Kilder
Kildeintroduktion:
Den dansk-amerikanske præst, lærer og immigranthistoriker Peter Sørensen Vig (1854-1921) udgav i 1915 bogen Den danske Udvandring til Amerika. I følgende uddrag af bogen præsenterede Vig en række dansk-amerikaneres små personlige beretninger.
I den lille bog på godt 100 sider behandlede Vig årsagerne til den danske udvandring til Amerika siden 1500-tallet, som han især så som religiøst betinget. Vig fremførte dog også en række ikke-religiøse baggrunde for udvandringen, heriblandt 1800-tallets guldfeber og de dansk-slesvigske krige i 1848-50 og 1864. Dernæst oplistede og beskrev Vig den tilgængelige litteratur om danske udvandrere i USA. Og i bogens to sidste kapitler beskrev han rejsen fra Danmark til USA og præsenterede en række små personhistorier, som han fandt sigende for dansk-amerikanernes liv. Blandt andet fortalte han om, hvordan mange ærlige dansk-amerikanere var vendt tilbage til Danmark for at afbetale gammel gæld, når først lykken var gjort i USA. Hvordan den dansk-amerikanske landsby Elk Horn var blevet grundlagt ved et tilfælde. Og hvordan en ung amerikansk kvinde talte det reneste vendelbomål, selvom hun aldrig havde sat sine ben i Danmark.
Peter Sørensen Vig var en af de hundredetusindvis af danskere, der rejste til USA i 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet. Her arbejdede Vig som præst og lærer og blev en central person i en af de danske kirker i USA, Den Forenede Kirke. Vig indsamlede og bearbejdede et meget omfattende materiale om dansk-amerikansk historie, der ved hans død blev overført til udvandrerarkivet i Aalborg.
XIII.
NOGLE TRÆK AF UDVANDRERNES LIV I AMERIKA.
1. Da den amerikanske Læge hjalp Apotekerdrengen til at studere.
I "Danske i Amerika" I., 1ste Afdeling, Side 190-194 er fortalt udførligt om Lægen Hans B. Gram[1], der var født i Boston i 1786, men studerede Medicin i Danmark, hvortil han rejste i 1806 og opholdt sig til 1825, da han rejste tilbage til Amerika, hvor han blev Homeopatiens[2] Grundlægger, og døde (i New York) i 1840. De Efterretninger, man har om denne Mand, synes at vise, at han var en stor Menneskeven. Et nyt Eksempel herpaa skal vi nu høre lidt om. I de sidste Aar, Gram praktiserede i København og ofte kom i Kong Salomons Apotek, lagde han her Mærke til en ung Apotekerlærling, som havde Lyst til alt andet end at være Apoteker og tænkte paa i Stedet for at rejse til Grækenland og være med til at kæmpe for dette Lands Befrielse fra Tyrkiets Aag[3]. Hans Gram fattede Godhed for det unge Menneske, talte med ham og fik ham, der dengang kun var 15 Aar gammel, overtalt til at opgive sine Krigsplaner, men sørgede saa for, at Drengen ogsaa blev befriet fra Apotekervæsenets Aag. Gram stod i nær Forbindelse med Konferentsraad, Hofkirurg C. Fenger[4] og fik denne formaaende Mand til ogsaa at interessere sig for den unge Apoteklærling i Kong Salomon. Fenger og Gram fik Drengen ind i Metropolitanskolen[5], hvorfra han blev Student i 1829, altsaa 4 Aar efter at Gram var rejst tilbage til Amerika. Den unge Knægt, som Gram paa denne smukke Maade var med til at hjælpe paa den rette Hylde, var den senere saa vel kendte, virksomme og højtbegavede Provst Vilhelm Birkedal[6], der var født paa Møen i 1809 og døde paa Nord-Sælland i 1892.
