt endvidere i Dagpenge 6 Kr. pr. Dag, saafremt deres Fraværelse fra Hjemmet strækker sig ud over 6 Timer.

§ 8.

Overværgeraadet bestaar af den i § 24 nævnte Overinspektør som Formand samt et af Justitsministeriet og et af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet udnævnt Medlem. Et af Raadets Medlemmer skal være eller have været ansat i et Dommerembede. Det har sit Sæde i København.

Kapitel III.
Om de Opdragelses- og Forbedringsmidler, som kunne anordnes, og om Myndigheden til at fatte Beslutning herom.

§ 9.

Beslutning om Anvendelsen af de i denne Lov hjemlede Opdragelses- og Forbedringsmidler fattes, naar de i § 1 foreskrevne Betingelser foreligge, af Værgeraadet. I Anledning af strafbare Handlinger, begaaede af Personer under 18 Aar, hvis Alder dog ikke ubetinget udelukker Straf, kan Værgeraadet dog kun tage saadan Beslutning, naar enten Paatale efter foretagen Undersøgelse er frafalden af Paatalemyndigheden paa Betingelse af, at Barnet overgives til Opdragelse efter denne Lov, eller Fuldbyrdelsen af en ved Dom ikendt Straf i Overensstemmelse med Lovgivningens almindelige Regler helt eller delvis undlades paa lignende Betingelse.

§ 10.

Naar Værgeraadet skønner, at der ifølge denne Lov er Anledning til at skride ind, kan det tildele saavel Barnet som dets Forældre eller Opdragere en Advarsel. Findes det Fornødent, kan der beskikkes Barnet en dertil egnet og villig Person som Tilsynsværge, for Pigebørn og Børn under 7 Aar i Reglen en Kvinde. Tilsynsværgen paaser, at Opdragerne gøre deres Pligt, og giver dem Raad og Vejledning vedrørende Opdragelsen af og Omsorgen for Barnet. Værgeradet kan endvidere give Forældrene eller Opdragerne nærmere Paalæg med Hensyn til Opdragelsen og saaledes bl. a. bestemme, at Barnet, hvis det er skolepligtigt, skal besøge en Dagarbejdsskole[7], en Arbejdsstue, et Fortsættelsesasyl[8] eller en lignende Indretning, hvor saadanne findes, under Iagttagelsen af de Regler, som Værgeraadet foreskriver.

Værgeraadet skal, naar slette økonomiske Forhold i Hjemmet, skønnes at være den egentlige Aarsag til Børnenes Vanrøgt, gøre Bestyrelsen for ”De fattiges Kasse” eller Kommunalbestyrelsen opmærksom paa Hjemmet, for at de fornødne Foranstaltninger eventuelt kunne blive trufne.

Det tilkendegives derhos Barnet Forældre eller Opdragere, at det vil kunne blive anbragt til Opdragelse udenfor Hjemmet, hvis de givne Paalæg ikke efterkommes eller det i øvrigt for Barnets Skyld maatte vise sig nødvendigt.

§ 11.

Naar Hensynet til Barnets Forbedring eller til at hindre dets sædelige Fordærvelse kræver, at det anbringes udenfor Hjemmet, beslutter Værgeraadet, at det skal anbringes i en paalidelig og hæderlig Familie, et Børnehjem eller en Opdragelsesanstalt.

Værgeraadets Beslutning, der angiver, paa hvilken af de nævnte Maader Barnet skal anbringes, tilstilles, ledsaget af alle fornødne Oplysninger, derunder Oplysning om, at og naar Forkyndelse i Henhold til § 16 er sket eller dog forsøgt, Overværgeraadet til Godkendelse. Overværgeraadet træffer Bestemmelse, om en besluttet Anbringelse udenfor Hjemmet skal ske igennem Værgeraadet eller gennem Bestyrelsen for en af de med offentlig Anerkendelse privat virkende Foreninger for Børnesagen.

