Temaer
I dette tema kan du læse, se og høre de siddende statsministres nytårstaler fra 1973 til 1992. De to statsministre, der kom til at tegne perioden, var først den socialdemokratiske Anker Jørgensen (1922-2016) og fra 1982 den konservative Poul Schlüter (1929-2021). Anker Jørgensen holdt otte taler, mens Schlüter holdt ti. Poul Hartling fra Venstre var kortvarigt statsminister fra december 1973 til februar 1975 og holdt én nytårstale (1974).
Tre gange i perioden blev der ikke holdt en nytårstale: I 1972 blev talen afløst af en nytårssamtale mellem den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag (1914-78) og historikeren Tage Kaarsted (1928-94), mens der i 1975 og 1984 ikke blev transmitteret nytårstaler på grund af ’politisk spærretid’ i forbindelse med snarlig afholdelse af folketingsvalg.
Se hele vores særtema om De Danske Ministerier, 1972-1993.
Danmarks statsminister har siden 1940 ved nytår holdt en transmitteret tale til nationen, og nytårstalen er blevet den store årlige politiske tv-tale, der fungerer som et samlingspunkt og diskussionsemne den første aften i det nye år. Talen berører Danmarks politiske situation ved årsskiftet og udstikker en politisk kurs for det nye år. Samtidig skal den siddende statsminister fortolke og fremhæve fælles danske værdier og fremstå som en statsleder. I talen befæstes fælles danske værdier såsom demokrati, frihed, tolerance og menneskerettigheder, og Danmarks rolle i og holdning til aktuelle globale konflikter og udfordringer tages op. Ud over den værdimæssige funktion har nytårstalen også en politisk dimension. I kraft af sin rolle som regeringsleder bruger statsministeren også talen til at fremføre eller forsvare regeringens politik. Dette sker med udgangspunkt i fælles værdier, igennem hvilke statsministeren argumenterer for politiske løsninger og konkrete tiltag. Således bliver økonomiske konjunkturer og regeringens økonomiske politik altid beskrevet og begrundet.
I nytårstalerne fra 1973 til 1993 er det tydeligt, at verdens globale udvikling spillede en stor rolle. Man kan følge udviklingen fra kold krig til afspænding - og fra magtkampen mellem de to supermagter USA og USSR til Berlinmurens fald i 1989. Miljøproblemer og forurening var også vigtige emner, ligesom økonomiske kriser og arbejdsløshed i de fleste år var et helt central samfundsmæssigt og dermed politisk problem, som statsministrene adresserede i deres taler. Stilmæssigt og retorisk var der forskelle: Mens Anker Jørgensen gerne tog udgangspunkt i egne oplevelser, samtaler og erindringer, anvendte Poul Schlüter ofte digtlinjer og sangstrofer for at understrege sine pointer.
Udklip fra Poul Schlüters nytårstale 1. januar 1992. Fra: Statsministeriet
PFA Pension har som en del af fejringen af sit 100-års jubilæum støttet bogværket De Danske Ministerier 1972-1993 samt denne online formidling på danmarkshistorien.dk.