2. Da Amerikaneren fik en Kone fra Danmark.
Der fortælles, og jeg kan indestaa for Fortællingens Rigtighed, hvad det væsentlige angaar, at en nu afdød Yankee[7] i en af de amerikanske Mellemstater, efter den amerikanske Borgerkrig[8], som han havde været med i, drog til en Plads, hvor der dengang var faa hvide Mennesker, men desto flere Indianere. Den fordums Soldat giftede sig med en Kvinde, h[v]is Vugge havde vædret hendes Moders Ryg, og hendes Skole den store Natur, hvori hun var født. Hun elskede den hvide Mand lidenskabeligt, og ikke mindre det Barn, som var baade hans og hendes. Men kort efter at Barnet havde set Lyset, lukkede det sit Øje for sidste Gang. Men naar Manden kom hjem fra sit Arbejde efter den Tid, maatte han søge sin Hustru ved den Grav ude paa Marken, som gemte hendes Lille. Og tilsidst fandt han hende siddende død af Sorg ved Barnets Grav, som hun heldede sig ud over. Hun blev saa gravet ned ved Siden af Barnet. Det næste blev saa, at efterhaanden forsvandt Indianerne fra Egnen, og danske Nybyggere kom i Stedet, og dem syntes Amerikaneren saa vel om, at han gjorde en af dem det Tilbud, at hvis denne kunde skaffe ham en Kvinde fra Danmark, saa vilde han betale vedkommendes Rejse til Amerika, sørge for at hun kom et Sted hen, hvor hun kunde lære Landets Sprog og saa, naar den Tid kom, afgøre, om hun vilde være hans Hustru eller ikke. Danskeren gik ind paa Komissionen. Der kom en Pige fra Danmark, og da hun havde lært at tale Engelsk, gav hun Amerikaneren sit Ja og var hans Hustru i mange Aar og Moder til ikke faa Børn. De levede lykkeligt og godt sammen til det sidste. En dansk Kvinde, som tjente sammen med hende, før hun blev gift, har fortalt mig følgende: Jeg drillede Marie, naar Amerikaneren havde besøgt hende og sagde: "Du kan jo ikke forstaa, hvad han siger til dig." "Jo," svarede Marie, "vi forstaar hinanden godt, for vi taler med Øjnene."
Men ellers kunde der fortælles om ikke faa danske Kvinder, som der blev "sendt for" paa lignende Maade, ikke blot i ældre Dage, og som kom til Amerika for at giftes.
3. Gælden blev betalt med Renter.
"- er rejst til Amerika, efterladende sig mange bedrøvede Kreditorer[9]. Noget paa den Melodi læses ikke saa sjælden i danske Blade. Der kunde ogsaa fortælles om ikke faa Danske i Amerika, som rejste fra Danmark og fra deres Kreditorer paa samme Tid, men som saa siden kom til Danmark og betalte enhver, hvad de skyldte ham. Her kun et enkelt Eksempel. Da jeg i 1879-82 opholdt mig i Chicago[10], kom jeg ikke saa sjælden opad State Street. Ude omkring ved "State og 20de", som vi sagde, boede dengang en dansk Værtshusholder, Bergman, hvis Navn stod paa Skiltet. Jeg saa ham aldrig og kendte ham altsaa ikke, men hørte, at han var dansk. Da jeg mange Aar efter kom til at tale med Møenboer, fortalte de mig, at E. Bergman var en Søn af Lodsoldermand[11] Bergman paa Nyord og havde i sin Tid været i Købmandsforretning i Stege[12], der endte med Fallit og stor Gæld. Han rejste saa med Familie til Amerika i ca. 1860. Her var han heldig og tjente godt. Han rejste saa til Danmark og betalte sin Gæld, 15-20.000 Rigsdaler med Renter, kom atter til Amerika, og havde i 1869 Cigarforretning og senere Salon paa Sydsiden i Chicago. Og det var ikke blot i ældre Tid, at Danske i Amerika betalte deres Gæld i Danmark, om end mange desværre glemte det, og andre kunde det ikke.
4. Da Christian Jensen kørte fejl.
Da jeg i 1884 kom til Elk Horn, Iowa[13], og skulde arbejde blandt mine Landsmænd, fik jeg med det samme Brug for en Hest. I Førstningen[14] maatte jeg laane mig frem, og jeg fik aldrig nej, men det kunde jo ikke blive ved. Da jeg saa selv vilde købe en, var der kun en Vej at gaa: Jeg maatte ud til "store Christian Jensen". Han kaldtes den store, fordi han var stor og større end sin Svoger, der ogsaa hed Chr. Jensen, med Tilnavn "den lille". Jeg gik ikke fejl, købte "Prince", en god Hest, for en rimelig Pris, og med Pengene havde det ingen Hast, som godt var.