Er Værgeraadet paa det givne Tidspunkt usikkert i sin Opfattelse af Barnets Karakter, indstiller Raadet, at Barnet foreløbigt anbringes i et Optagelseshjem[9], hvilken Foranstaltnings Iværksættelse ligeledes kan ske igennem en af de nævnte Foreninger.

Værgeraadet kan straks sætte saadanne foreløbige Foranstaltninger i Værk med Hensyn til Barnets Anbringelse udenfor Hjemmet, som findes ikke uden Fare for Barnets Vel at kunne udsættes, indtil Overværgeraadets Afgørelse foreligger. Er Værgeraadet ikke samlet, kan Formanden træffe saadan foreløbig Bestemmelse, hvilken da snarest mulig forelægges Værgeraadet.

§ 12.

Børn, som ikke kunne antages at være sædeligt fordærvede eller af en særlig vanskelig Karakter, og navnlig de i § 1 Litr. c. omhandlede Børn bør som Regel anbringes i en Familie eller, hvor dette støder paa Vanskeligheder eller paa Grund af Barnets Svagelighed eller andre Særegenheder ikke er ønskeligt, i et Børnehjem.

Børn, som ere saa sædeligt fordærvede, at deres Optagelse i Almueskolen[10] vilde medføre Fare for uheldig Paavirkning af de andre Børn anbringes saa vidt muligt i en Opdragelsesanstalt.

I de for særlig vanskelige Børn bestemte Opdragelsesanstalter (§ 27) anbringes kun de i § 29 nævnte Personer.

§ 13.

I Forbindelse med den endelige Bestemmelse om, at Barnet skal anbringes udenfor Hjemmet, træffer Overværgeraadet Bestemmelse angaaende Forældremyndigheden. Det kan overtage denne Myndighed selv, overdrage den til den af Barnets Forældre, der er uskyldig i Nødvendigheden af dets Fjernelse fra Hjemmet, overdrage den til en enkelt Person eller til den Forening, under hvis Varetægt Anbringelsen finder Sted. Overværgeraadet kan altid ændre sine Bestemmelser i den her nævnte Henseende, naar Forholdene maatte gøre det nødvendigt.

§ 14.

Værgeraadets Forhandlinger foregaa for lukkede Døre. Over Forhandlingerne føres Protokol. Barnets Forældre eller de, som træde i disses Sted, skulle, for saa vidt de have bekendt Opholdssted her i Riget, med passende Varsel opfordres til at udtale sig mundligt eller skriftligt, forinden Beslutning fattes, og kunne herved søge Bistand hos Trediemand, der ved denne Forhandling kan give Møde i Raadet, ligesom Barnets og Hjemmets Forhold nøjagtigt undersøges. I dette Øjemed kan Værgeraadet affordre enhver offentlig Myndighed, som kan antages at kende Forholdene, Erklæring, ligesom det bør indkalde, afhøre og edfæste de Vidner, der kunne antages at have personligt Kendskab til Forholdene, samt foretage enhver anden nødvendig Undersøgelseshandling. Hertil kan Politiets Medvirkning fordres. Ved Vidneførselen finde de for kriminelle Sager gældende Regler Anvendelse.

Er Barnet skolepligtigt, skal Skolen høres, og gaar Barnet til Konfirmationsforberedelse, skal Præsten høres.

Ved Værgeraadets Undersøgelse bliver det tillige at oplyse, om Barnet har Forsørgelsesret her i Landet.

§ 15.

Udenfor de i § 5 nævnte Tilfælde kan Værgeraadets Formand, naar dette ikke er samlet, paa egen Haand foretage det til Sagens Undersøgelse fornødne.

§ 16.

Beslutninger af Værgeraadet, som gaa ud paa, at nogen af de i denne Lov hjemlede Foranstaltninger skulle iværksættes, skulle, for saa vidt de paagældende kunne findes, forkyndes for Barnets Forældre eller dem, der træde i disses Sted, efter de for Forkyndelse af Straffedomme gældende Regler.

