Statsminister Anders Fogh Rasmussens indledning ved pressemøde om Irak den 21. februar 2007

Velkommen til pressemødet, hvor regeringen vil præsentere sine planer for en ændring af den danske indsats i Irak. Det er jo sådan, at den danske regering på anmodning af den irakiske regering og på anmodning fra FN i over tre år har bidraget til genopbygningen af Irak. Der er to overordnede mål med den støtte, vi har givet til Irak. For det første at hjælpe irakerne til selv at overtage ansvaret for sikkerheden i deres eget land, og for det andet at støtte den folkevalgte regering i genopbygningen af landet, ikke bare når det gælder økonomi og erhverv, men også i forhold til at udvikle et bæredygtigt demokrati i Irak.

Trods megen vold, trods megen uro, så har Irak indenfor forholdsvis kort tid gennemført en folkeafstemning om en ny forfatning, og gennemført to valg, indsat et demokratisk valgt parlament og dannet en samlingsregering. Det er fortsat den danske regerings politik at støtte Irak og løbende justere støtten, sådan at irakerne selv i stadig større grad tager over og tager ansvar. Det gælder både i forhold til sikkerhed og i forhold til genopbygning af landet.

På den baggrund har regeringen besluttet i løbet af de næste 6 måneder at gennemføre en række ændringer af vores militære og civile bistand til Irak. Kort fortalt drejer det sig om tre elementer: For det første, den danske bataljon bliver trukket hjem til august og erstattet af et helikopterbidrag resten af året. Samtidig vil vi øge støtten til træning af de irakiske militære styrker. For det andet, så vil vi øge den civile støtte til regeringen i Bagdad, bl.a. ved at stille flere rådgivere til rådighed for et antal ministerier; og endelig, for det tredje, så vil vi meget kraftigt øge støtten til at hjælpe irakiske flygtninge i nærområdet.

Regeringen finder det samtidig væsentligt, at Danmark bidrager aktivt til at skabe stabilitet og sikkerhed i Afghanistan. Derfor vil regeringen foreslå, at vi øger antallet af danske soldater i Afghanistan, og det bliver der skabt mulighed for, når bataljonen i Irak er vendt hjem. Den plan, som regeringen her præsenterer, vil blive forelagt Folketinget i løbet af de kommende uger, og jeg kan oplyse, at den er aftalt med Dansk Folkeparti, men vi håber da bestemt, at den kan blive støttet af andre partier også.

Vi har truffet disse beslutninger fordi vi forventer, at irakerne i løbet af 2007 vil overtage ansvaret for sikkerheden i det sydlige Irak. Det er allerede sket i to ud af fire provinser i det sydlige Irak. Og i Basra, hvor de danske styrker er placeret sammen med de britiske soldater, er man nået ganske langt i forberedelsen af, at irakerne også her kan overtage ansvaret for sikkerheden. Og i takt med at irakerne selv overtager ansvaret, så kan vi tilpasse koalitionens opgaver, og vi kan reducere antallet af soldater.

Regeringen har derfor besluttet at foreslå Folketinget at videreføre den danske bataljon i Basra uændret frem til august 2007, hvorefter den som nævnt bliver trukket hjem. Det vil altså ske, når det hold af soldater, der netop har indledt deres arbejde i Irak, har været udsendt i den normale periode på 6 mdr. Samtidig vil regeringen søge mandat i Folketinget til at udsende et dansk helikopterbidrag til det sydlige Irak fra august og året ud. Det vil bestå af fire observationshelikoptere. Endelig vil vi styrke vores bidrag til træning af de irakiske militære styrker. Det vil ske indenfor rammerne af NATO’s træningsmission og koalitionens træningsprogram.

Den beslutning, der er truffet, er truffet i tæt samarbejde med vore koalitionspartnere, først og fremmest Storbritannien. Storbritannien leder som bekendt den multinationale division i Irak, som de danske soldater indgår i. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtale min stærke påskønnelse af det samarbejde, vi har med Storbritannien. Den britiske premierminister Tony Blair[1] er netop nu i færd med at orientere om, at den britiske regering har besluttet at reducere antallet af tropper i Irak til maj.

Vi har løbende haft konsultationer med vore koalitionspartnere og med den irakiske regering. Således talte jeg med både præsident Bush[2] og premierminister Blair i går. I dag har jeg talt med den irakiske premierminister Maliki[3]. Han har konsekvent udtrykt ønske om, at Irak selv overtager ansvaret for sikkerheden. Det tilkendegav han allerede i maj sidste år, da jeg mødte ham i Bagdad, og det har været linien siden. I samtalen i dag udtrykte premierminister Maliki glæde over, at situationen i syd har udviklet sig sådan, at irakerne selv kan overtage mere ansvar og han bekræftede, at det fortsat er irakernes hensigt at overtage ansvaret for alle fire provinser i det sydlige Irak. Jeg kan så i øvrigt oplyse, at jeg også i dag har talt med min litauiske kollega, premierminister Gediminas Kirkilas, og det har jeg gjort fordi, Litauen bidrager med tropper til den danske bataljon i Irak.