Om Chr. Jensen var der ellers meget at fortælle, baade fra Danmark, hvor han var født paa Hindsholm ved Kærteminde, ca. 1840, fra Moline, Ill., hvortil han kom i 1861, senere fra Davenport, Iowa,[15] samt fra den stridende Kirkes første Dage i Elk Horn, Iowa, hvor Chr. Jensen "stod op" for sin Kones Religion, Adventismen[16]. Det samme gjorde han da ogsaa paa andre Steder og paa andre Maader, for Eks. da han lod sig skrive for 500 Dollars til dens Mission, osv. Det var dog ikke derom, her skulde fortælles. Amerikanerne i Elk Horns Omegn kaldte ham altid "the King of the Danes." I mange større danske Landsettlementer i Amerika har der været en saadan Konge. Niels Hansen Godtfredsen var saaledes "Kongen af Ny Danmark" i Wisconsin.[17] Saavidt jeg ved, stod Tronen tom efter hans Død. Der var i sin Tid ogsaa et "Ny Danmark" i New Brunswick, Canada[18], og der var ogsaa en Konge, hvis Navn var Petersen, saa vidt jeg husker. Men det gik nok galt med samme Konge, og nævnte Ny Danmark har forlængst et andet Navn. Der var en "King of the Danes" et Sted i Racine County, Wis.[19], hvis borgerlige Navn var Hansen. Om Kong Niels i det store Settlement ved Nysted i Nebraska[20], findes Efterretninger hos Cavling[21].
At Chr. Jensen blev "King of the Danes" i Elk Horn, havde ikke sin Grund i at han hed Christian, men det kom af, at han i et afgørende Øjeblik tog fejl af Vejen. Hermed hænger det saaledes sammen. Da han i Moline var bleven gift med en andens Kæreste, havde solgt Øl samt smidt Irishmænd og Tyskere ud i Davenport, solgt Kød og samlet Penge, samt faaet nok af Bylivet, spændte han en skønne Dag i 1868 sin Hest og Mule[22] for en Lumbervogn med Sejldug over[23], og efter at have pakket sin Moder, sin Hustru og sin eneste Søn, samt tilstrækkelig Proviant for baade de to- og de firbenede paa Rejsen, i Vognen, satte han sig selv ved Roret paa Skonnerten[24] og styrede sin Kurs mod Nebraska[25], som dengang var Maalet for saa mange Danskes Rejse. En saadan Rejse dengang var mere langsom end behagelig. Men en Aften havnede Christian Jensen med sin Skonnert hos en amerikansk Homesteader[26] i det syøstlige Hjørne af Shelby County, Iowa[27], paa det Højdedrag, der findes lidt Syd for det nuværende Elk Horn, som dengang hørte til det ikke eksisterende. Homesteaderen, Mr. Hudson, tog gæstfrit imod de rejsende, som blev hos ham om Natten. Da han hørte, hvor de agtede sig hen, og gerne ønskede Naboer, foreslog han Chr. Jensen at udse sig en Plads i Nærheden, og vilde Chr. Jensen heller have Amerikanerens Hjem, kunde ogsaa det lade sig gøre. Men nej, Chr. Jensen havde Nebraska i Hovedet, og næste Morgen spændte han for med Haab om, snart at naa Maalet for sin Rejse og sine Ønsker, der jo nu ikke kunde være langt borte. Han kørte saa efter Nebraska den udslagne Dag, men saa mod Aften arriverede han til sin store Forbavselse ved det Homestead, han var draget ud fra om Morgenen. Saa forekom det Chr. Jensen, at det vistnok var Meningen, at her skulde han blive, og heri var Konen enig med ham. De købte saa Hr. Hudson ud og nu gik der Breve til deres Venner i Illinois, at i Iowa var der Plads nok ogsaa til dem, og det samme blev skrevet til Slægt og Venner i Danmark. Og fra begge Steder kom de, nogle for at blive, andre for at købe Land og saa komme igen, naar Pengene tillod det. Saaledes var Begyndelsen til det store danske Elk Horn-Settlement, der altsaa paa en Maade skylder en Fejltagelse sin Tilblivelse. Det gaar tit underligt til i Verden, men Chr. Jensen kørte nok alligevel den rette Vej.