Beslutter Værgeraadet, at der intet skal foretages, bliver skriftlig Meddelelse herom at tilstille de nævnte Personer.

§ 17.

Beslutninger af Værgeraadet, der gaa ud paa, at Barnet skal anbringes udenfor Hjemmet, kunne af den, hvem Barnet herved fratages, naar han ikke selv har samtykket heri, indankes for Overværgeraadet.

Den paagældende maa da inden 14 Dage, efter at Beslutningen er forkyndt eller Forkyndelse i Overensstemmelse med § 16 er forsøgt, indgive skriftlig Begæring herom til Overværgeraadet. Dette kan forlange, at yderligere Oplysninger fremskaffes. Dets Kendelse er endelig.

§ 18.

Den i § 2 hjemlede Anbringelse udenfor Hjemmet besluttes af Skolekommissionen, i København Skoledirektionen. Barnets Forældre eller de, som træde i disses Sted, skulle saa vidt muligt opfordres til at udtale sig mundtligt eller skriftligt, forinden Beslutning fattes, og ligeledes skal Skolen høres, og den Lærer, der særlig har haft med Barnet at gøre, tilkaldes.

Ogsaa saadan Beslutning kan af vedkommende indankes for Overværgeraadet paa den i § 17 ommeldte Maade.

Kapitel IV.
Om Gennemførelsen af de ved denne Lov hjemlede Foranstaltninger.

§ 19.

Enhver offentlig Embeds- eller Bestillingsmand, som i Tjenestens Medfør kommer til Kundskab om noget Forhold, der maa antages at kunne foranledige Værgeraadets Indskriden i Henhold til Reglerne i Kapitel III., er pligtig at gøre Anmeldelse herom til Værgeraadet paa det Sted, hvor Barnet bor eller opholder sig.

I øvrigt staar det enhver frit for at gøre saadan Anmeldelse.

§ 20.

Værgeraadet og Overværgeraadet drage Omsorg for Fuldbyrdelsen af de af dem fattede Beslutninger. Hertil kan om fornødent Politiets, Fattigvæsenets og de stedlige Værgeraads Bistand fordres.

§ 21.

I Reglen maa Børn kun anbringes i Familier, hvor begge Ægtefæller leve, hvor ingen af disse er over 60 Aar, og som selv ikke have mere end 3 uforsørgede Børn. Flere end 2 Børn maa i Reglen ikke samtidigt være anbragte i samme Familie, medmindre de alle ere Søskende. Pigebørn kunne betros til Enker eller ugifte Kvinder.

§ 22.

Tilsynet med de i Familier anbragte Børn føres for hver Kommune af en af Værgeraadet blandt eller udenfor dets Medlemmer valgt Tilsynsværge – Mand eller Kvinde – eller, hvor fornødent gøres, flere saadanne. Tilsynsværgen gør, naar Mangler eller Misligheder forefindes, eller Anbringelsen i øvrigt viser sig uheldig, Indberetning herom til Værgeraadet, som indstiller til Overværgeraadets Afgørelse, om Barnet skal tages fra den Familie, hvor det er anbragt, samt om det paa ny skal anbringes i en Familie eller anbringes i et Børnehjem eller en Opdragelsesanstalt. Dette Tilsyn omfatter ikke de Børn, der ere anbragte af de i § 11 nævnte Foreninger, medmindre vedkommende Forening ønsker det.

Hvis Omstændighederne kræve, at Barnet uden Ophold fjernes fra den Familie, hvor det er anbragt, kan dette Steds Værgeraad og i paatrængende Tilfælde, hvis Værgeraadet ikke er samlet, dets Formand foreløbigt lade Barnet anbringe paa hensigtsmæssig Maade, indtil Overværgeraadet har fattet endelig Beslutning.

§ 23.

