Forsiden af Venstres partiprogram fra 1872. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Venstres program
Af 23de Marts 1872

Junigrundloven i dens fulde Omfang er Folkets moralske Ret.
Vor Udvikling bør derfor fremmes i den Grundlovs Aand.
I Henseende til borgerlig og politisk Lighed og Frihed bør enhver stilles lige uden Hensyn til Stand og Formue.
Ubegrundede Forrettigheder afskaffes; alle for en sund aandelig og materiel Udvikling hæmmende Baand løses.
En fornuftig Sparsommelighed i Statshusholdningen gennemføres.
En ligeligere Fordeling af Skattebyrden søges opnaaet.
Af Hensyn til de uformuende bør Tolden paa Livsfornødenheder lettes; ligeledes bør Tolden nedsættes eller ophæves paa Forbrugsgenstande, som har større Betydning for vor økonomiske Udvikling. Derimod bør man søge at skaffe Statskassen en forøget Toldindtægt af overflødighedsgenstande.
Sportellovgivningen omordnes.
I Bygningsafgiften gennemføres Forandringer, hvorved denne Afgift navnlig lettes for uformuende og for mindre næringsdrivende.
Ligevægt imellem Statens Indtægter og Udgifter tilvejebringes ved en Indtægts- og Formue-skat. Reglerne for en saadan Skat og for den kommunale Beskatning bør overensstemmende. Ret til en læmpelig Afløsning af de bestaaende højst ulige og trykkende Tiendebyrder bør fastsættes. Fæstegodsvæsnet bør, under stadigt Hensyn til, "at Bondejord forbliver i Bondens Besiddelse", afskaffes. Lehns, Stamhuses og Fideikommisgodsers Overgang til fri Ejendom, under betrykkende Betingelser for Fæsterne, gennemføres ved Lov.
En med Junigrundlovens Aand stemmende lige Valgret bør søges anerkendt ved Forandring i Bestemmelserne for de kommunale Valg.
Rigsdagens fulde Lovgivningsmyndighed ogsaa i kirkelige Sager bør ubetinget opretholdes i samme Omfang som hidtil.
Friheden inden for Folkekirken bør ved Lov yderligere udvides og befæstes.
Folkekirkens Præster sættes paa fast Løn; Anvendesen af de til deres Lønning hidtil henlagte Modler undergives den lovgivende Magts nærmere Bestemmelse.
Ved Ansættelse af Præsterne bør der gives Menighederne en afgørende Indflydelse.
Valgmeningheden bør anerkendes som et vedvarende led i den folkelige Ordning; Betingelserne for dens Dannelse bør væsentlig lettes, navnlig med Hensyn til Valg af Præster og Brug af Kirker.
For det offentlige, saavel højere som lavere Undervisningsvæsen fastsætter Lovgivningsmagten Maalet; hvorledes Maalet i de ikke af Staten bekostede Undervisningsanstalter naas, er denne uvedkommende.
Universitetsforholdene omordnes; Embedsprøverne Henlægges under særlige Kommissioner, og Universitetet stilles ved en friere, ikke af nogen Prøve betinget Udgang i et mere umiddelbart Forhold til Folket.
De til Kommunitetet henlagt Midler gives der en udvidet Anvendelse til Fordel for uformuendes Uddannelse.
De for Statens Regning bestaaende lærde Skolers Tal indskrænkes; deres økonmiske Forhold og deres udervisning omordnes.
Almueundervisningen overlades til Kommunernes Selvstyrelse under Statens Tilsyn.
Bestræbelser for en bedre Undervisning for de uformuende og støttes.
Ved Revision af Lovene om Forsvarsvæsnet iagttages:

- at der sikres landet et efter dets Størrelse og Forhold afpasset Værn:
- at den i den nuværende Ordning nedlagte Lighedsgrundsætning om, at enhver vaabenfør Mand skal vaabenøves, bliver bevaret:
- at som Følge heraf, saavel af Hensyn til Forsvarets indre Styrke som til de uformuende, hvem ellers den personlige Byrde væsentlig vilde komme til at paaligge, Stillingsvæsen og Vilkaarbytning fremtidig forhindres:
- at iøvrigt enhver med de nævnte Øjemed stemmende Forbedring i det bestaaende søges indført understadigt Hensyn til Nødvendigheden af, at de nuværende store Byrder formindskes.