5. Et Minde i Nebraska fra Krigen i 1864.
Der er mange Minder i Nebraska om Krigen mellem Danmark og det store Tyskland i 1864[28]. Det, her skal omtales, er dog vist enestaaende af sit Slags. For nogle Aar siden levede her i Staten en ældre dansk Mand, hans Navn kender jeg ikke, som opholdt sig hos sine Børn, dels i Nærheden af Fremont, dels i Illinois[29]. Engang, medens han var her i Staten, var han ude paa en længere Køretur, med Hest og Vogn, og det blev Aften, inden han naaede sit Bestemmelsessted, saa han turde ikke køre længere, da Vejen var ham ukendt. Han drejede saa ind paa en Farm ved Vejen og bad om Nattely for sig og Hestene, hvilket med Glæde blev ham tilstaaet. Farmens Ejer var Tysker, og da denne hørte, at hans Gæst var dansk, fortalte han, at han kendte nok Danskerne, for i 1864 havde han gjort Tjeneste som Løjtnant i den tyske Hær. "Ja," siger Danskeren, "jeg var ogsaa med i 1864 og var Korporal ved Feltartilleriet[30] paa dansk Side." De havde begge været med ved Dybbøl. "Jeg husker særlig en Begivenhed fra Kampen der", siger Tyskeren - "en Dag skød vore Folk en af Hestene af Forspændet for en dansk Kanon, den faldt, og Manden, som red den, faldt under den. Den danske Ambulance kom straks for at hente Manden, og vi paa vor Side holdt op med at skyde, til de havde baaret ham bort." "Den Mand er jeg godt kendt med," sagde saa Danskeren, „for det var mig."
Da Tyskeren hørte dette, blev han saa overvældet af sine Følelser, at han brast i Graad, faldt den ligeledes grædende Dansker om Halsen, og først sent kom nogen af dem til Ro den Aften, efter dette uventede Møde, der mindede dem begge saa levende om svundne, farefulde Dage paa Steder, saa langt, langt fra det Sted, hvor de nu talte med hinanden, ikke som fordum[31], som Modstandere med Kugler og Krudt, men som Vært og Gæst paa Nebraskas fredelige Prærie. Jeg skulde føje til, at Danskeren førte et synligt Minde med sig om hin Dag ved Dybbøl, nemlig et daarligt Ben, som den skudte Hest faldt paa, samt andre Skrammer paa sin Førlighed.
6. Den amerikanske Vendelbo[32].
Der tales nu saa ofte om Dansk-Amerikanere, dansk-fødte Amerikanere, amerikansk-fødte Danskere, osv. Hvad vilde man til en Forandring synes om en bøhmisk Dansker[33]? Jeg har i sin Tid talt med en saadan i Wisconsin. Hendes Mand, som var dansk, talte hun Engelsk med, men med sin Svigermoder, som ikke kunde Engelsk, talte hun dansk. Eller en irlandsk Dansker? Adressen paa en saadan kan faaes. Danskerne, blandt hvilke han boer, kalder ham rigtig nok for "den danske Irlænder." Eller hvad vilde man sige om en amerikansk Ærøbo? Ogsaa en saadan findes, af reneste Yankeeblod, men med Ærøbomaal. Hun siger endogsaa "hjemme i Danmark" om det Land, hun aldrig har set.
Den amerikanske Vendelbo traf jeg i en ung dansk Farmers endnu yngre amerikanske Hustru, vistnok meget imod hendes Villie. Naar jeg talte med hende, var hun fuldendt Amerikanerinde og talte et meget smukt Engelsk. Senere overhørte jeg en Samtale mellem hende og hendes vendelboske Svigermoder. Til min store Forbavselse hørte jeg hende da tale saa rent Vendelbomaal, som havde hun levet i nævnte Landsdel alle sine Dage, med alle dertil hørende Sving, Vendinger og andre Ejendommeligheder, et saa tro Aftryk af hendes Svigermoders Sprog, at jeg ikke noget Øjeblik kunde være i Tvivl om, hvor jeg skulde finde hendes Lærerinde. Fortæl mig saa, at det danske Sprog ikke kan forplantes i Amerika! Jeg ved bedre.