Efter Indstilling fra Tilsynsværgen drager Værgeraadet Omsorg for, at Barnet ved Skolepligtens Ophør anbringes i passende Stillinger, og afslutter med Overværgeraadets Godkendelse de hertil fornødne Retshandler.

Kapitel V.
Om Børnehjem og Opdragelsesanstalter m. m.

§ 24.

Overtilsynet med samtlige i denne Lov omhandlede Børnehjem og Opdragelsesanstalter føres af en af Justitsministeriet udnævnt Overinspektør for Opdragelsesanstalterne. Denne tilser mindst en Gang om Aaret hver enkelt Opdragelsesanstalt samt mindst en Gang hvert tredie Aar – personligt eller ved en (paa hans Ansvar handlende) Medhjælper – hvert enkelt Børnehjem og derhos saa ofte, det anses fornødent, de enkelte Plejehjem.

Naar Omstændighederne give Anledning dertil, har han endvidere at anstille eller lade anstille Undersøgelser angaaende ethvert Forhold, der vedrører Gennemførelsen af de Foranstaltninger, som i Henhold til denne Lov træffes overfor de i § 1 omhandlede Børn. Finder han, at et Værgeraad i saa Henseende har forsømt noget, kan han paalægge dette at forelægge Overværgeraadet Sagen, ledsaget af fornødne Oplysninger, samt træffe foreløbige Foranstaltninger, der findes uopsættelige.

Som Formand for Overværgeraadet er han tillige Chef for dettes Kontor.

§ 25.

For at Børn i Henhold til denne Lov skulle kunne anbringes i Børnehjem, maa disse have ministeriel Anerkendelse, som meddeles efter Indstilling af Overinspektøren. Anerkendelsen af og Tilsynet med Børnehjem foretages som hidtil af Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet, der ogsaa godkender de almindelige Hovedregler for deres Indretning, Bestyrelse m. m.  Derimod fastsætter Justitsministeren, hvilken Betaling det enkelte Børnehjem har Ret til at kræve for de i Henhold til denne Lov i det anbragte Børn. Optagelseshjem og Børnehjem maa ikke findes i Forbindelse med Fattiggaarde.

Undervisningen kan enten gives i Folkeskolen eller paa selve Børnehjemmet. I sidste Tilfælde skal den i det væsentlige svare til den, som Folkeskolen meddeler.

Ved Skolepligtens Ophør drager Børnehjemmets Bestyrelse med Overværgeraadets Godkendelse Omsorg for, at Børnene anbringes paa den i § 23 angivne Maade.

§ 26.

Det stedlige Tilsyn med de anerkendte Børnehjem føres af Værgeraadet i den Kommune, i hvilken de ere beliggende, samt for saa vidt de selv meddele Undervisning, for dennes Vedkommende af de lokale Skolemyndigheder.

Værgeraadet saavel som Overinspektøren efter forudgaaet Forhandling med dette kunne, naar dertil findes Anledning, gøre Indstilling til Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Anerkendelsens Tilbagetagelse.

§ 27.

De Opdragelsesanstalter, i hvilke Børn i Henhold til § 11 kunne anbringes, ere:

1) almindelige eller for særlig vanskelige Børn bestemte private eller kommunale Anstalter, hvis Benyttelse hertil er godkendt af Justitsministeren

2) de i § 28 nævnte Statsanstalter.

Ministerens Anerkendelse af private eller kommunale Anstalter kan til enhver Tid tilbagekaldes.

§ 28.

De for særlig vanskelige Børn bestemte Opdragelsesanstalter skulle være særskilte for Piger og for Drenge.

Staten opretter 2 Opdragelsesanstalter for særlig vanskelige Børn, en for Piger og en for Drenge, hvis Alder ved Anbringelsen er henholdsvis 14 og 16, undtagelsesvis 15 Aar eller derover. Den første skal kunne optage indtil 30 Piger, den sidste indtil 50 Drenge. Hvis i øvrigt det fornødne Antal saadanne Opdragelsesanstalter ikke ad den Vej oprettes, sørger Staten for deres Tilvejebringelse.