Så vidt den militære side af indsatsen i Irak. Det andet mål med vores støtte til Irak er at bistå irakerne med genopbygningen af deres land, og derfor har regeringen besluttet at styrke den civile indsats, bl.a. ved at vi øger støtten til de centrale myndigheder i Bagdad. Det er netop her, der er behov for at styrke kapaciteten, og vi vil derfor udsende op til 10 rådgivere, der kan rådgive i forskellige ministerier. Endelig vil regeringen lægge op til en meget kraftig forstærkning af hjælpen til irakiske flygtninge. Det vil vi gøre ved meget kraftigt at optrappe vores hjælp til flygtninge i nærområdet. Samlet vil vi afsætte 100 mio. kr. i 2007. Midlerne vil fordele sig således, at cirka 30 mio. kr. vil blive brugt til en fortsættelse af indsatsen for at hjælpe flygtninge i Irak, mens de resterende 70 mio. kr. vil gå til beskyttelse og bistand til flygtninge i nabolandene.

Og så vil jeg endelig runde af med et par bemærkninger om Afghanistan. Tilpasningen af vores militære tilstedeværelse i Irak vil efter hjemtagelse af bataljonen give mulighed for, at vi styrker vores engagement i Afghanistan. Det er helt afgørende, at NATO vinder i opgøret med Taliban. Taliban som jo ønsker at stoppe den positive udvikling, som jo ellers er i gang i Afghanistan. Danmark yder allerede et stort bidrag i Afghanistan, men vi er positive overfor at sende flere tropper. Der er brug for dem, og derfor vil regeringen indlede drøftelser med de partier, som står bag den danske militære tilstedeværelse i Afghanistan. Så samlet er de beslutninger, vi her har truffet, udtryk for en usvækket dansk indsats i kampen mod den internationale terrorisme. Den tilpasning, der nu sker af indsatsen i Irak, den sker i overensstemmelse med irakiske ønsker, og efter aftale og i tæt koordination med vore partnere i den internationale koalition. Og endelig så fortsætter og styrker vi indsatsen med at hjælpe den demokratisk valgte regering i Irak. Hjælpe den med genopbygningen af det irakiske samfund. Og at vi fortsætter og styrker indsatsen for at hjælpe flygtninge i Irak og i nabolandene til Irak.

Bilag til talen

1. Den danske bataljon i Basra. Der søges mandat i Folketinget til, at den danske bataljon i Basra videreføres uændret frem til august 2007, hvorefter den trækkes hjem.

2. Dansk helikopterbidrag. Der søges mandat i Folketinget til udsendelse af et dansk helikopterbidrag i perioden august - december 2007. Bidraget vil udgøres af 4 observationshelikoptere og omfatte ca. 55 personer.

Der er tale om observationshelikoptere af typen Fennec, der også i 2005 var udsendt til Irak, hvor de støttede overvågningen af operationsområdet under valgene

3. Styrkelse af den militære træningsindsats. Bidraget til Coalition Military Assistance Training Team (CMATT), der hører under den del af koalitionsstyrkerne, som har ansvaret for træning og udvikling af det irakiske forsvar, styrkes. Aktuelt bidrager Danmark med to personer til CMATT, herunder den næstkommanderende. Den danske indsats udføres i Bagdad.

Vi er villige til at fastholde det danske bidrag til NATO’s træningsaktiviteter i Irak. Danmark har pt. stillet 21 personer til rådighed for NATO’s træningsmission i Irak.

4. Omlægning af polititræningsindsatsen. Polititræningsindsatsen omlægges fra polititræning lokalt i det sydlige Irak til politirådgivning på det centrale niveau i Bagdad.

5. Styrkelse af rådgivningsindsatsen i Bagdad. Rådgivningsindsatsen i Bagdad styrkes ved, at Udenrigsministeriet den 1. marts 2007 påbegynder etableringen af en styringsenhed i Bagdad med op til 10 rådgivere til kapacitetsopbygning af centrale irakiske ministerier (i første omgang inden for landbrugsområdet, menneskerettigheds- og retsstatsområdet). Der gives en ekstra bevilling på 90 mio. kr. til genopbygningsindsatsen. Igangværende aktiviteter i det sydlige Irak konsolideres og afrundes således at de kan overdrages planmæssigt til irakerne.

6. Øgning af nærområdeindsatsen for flygtninge. Der lanceres en styrket nærområdeindsats i 2007 på op til 100 mio kr., som vil blive anvendt således, at ca. 30 mio. kr. vil gå til en fortsættelse af nærområdeindsatser i Irak i 2007, mens de resterende ca. 70 mio. kr. vil blive brugt til indsatsen for beskyttelse og bistand til flygtninge i nabolandene.

7. Øvrige FN-bidrag. Mandatet for det danske C-130 transportfly, der er udsendt som UNAMI transportstøtte til FN i Irak, udløber med udgangen af juni 2007.

Fra dansk side vil man positivt overveje anmodninger fra FN om løsning af konkrete opgaver, herunder i forbindelse med afvikling af lokalvalg i Irak.

8. Styrkelse af Danmarks engagement i Afghanistan. Beslutning om at hjemtage bataljonen i Irak til august åbner mulighed for at styrke det danske engagement i Afghanistan.

Regeringen vil derfor indlede konsultationer med partierne bag det nuværende beslutningsforslag med henblik på at styrke det danske engagement i Afghanistan.

Ordforklaringer m.m

[1] Tony Blair (f. 1953): medlem af det britiske arbejderparti Labour og Storbritanniens premierminister fra 1997 til 2007.

[2] George W. Bush (f. 1946): USA's 43. præsident fra 2001 til 2009.

[3] Nuri al-Maliki (f. 1950): Iraks premierminister fra 2006 til 2014.