7. Da Claus Pedersen bar Mel hjem.
Sidste Efteraar (1914) døde Claus Pedersen i Luck, Wisconsin[34]. Han var født den 3. Oktober, 1822, saa han naaede op over de 92, før han døde. For nogle Aar siden døde hans Broder Søren i Michigan[35], omtrent paa samme Alder. Claus var født i Holtum ved Vejle og "der levede han paa sit Fødested til 1869, da han med Hustru og 11 Børn rejste til Amerika sammen med sin Nabo Casper Johansen og Familie. For Aar tilbage havde baade Claus og Casper hørt og talt med Rasmus Sørensen[36], da denne var hjemme fra Amerika. Ja, Claus var endda engang kørende for Rasmus Sørensen til Uldum[37], hvor han talte paa Højskolen og Eleverne peb i Fingrene ad ham, da han fortalte om, hvorledes man i Wisconsin baade saaede og høstede mellem Træstubberne. Men da blev Rasmus Sørensen vred og udtalte sin Beklagelse over, at Folk, som tilmed gik paa Højskole, ikke havde bedre Forstand, osv. Men det var alligevel ikke Rasmus Sørensen, der fik Claus Pedersen med til Amerika eller Wisc.[38] Nej, men M.C.Pedersen, som havde udset Land til en dansk Nybygd i Wisconsin, var dengang hjemme i Danmark, og ham var Claus kendt med fra deres unge Dage. Det var ham, der fik baade Claus og Casper til at bryde op. Det var ingen let Sag at komme ind i Urskoven fra et godt Hjem i Danmark og med en stor Familie. Vel var Claus sine tre Alen[39] høj og stærk derefter, men det kan ogsaa blive for meget for den stærke. Han og Casper havde levet Side om Side i Holtum, det kom de ogsaa til i Luck, men Stedet syntes Claus ikke om og flyttede seks Mil[40] længere mod Nordvest og byggede Hus, der stod endnu, da jeg besøgte ham sidste Gang sidste Sommer. Til mange Munde skal meget Brød, men Møllen var der 24 Mil til og Pengene fra Danmark var gaaet med, saa maatte der fanges Fisk i Søerne og saa en Bunke af dem paa Ryggen og af Sted til Byen efter Mel. Vogne var der ingen af, og saa maatte Claus' Ryg holde for, paa den bar han Fiskene ned til St. Croix Falls[41] og 100 Pund[42] Hvedemel hjem. Det vil sige: han maatte sælge Fiskene, før han kunde købe Melet. Hvile engang imellem matte han jo. Naar han saa træt og udmattet satte sig ved Siden af Melsækken, som ventedes derhjemme, "saa gav jeg mig til at græde over det fortvivlede Bytte, jeg havde gjort, at jeg havde ført min store Familie bort fra et civiliseret Land og et godt Hjem og ud i al den Elendighed." Men det bragte ikke Sækken hjem, og Claus fik den saa op paa Nakken igen og af Sted. Men hjemme holdt hans fromme kristne Hustru Modet oppe [baa]baade hos sig selv og ham. Det var kun Brødet der skulde hentes saa langt borte. Fisk og Vildt var der nok af nærmere ved, og Claus forstod at bruge en Bøsse. Og med Øksen gjorde han mer og mere lyst i Skoven, saa han efterhaanden fik et smukt Hjem og nogenlunde Kaar. Men otte Aar efter han kom til Amerika, gravede han den Grav, som nu gemmer Støvet af hans trofaste Hustru og hans mange Børns dybt savnede Moder. Han blev gift igen paa sine gamle Dage og en trofast Kvinde plejede ham til det sidste. Klaus var grov af sig, men han var god at gæste for alle som trængte, det bliver gerne den, som har gennemgaaet en haard Skole selv.