§ 29.

I de for særlig vanskelige Børn bestemte Opdragelsesanstalter kan optages:

1) Børn over 12 Aar, som have begaaet grove eller oftere gentagne Forbrydelser, eller som oplyses at være af en særdeles vanskelig Karakter eller særligt fordærvede;

2) Børn over 12 Aar, som i en Opdragelsesanstalt eller et Børnehjem have gjort sig skyldig i Rømning[11], Forførelse af andre Børn eller i høj Grad af Genstridighed, eller som, efter at være udskrevne paa Prøve af en Opdragelsesanstalt, formedelst[12] slet[13] Opførsel paa ny maa indsættes;

3) Personer, som, naar de fylde 18 Aar, ikke findes at kunne endelig udskrives af en Opdragelsesanstalt.

§ 30.

Enhver af de i § 27 nævnte Opdragelsesanstalter ledes af en Forstander eller Forstanderinde. Disse udnævnes for Statsanstalterne af Kongen. For andre Opdragelsesanstalters Vedkommende skal Valget stadfæstes af Kongen.

§ 31.

Den, som har opholdt sig mindst 2 Aar i en Opdragelsesanstalt, og har udvist god Opførsel, kan af Anstaltens Forstander foreløbig udskrives og anbringes i en hæderlig og paalidelig Familie eller i Tjeneste, i Lære eller paa lignende Maade i Overensstemmelse med Reglerne i §§ 21 og 23. Hvor ikke særlige Grunde tale herimod, bør saadan Anbringelse altid foretages mindst 6 Maaneder, før Myndigheden over og Tilsynet med Barnet ifølge § 36 skal ophøre.

Anbringelsen bør saa vidt muligt ikke ske i større Afstand fra Opdragelsesanstalten, end at dennes Forstander personligt kan føre Tilsyn med den paagældende. Hvis dette ikke hensigtsmæssigt lader sig gøre, føres Tilsynet efter Forstanderens Anmodning af Tilsynsværgen paa det Sted, hvor Barnet er anbragt.

Den Løn, som det saaledes anbragte Barn fortjener, indbetales til Forstanderen eller Tilsynsværgen og anvendes til Barnets Bedste.

Opfører den foreløbigt uskrevne sig slet, eller viser Anbringelsen sig i øvrigt uheldig, kan Opdragelsesanstaltens Forstander atter tage Barnet tilbage til Anstalten.

§ 32.

Under Ophold i Børnehjem, Optagelseshjem og Opdragelsesanstalter ere Børnene undergivne den almindelige Hustugt[14] under Forstanderens Ansvar.

For Opdragelsesanstalter, der ere bestemte for særlig vanskelige Børn, kan Justitsministeriet i et Strafferegulativ give Forstanderen Bemyndigelse til, under betryggende Former, at anvende Disciplinærstraffe af videregaaende Art. Dog maa Sultestraffe ikke anvendes.

§ 33.

Har den, der er anbragt i en Opdragelsesanstalt eller i Henhold til § 31 er foreløbig udskreven, foretaget en strafbar Handling, kan Paatale undlades, hvis det findes, at Anvendelse af den i § 32 hjemlede Myndighed efter Omstændighederne er tilstrækkelig.

§ 34.

Almindelige Grundregler for Opdragelsesanstalternes Indretning og Ledelse fastsættes ved kongelig Anordning.

§ 35)

For saa vidt Plads haves, og særlige Sygdomme ikke ere til Hinder[15] ere Optagelseshjemmene pligtige til midlertidigt at modtage saadanne Børn, de i Henhold til § 11, 3die Stykke, ønskes anbragte for kortere Tid til Iagttagelse.

