Kilder
Kildeintroduktion:
Den 20. marts 2003 indledte en mindre koalition af lande anført af USA en invasion af Irak. Dagen efter besluttede et snævert flertal i Folketinget, bestående af regeringspartierne Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti, at Danmark skulle deltage i krigen. Den offensive militærindsats repræsenterede et nybrud i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, som indtil slutningen af 1990'erne havde været præget af deltagelse i fredsbevarende operationer og bred konsensus i Folketinget.
Den 21. marts 2003 holdt statsminister Anders Fogh Rasmussen et pressemøde, hvori han oplyste at Folketinget havde givet sit samtykke til dansk deltagelse i den internationale koalition "til afvæbning og befrielse af det irakiske folk". Som indledning til pressemødet redegjorde Anders Fogh Rasmussen for grundlaget for invasionen og udpenslede, hvorfor regeringen havde bestemt at Danmark skulle deltage i invasionen af Irak. Statsministerens indledende bemærkninger ved pressemøde er gengivet nedenfor.
Statsministerens indledende bemærkninger
21.03.03
Folketinget har i dag givet sit samtykke til, at Danmark deltager i den internationale koalition til afvæbning af Saddam Hussein[1] og befrielse af det irakiske folk.
Det er klart, at det er en alvorlig opgave, som ikke er uden risiko. Jeg vil gerne takke de danske soldater, der deltager i operationen. Vi takker dem for deres mod. Vi takker dem for, at de nu yder en kontant indsats for frihed og fred i verden.
Vi tænker på deres familier og udtrykker håbet om, at soldaterne snart må være tilbage i god behold – efter at have løst den vigtige opgave, de er sat på.
Det har været svært at træffe beslutningen om at sende danske skibe og soldater til deltagelse i denne aktion. Det er en beslutning, som har delt Folketinget. Det er en beslutning, som har delt befolkningen. Det beklager jeg meget.
Jeg har forståelse for, at mange mennesker reagerer imod krig. For krig er forfærdelig. Men nogle gange er krigen nødvendig for at sikre frihed og fred.
Vi er delt i holdningen til den militære aktion i Irak. Men jeg beder om, at det nu ikke går ud over soldaterne og deres familier. Tværtimod fortjener de opbakning og anerkendelse. De udfører deres arbejde, som de er blevet bedt om. Og det bør aftvinge respekt over for dem.
Det er en ubehagelig beslutning. Men den er nødvendig, for det handler om vigtige værdier. Det handler om frihed og demokrati. Det handler om troværdighed. Det handler om at stoppe en hensynsløs diktators farlige og grusomme regime.
Det er vigtigt at huske, hvad det hele handler om.
At Saddam Hussein er en diktator, der undertrykker sit eget folk og dræber og torturerer sine modstandere.
At Saddam Hussein har startet flere aggressive krige mod sine nærmeste naboer.
At Saddam Hussein har brugt giftgas mod sit eget folk.
At Saddam Hussein har haft åbenlyse forbindelser til terrorister og muligvis stadigvæk har det.
At Saddam Hussein i 12 år har ignoreret det internationale samfunds krav om afrustning.
At Saddam Hussein i 1998 smed våbeninspektørerne ud af landet.
At Saddam Hussein ikke har redegjort for tusindvis af liter miltbrand, omkring 6.500 kemiske bomber, mindst 80 tons sennepsgas og store mængder biologiske gifte. Dertil kommer den farlige trussel fra langtrækkende missiler og risikoen for, at han snart vil råde over atomvåben.
Det handler om at sikre respekten for FN og håndhæve Sikkerhedsrådets autoritet. Sikkerhedsrådet vedtog i november sidste år på ny en resolution med klare frister. Saddam Hussein fik derved en sidste frist. Men historien gentog sig. Han rettede sig ikke efter FN.
Hvis vi ikke griber ind i tide, så risikerer vi, at konsekvenserne bliver langt, langt alvorligere på længere sigt. Hvis vi hver gang lader en hensynsløs diktator slippe, fordi vi ikke bryder os om krig, så risikerer vi at betale en meget høj pris.
Derfor må vi skride til handling. Vi kan ikke blot passivt se på, at en hensynsløs militærdiktator groft og vedvarende krænker FN’s beslutninger.
Jeg deler fuldt ud den amerikanske og britiske beslutning om, at tiden er kommet til at skride ind.
Hvis vi havde valgt at tøve nu, ville vi sende et farligt signal til denne verdens despoter. Det ville være et farligt signal om, at de bare kan fortsætte deres hensynsløse spil, uden at nogen griber ind.
Vi har valgt at følge USA og Storbritannien, fordi de har besluttet at gøre det rigtige og det nødvendige. Som man gjorde på Balkan i 1990erne, som man gjorde i Afghanistan i 2001, og som man gjorde i Europa i sidste århundrede.
USA og Storbritannien har valgt at gøre det, der er nødvendigt for deres sikkerhed og for vores sikkerhed. Og til gavn for det irakiske folk.
Derfor bidrager Danmark.
Det handler om at befri Irak og skabe grundlag for et nyt, frit og demokratisk Irak, der vil leve i fredeligt samarbejde med omverdenen.
Når krigen er overstået – forhåbentlig hurtigt – håber jeg, at vi kan genetablere bred enighed i Folketinget og i befolkningen om de næste skridt for at sikre langsigtet fred og stabilitet i Mellemøsten.
Der vil være tre elementer i en sådan indsats. For det første vil vi yde en omfattende humanitær indsats til mennesker i nød og til at forebygge og afhjælpe flygtningeproblemer. På EU-topmødet har vi besluttet, at også EU vil yde en aktiv og øjeblikkelig indsats.
For det andet vil vi efter konflikten bidrage til at bevare freden og stabilisere situationen i Irak, evt. også med en fredsbevarende styrke. Samtidig vil vi gå aktivt ind i en genopbygning af Irak. Foreløbig har vi afsat 300 mill. kr. til et sådant program. Også her vil EU spille en aktiv rolle sammen med FN.
For det tredje vil vi sammen med vore allierede presse hårdt på for at få en varig løsningen på konflikten mellem israelerne og palæstinenserne. Vi ønsker, at der bliver oprettet en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat. Vi ønsker, at Israel kan eksisterer inden for sikre og garanterede grænser. Vi vil arbejde på grundlag af den køreplan, som blev udarbejdet under det danske formandskab for EU.
Vi har et klart mål for vor deltagelse i den internationale koalition til afvæbning af Saddam Hussein. Sigtet er at skabe grundlag for varig fred og stabilitet i Mellemøsten. Kun på den måde kan vi inddæmme og forebygge terrorisme i verden.
Jeg håber, at der i det danske samfund og i Folketinget kan være bred enighed om en sådan aktiv og fremadrettet dansk indsats.
Ordforklaringer m.m.
[1] Saddam Hussein (1937-2006): Iraks præsident fra 1979 til 2003. Efter terrorangrebene i USA 11. september 2001 blev Hussein fejlagtigt anklaget for at støtte den internationale terrorisme.