8. Da Jens Madsen fik sin første Ko i Amerika.
Jens Madsen, som døde sidste Foraar i Luck, Wis., var født den 7de April, 1836 i Bredsten Sogn ved Vejle. I sin Ungdom hørte han en Del om Amerika, idet flere Folk i Bredsten Sogn blev Mormoner og drog til Utah[43]. En Søn, af en af disse blev siden en Tid dansk luthersk Præst i Amerika, men døde som Fotograf i Chicago for nogle Aar siden. Jens Madsen, som havde lært Murerhaandværket i Danmark, kom til Amerika i 1869 sammen med sin Hustru, og i 1870 kom de til Luck Settlementet, hvor han saa levede til sin Død. Da han havde faaet bygget noget af et Hus, tænkte han paa at faa fat i en Ko. Naboer var der dengang kun faa af, og ingen, som havde en Ko at sælge. Jens Madsen og Jens Jørgen Bille, som ogsaa vilde købe en Ko, blev saa enige om at slaa Følge ud i Verden for at finde hver en Ko. Det blev en lang Rejse for dem. I Wisconsin kunde de ingen finde. Saa drog de over til Svenskerne Nord for Taylors Falls, Minnesota[44]. Kort sagt, de vandrede omkring i fem Dage og seks Nætter, inden de omsider fik hvad de søgte. Jens J. Bille betalte $42 for sin og Jens Madsen, som maatte længst bort, fik sin for $39, saa var han endda saa heldig, at han fik en, som baade gav Mælk og var med Kalv. Han havde en Sølvbeslagen Merskumspibe fra Danmark med sig paa sin Handelsrejse, saa lignede han vel mere en rigtig Handelsmand. Men Piben kom aldrig hjem mere, for Jens Madsen tuskede[45] den bort for et Stueur i Taylors Falls. Det bandt han saa om Halsen paa Koen og hun bar det hjem. Koen var god og blev Stammemoder til en talrig Efterslægt. Og Klokken gjorde Tjeneste i noget over 80 Aar, før den fik en Afløser. Smør var ikke saa dyrt dengang som nu. I St. Croix Falls, betalte de 7 Cents for Pundet, "om de vilde have det", føjede Jens Madsen til.
Jeg maa her afbryde disse Træk, der kunde mangfoldig forøges, og faar ikke Tid til at fortælle om :
Da Danskerne saaede og Græshopperne høstede (Minnesota).
Da Jens Christensen skulde til Amerika og tjene Penge (Chicago)
Da Anders Jensen skulde giftes, og Øget have Føl (Iowa).
Da Præsten ikke vilde med. (Nebraska.)
Da Cyclonen lod Sengen staa. (South Dak.)
Da Indianerne gav Danskeren Lys med. (Wisconsin.)
Danskeren, der fik fire "hind quarters" af sin Stud. (Illinois.)
Danskeren, der flygtede for Automobilen. (la.)
Da Bjørnen besøgte Danskerens Svinesti. (Wisconsin.)
Da Danskeren sendte efter en Kone og en anden tog hende. (Nebraska.)
Da Brylluppet blev sat ud for Tærskningens Skyld. (Iowa.)
Danske og Indianerne i Wisconsin og Nebraska.
Alt dette og meget mere maa udsættes til en anden Lejlighed."
Ordforklaringer m.m.:
[1] Hans Burch Gram (1786-1840): amerikansk læge og en af homøopatiens tidlige udøvere. Gram blev født i USA af en amerikansk mor og en dansk far; rejste i sin ungdom til Danmark, hvor han uddannede sig til og i en periode arbejdede som læge, før han vendte tilbage til USA.
[2] Homøopati: alternativ behandlingsform, hvis grundidé er, at et lægemiddel/stof, der i store doser vil fremkalde en sygdoms symptomer, i små doser kan helbrede samme sygdom.
[3] Grækenland hørte under Det Osmanniske Rige (fra 1923 Tyrkiet) fra 1359 til 1821. I 1821 udbrød der en national revolution, der ledte til oprettelsen af Grækenland som nationalstat, hvis selvstændighed blev internationalt anerkendt i 1829.
[4] Christian Fenger (1773-1845): dansk kirurg.