Samme Forpligtelse have de til midlertidigt at modtage de Børn, som i Henhold til § 11, 4de Stykke, eller § 22, 2det Stykke, fordres foreløbigt anbragte, dog ikke for længere Tid end 3 Maaneder.

§ 36.

Myndigheden over og Tilsynet med de i Henhold til § 11 anbragte Børn ophører som Regel, naar Barnet fylder 18 Aar, men kan dog, for saa vidt det er anbragt eller i Henhold til § 29 Nr. 3 findes at burde anbringes i en Opdragelsesanstalt for særlig vanskelige Børn, udstrækkes i indtil 3 Aar efter Indsættelsen i denne, selv om den nævnte Aldersgrænse derved overskrides.

§ 37.

Den offentlige Opdragelse kan ophøre ved Overværgeraadets Beslutning enten efter dets eget Initiativ, efter Værgeraadets Indstilling eller efter Forældres eller Værgers Andragende derom, saa snart Hensigten dermed er naaet, eller for saa vidt der indtræder Forhold, som gøre det muligt, at den kan naas ad anden Vej. Dog sker saadan Beslutning med Forbehold af, at Samtykket til Ophøret af den offentlige Opdragelse kan tages tilbage.

Udskrivning af en Opdragelsesanstalt før den Tid, da den ifølge § 36 skal finde Sted, maa dog som Regel kun ske, naar Barnet i mindst 6 Maaneder har været foreløbig udskrevet i Henhold til § 31.

§ 38.

Ved Forholdets Ophør forsynes den paagældende, hvis det findes fornødent, med Klædningsstykker og Rejsepenge, hvorhos der saa vidt muligt skal drages Omsorg for, at han anbringes til Erhverv under betryggende Forhold.

§ 39.

Paabud om, at Børn skulle besøge en Dagarbejdsskole, en Arbejdsstue, et Fortsættelsesasyl eller en lignende Indretning, ophøre, naar de ikke ere givne paa bestemt Tid, samtidigt med Udskrivningen af Skolen, medmindre de forinden ophæves af Værgeraadet.

Kapitel VII.
Straffebestemmelser.

§ 40.

Forældre og andre Opdragere, som gøre sig skyldige i Forførelse eller grov Vanrøgt overfor deres egne eller andres til deres Forsorg betroede Børn, straffes, dersom Værgeraadet begærer det, med Fængsel eller Tvangsarbejde, for saa vidt ikke højere Straf er forskyldt.

§ 41.

Den, som lægger Hindringer i Vejen for Iværksættelsen af de ved denne Lov hjemlede Foranstaltninger eller søger at hindre de Undersøgelser, som dette Øjemed foranlediger, eller ikke efterkommer de i Medfør af Loven givne Paalæg, straffes med Fængsel eller under formildende Omstændigheder med Bøder.

§ 42.

Den, som forleder eller hjælper en i Henhold til denne Lov anbragt Person til Rømning, straffes, for saa vidt Handlingen ikke efter sin Beskaffenhed medfører højere Straf, med Fængsel eller, hvis kun en mindre væsentlig Hjælp er ydet, med Bøder.

Den som, vidende om, at en i Henhold til denne Lov anbragt Person er rømt, skjuler ham eller understøtter hans Flugt, straffes med Bøder eller Fængsel.

§ 43.

Ved Anvendelse af foranstaaende Straffebestemmelser komme Reglerne i almindelig borgerlig Straffelov og senere Tillæg til Anvendelse.

Kapitel VIII.
Om Udredelsen af de ved denne Lov foranledigede Udgifter.

§ 44.

Omkostningerne ved den foreløbige Anbringelse, som finder Sted i Henhold til § 11, 4de Stykke, samt ved de i §§ 2 og 10 omhandlede Foranstaltninger bæres, for saa vidt de ikke dækkes ved Bidrag af Forældrene, af Børnenes Opholdskommune, dog med Undtagelse af Omkostningerne ved Benyttelsen af Dagarbejdsskoler, hvilke bæres halvt af Statskassen og halvt af Opholdskommunen.