[5] Metropolitanskolen: Københavns ældste skole, der blev oprettet i 1209 i tilknytning til Vor Frue Kirke. Var indtil 1918 Københavns eneste offentlige gymnasium. Blev i 2010 lagt sammen med Østre Borgerdyd gymnasium under navnet Gefion Gymnasium.
[6] Vilhelm Birkedal (1809-1892): dansk præst, der var meget aktiv i den kirkelige, kirkepolitiske og politiske debat.
[7] Yankee: (hvid) amerikaner, især fra Nordstaterne.
[8] Den amerikanske borgerkrig (1861-65) mellem Sydstaterne og Nordstaterne i USA, der blev vundet af Nordstaterne. Krigen begyndte, da en række sydstater løsrev sig fra Unionen (De Forenede Stater), og i stedet dannede Amerikas Konfødererede Stater. Baggrunden for krigen var en dyb uenighed mellem Nord og Syd om den politiske, sociale og økonomiske indretning, især hvorvidt slaveriet i sydstaterne skulle opretholdes.
[9] Kreditor: en person (eller virksomhed), der har penge til gode.
[10] Chicago er den største by i delstaten Illinois, der ligger i det amerikanske midtvest.
[11] Lodsoldermand: en lods leder skibe gennem vanskeligt farvand, fx ind og ud af havne. En lods-oldermand er den ledende lods.
[12] Nyord: lille ø nord for Møn og ud for Sydsjællands østkyst. Stege er hovedbyen på Møn.
[13] Elk Horne: landsby i delstaten Iowa, der ligger i den amerikanske midtvest. Byen blev officielt grundlagt i 1901 af danske udvandrere, der dog havde bosat sig i området siden 1860'erne. Byens danske arv har fortsat i dag stor betydning for byens identitet.
[14] Førstningen: den første tid; begyndelsen.
[15] Hindsholm er en halvø, der udgør det nordøstlige Fyn. Moline er en amerikansk by i delstaten Illinois, der ligger i Midtvesten. Davenport er en amerikansk by i delstaten Iowa, der ligger i Midtvesten.
[16] Adventisme: kristent trossamfund, hvis grundtræk er forventningen om Kristus snarlige genkomst. Trossamfundet udsprang af en vækkelsesbevægelse grundlagt i USA i 1830'erne og 40'erne, hvis grundlægger forudså Kristus komme i 1844. Selvom bevægelsen kom i krise, da genkomsten udeblev, blev trossamfundet Syvendedagsadventisterne stiftet i 1863 og har i dag omkring 15. mio. tilhængere på verdensplan. Adventisterne har en fundamentalistisk bibelopfattelse, praktiserer bl.a. voksendåb samt fodvask før nadver og lever puritansk uden fx dans, spil og alkohol.
[17] Ny Danmark eller New Denmark er en by i delstaten Wisconsin, der ligger i det central-nordlige USA. Byen blev grundlagt af danske emigranter i 1848.
[18] Ny Danmark eller New Denmark er et landdistrikt i den sydøstlige canadiske provins New Brunswick. New Denmark blev grundlagt af danske emigranter i 1872.
[19] 'County' er en administrativ underinddeling af de amerikanske stater, svarende til et amt. Racine County ligger i delstaten Wisconsin, der ligger i det nord-østlige USA. I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet bosatte især mange tyskere og skandinaver sig i området.
[20] Nysted er en landsby i delstaten Nebraska, der ligger i USA’s midtvest. Nysted blev grundlagt af danske udvandrere i 1883 og ligger tæt på Dannebrog, en anden landsby grundlagt af emigranter fra Danmark.
[21] Den danske journalist, redaktør og forfatter Henrik Cavling (1858-1933) udgav i 1897 det illustrerede tobindsværk Fra Amerika, hvori han beskrev sine oplevelser, gjort under korrespondentrejser til USA fra 1888 og frem efter, af landet og dets indbyggere.
[22] Mule: muldyr, krydsning mellem hæst og æsel.
[23] Lumbervogn: direkte oversat 'tømmervogn'. Der henvises til prærievognen, også kaldet prærieskonnert, der var en let, hestetrukken landbrugsvogn dækket af presenning. Prærievognen var det dominerende transportmiddel i det præ-industrielle USA.
[24] Prærievognen blev også kaldet prærieskonnert (prairie schooner).
[25] Nebraska er en amerikansk delstat, der ligger i Midtvesten.
[26] Homestead: landejendom, gård.
[27] Elk Horne, der blev grundlagt af danske udvandrere og fortsat i dag er præget af dansk identitet og kultur, ligger i Shelby County i delstaten Iowa.
[28] Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig) var en krig mellem Danmark på den ene side og Østrig og Preussen på den anden. Baggrunden for krigen var de danske og tyske staters nationale bevægelsers uenighed om det dansk-tyske hertugdømme Slesvigs skæbne. Under krigen stormede en preussisk styrke den 18. april den danske stilling ved Dybbøl; i dette slag, der betegnes som krigens vigtigste, led danskerne totalt nederlag. Krigen endte også samlet set i dansk nederlag, og Danmark måtte derfor afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
[29] Der findes en række amerikanske byer ved navn Fremont, bl.a. i Californien, Indiana og Illinois. Illinois er en amerikansk delstat, der ligger i Midtvesten. Mange skandinaviske, især svenske og norske, udvandrere bosatte sig i Illinois i løbet af 1800- og starten af 1900-tallet.
[30] Feltartilleri: hærenheder, der betjener tungere skyts, og som med indirekte beskydning bekæmper mål under hærstyrkers kamp.
[31] Fordum: før i tiden; tidligere.
[32] Vendelbo: person fra den nordjyske egn Vendsyssel, hvor der tales dialekten vendelbomål.
[33] Bøhmen er i dag en region i Tjekkiet. Fra middelalderen og frem til 1600-tallet var Bøhmen et selvstændigt kongerige, der herefter blev inkorporeret som provins i Østrig-Ungarn. Efter 1. verdenskrig indgik Bøhmen i staten Tjekkoslovakiet, der i 1992 blev afløst af de to selvstændige stater, Tjekkiet og Slovakiet.
[34] Luck er en landsby i delstaten Wisconsin, der ligger i det nord-østlige USA. I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet bosatte især mange tyskere og skandinaver sig i området.
[35] Delstaten Michigan ligger i USA's midtvest.
[36] Rasmus Sørensen (1799-1865): dansk skolelærer, lægprædikant i den religiøse vækkelsesbevægelse i første halvdel af 1800-tallet, højskolegrundlægger og folketingsmedlem. Udvandrede i 1852 til USA, men vendte sidenhen tilbage til Danmark.
[37] Uldum højskole ligger i Østjylland og er Danmarks næstældste højskole. Den blev grundlagt i 1848 af Rasmus Sørensen.
[38] Wisconsin.
[39] Alen er et gammelt dansk længdemål. 1 alen er 0,63 meter. 3 alen svarer dermed til 1,9 meter.
[40] En engelsk-amerikansk mil er 1,6 km. 6 mil svarer til ca. 10 km.
[41] St. Croix Falls er en by i delstaten Wisconsin, der ligger i det nord-østlige USA. I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet bosatte især mange tyskere og skandinaver sig i området.
[42] Et engelsk-amerikansk pund er 454 gram. 100 pund svarer dermed til godt 45 kilo.
[43] Mormonkirken, hvis korrekte navn er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, er et kristent trossamfund, der blev grundlagt i USA i 1830, og som er særligt udbredt i delstaten Utah. Ud over Bibelen bekender mormoner sig også til Mormons Bog, der blev åbenbaret til bevægelsens grundlægger Joseph Smith i 1823. Mormoner skal følge en række leveregler, heriblandt at tro på bevægelsens profeter, være iklædt det hellige mormonundertøj dag og nat og afholde sig fra at indtage alkohol, kaffe, te og nikotin. Mormoner har desuden ry for at tillade polygami, altså flerkoneri, men denne praksis har været forbudt i bevægelsen siden 1894. Den Fundamentalistiske Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, et selvstændigt trossamfund der opstod i 1930'erne, praktiserer imidlertid stadig polygami.
[44] Taylors Falls er en by i delstaten Minnesota, der ligger i det nordligste USA og grænser op til Canada. Minnesota var en af de stater, som flest skandinaver migrerede til.
[45] Tuske: at handle ved at bytte varer.
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