§ 45.

Omkostningerne ved Foranstaltninger, som gaa ud paa i Henhold til § 11 endeligt at fjerne Børn fra Hjemmet, samt ved deres Anbringelse i Plejehjem, Børnehjem eller almindelige Opdragelsesanstalter, bæres, indtil Barnet fylder 15 Aar, for saa vidt de ikke dækkes ved de i Henhold til § 48 indgaaede Bidrag, halvt af Statskassen og halvt af Forsørgelseskommunen eller den offentlige Kasse, der i Mangel af en saadan ifølge Fattiglovgivningen har at bære Udgifterne ved en trængendes Forsørgelse.

Selv om Barnets Forsørger, inden det fylder 15 Aar, skifter Forsørgelseshjem, bæres de nævnte Udgifter dog vedblivende af den Kommune eller offentlige Kasse, som paa den Tid, da Beslutning om Barnets Anbringelse fattes, har Forsørgelsespligten.

For saa vidt Forsørgelsespligten ikke undtagelsesvis paahviler Statskassen – i hvilket Tilfælde der forholdes paa den i § 46, 2det Stykke angivne Maade – afholdes hele Udgiften forskudsvis af Forsørgelseskommunen eller vedkommende offentlige Kasse, som dernæst inden Udgangen af hvert Aars Maj Maaned sender Justitsministeriet behørig Regning over den Statskassen paahvilende Andel af det forløbne Regnskabsaar afholdte Udgifter.

Samtidig med, at Barnets Anbringelse besluttes, giver Værgeraadet dets Opholdskommune Underretning herom, hvorefter denne paa den i Fattiglovgivningen foreskrevne Maade har at udfinde Forsørgelseskommunen og at tilvejebringe dennes Anerkendelse af Forsørgelsesretten, hvilken derefter tilstilles Værgeraadet.

Saa snart Anbringelsen er sket og Vilkaarene fastsatte, giver Værgeraadet dernæst Forsørgelseskommunen eller vedkommende offentlige Kasse Meddelelse herom. Denne har da at honorere de efterhaanden fremkommende Regninger, dog, hvis Barnet er anbragt i et Plejehjem eller i et Børnehjem, kun naar de ere attesterede af Tilsynsværgen eller det stedlige Værgeraads Formand.

§ 46.

Alle andre udgifter, som foranlediges ved denne Lov, derunder alle Udgifter, der skyldes Foranstaltninger vedrørende Børn, som have fyIdt 15 Aar, samt Anbringelse paa Opdragelsesanstalter for særlig vanskelige Børn, bæres af Statskassen.

For saa vidt Barnet er anbragt paa en Opdragelsesanstalt eller i Henhold til § 31 er foreløbig udskrevet af en saadan, sender dennes Forstander gennem Overværgeraadet Regning over de i denne Paragraf omhandlede Udgifter til Justitsministeriet. I andre Tilfælde afholdes de forskudsvis af Barnets Opholdskommune.

§ 47.

De Beløb, som kunne anvendes til Kontorhold eller lønnet Medhjælp for Værgeraadenes Formænd, hvor saadan maatte være fornøden, samt til Overværgeraadet og Overinspektøren for Opdragelsesanstalterne saavel som de andre ved denne Lov foranledigede Udgifter fastsættes ved den aarlige Finanslov.

§ 48.

Naar Beslutning er tagen om, at et Barn under 15 Aar skal anbringes udenfor Hjemmet, paalægger Værgeraadet ved særligt Dekret den eller de forsørgelsespligtige at svare et ugentligt, maanedligt eller fjerdingaarligt[16] Bidrag, indtil Barnet fylder 15 Aar. Er Anbringelsen og Forældremyndigheden overdragen en af de i § 11 nævnte Foreninger, kan denne Paaligning[17] falde bort mod en tilsvarende Ydelse fra paagældende Forenings Side.

Et passende Bidrag paalignes ogsaa den eller de forsørgelsespligtige, naar det i Henhold til § 10 paalægges et Barn at besøge en Dagarbejdsskole. I de øvrige i § 10 ommeldte Tilfælde kan det paa samme Maade paalægges den eller de forsørgelsespligtige at svare et af Værgeraadet fastsat Bidrag, naar de ikke direkte til vedkommende Indretning erlægge[18] den for Benyttelsen af samme foreskrevne Betaling.

Bidragene ansættes efter Hensyn til, dels hvad den virkelige Udgift antages at ville blive, dels den bidragspligtiges Evne. Naar den bidragspligtige ikke i Trangstilfælde er berettiget til vedblivende at forsørges her i Landet, ansættes hans Bidrag altid til et saadant Beløb, som den virkelige Udgift antages at ville udgøre.

Dekretet forkyndes saa vidt muligt for den bidragspligtige, hvem en Genpart[19] af samme leveres, og tilstilles derefter vedkommende Kommune eller offentlige Kasse eller, for saa vidt Statskassen skal bære hele Udgiften, Overværgeraadet.

Den bidragspligtiges Opholdskommune skal paa Begæring bistaa ved Indkrævning og Modtagelse af Bidragene. Disse kunne inddrives og eventuelt fordres afsonede efter de Regler, der gælde med Hensyn til Underholdsbidrag til Børn.

Betales et Bidrag ikke til Forfaldstid, skal det saa vidt muligt afkræves den bidragspligtige senest 2 Maaneder derefter. Er det ikke betalt senest Tremaanedersdagen efter Forfaldstid, betragtes det som en den bidragspligtige paa den nævnte Dag ydet Fattighjælp. Er Udpantning tidligere forgæves forsøgt, betragtes Bidraget som en paa Udpantningsdagen ydet Fattighjælp. For saa vidt Barnet og den bidragspligtige ifølge Bestemmelserne i § 45, 2det Stykke, eller Lov om det offentlige Fattigvæsen af 9. april 1891 § 22, sidste Stykke, have forskellige Forsørgelseshjem, bliver saadan Fattighjælp af den bidragspligtiges Forsørgelseskommune at refundere fuldt ud til Barnets Forsørgelseskommune.

For Benyttelsen af Retsmidler saa vel som for Udskrifter og lignende vedrørende i de i denne Lov omhandlede Forhold betales intet Gebyr.

Kapitel IX.
Almindelige Bestemmelser.

§ 49.

Ved Barn forstaas i denne Lov, hvor ikke andet er sagt, enhver Person, paa hvem de i Loven hjemlede Opdragelses- og Forbedringsmidler kunne anvendes.

§ 50.

Denne Lov træder i Kraft den 1. Oktober 1905. Bestemmelserne om Anbringelse i Opdragelsesanstalter sættes først i Kraft, naar de fornødne Opdragelsesanstalter ere tilvejebragte. Naar Loven i dens Helhed er traadt i Kraft, kan Børns Anbringelse paa de i denne Lov hjemlede Maader uden Samtykke af Forældrene eller dem, der træde i disses Sted, kun ske i Henhold til denne Lov. Dog skal det have sit Forblivende ved Bestemmelsen i Lov om det offentlige Fattigvæsen af 9. April 1891 § 40.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
 

Givet paa Amalienborg, den 14de April 1905.

Under vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R

(L. S.)

____________

Alberti.

Lovtekstens egne noter

*) Udfærdiget gennem Justitsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1904-5: Folket. Tid. Sp. 44-45, 1327-1414, 2987-3033, 3090-3117, 3220-57, 4792-4818; Landst. Tid. Sp. 603-37, 1096-99, 1105-10; Till. A. Sp. 2453-82; Till. B. Sp. 631-64, 1673-90, 1783-84; Till. C. Sp. 701-24, 2135-58, 2177-78.