Sønderjyde eller fynbo?

Den 25. februar 1851 blev der født en dansker, der fik et usædvanligt livsforløb. Han blev døbt Christian eller Christen Madsen, men blev senere i USA kendt under navnet ’Chris Madsen’. Han var en almindelig dreng fra landet og levede sine første 25 år i Danmark/Europa relativt ubemærket.

Der er enighed om hans fødselstidspunkt, men stor usikkerhed om, hvor i Danmark han egentlig blev født. I sine selvbiografier fra hhv. 1921, Med Sabel og Pistol og 1942, Under Three Flags hævder Chris Madsen at være født i Sønderjylland, i nærheden af Flensborg, måske lige nord eller syd for den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland. Området var dengang en del af hertugdømmet Slesvig, der indtil 1864 hørte til Danmark.

Chris Madsen beskriver i sine erindringer fra 1942 selv sit fødested:

”I was born in the Danish Province of Schleswig on the 25th of February, 1851 […]. My mother’s residence was close to the main road between Hamburg and the Scandinavian States […].My mother had been appointed Postmaster to handle the mail for the inhabitants residing for miles around her place” (Madsen, 1942, s.2).

Senere i samme publikation, hvor Chris Madsen beretter om 2. Slesvigske Krig, uddyber han fødehjemmets placering:

“Therefore the Danish army was not overtaken until it had reached Oversee and Sankelmark, close to my old home” (Madsen, 1942, s.8).

I en række dokumenter, der findes på Forskningsafdelingen ved det Danske Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg, præciseres lokaliseringen af barndomshjemmet yderligere til Flensborg bydelen ”Jaruplund” (på tysk: Jarplund). Chris Madsen kunne angiveligt se spiret fra Diakon-hospitalet i Flensborg fra sit fødehjem. Det tårn findes stadig og er ikke særligt højt og iøjnefaldende, så det begrænser det område, barndomshjemmet kan have befundet sig indenfor.      

Den nordjyske forfatter, Leif Ernst (f. 1949) har imidlertid i sin bog Skurk i Danmark. Helt i Amerika. Marshal Chris Madsens skjulte fortid (2003) argumenteret for, at Chris Madsen i virkeligheden blev født i Rørmosehus i udkanten af landsbyen Ørsted på Fyn. Leif Ernst har studeret kirkebøger og lokalarkiver og fundet frem til en Christen Madsen, der blev født dette sted på den nævnte dato, og personen passer på mange måder med den Chris Madsen, som andre kilder har beskrevet.

Der kan imidlertid identificeres fejl og uklarheder i både Chris Madsens selvbiografiske skriverier og i Leif Ernsts bog. Måske var Chris Madsen i virkeligheden både sønderjyde og fynbo, idet familien muligvis flyttede rundt i landet i perioden. Et dansk-amerikansk forskningsprojekt er for tiden (2020-24) i gang med at klarlægge, hvordan Chris Madsens danske barn- og ungdom egentlig forløb.

Barndom og ungdom ifølge Leif Ernst

Den følgende redegørelse bygger på de oplysninger, Leif Ernst har fundet frem til og anser som sandsynlige. Den amerikanske historiker og Chris Madsen-ekspert, Nancy B. Samuelson, har samarbejdet med Leif Ernst og refereret til ham i sine egne publikationer. Deres informationer bygger på grundige undersøgelser, men deres fortolkninger diskuteres fortsat i faglige miljøer, både i Danmark og USA. Ifølge Ernst/Samuelson tog Chris Madsen efter skolegang og et højskoleophold på Fyn til København, hvor han fandt sig et fint job som kusk på Eremitageslottet, den kongelige jagtresidens nord for hovedstaden. Da han i vinteren 1868-69 blev meget syg og indlagt på hospitalet, fik han imidlertid store problemer. Leif Ernsts kilder siger ikke noget om, hvad Chris Madsen fejlede. Men der var ingen mulighed for gratis lægehjælp eller offentlig understøttelse dengang, så Christen blev fyret fra sit gode job, smidt ud af sit lejede værelse og oveni præsenteret for en stor regning fra sygehuset.

I foråret 1869 stod han derfor på gaden i København uden job, penge og bolig og med stor gæld. Han ville hjem til provinsen igen, men han havde ikke råd til transporten. Så mødte han imidlertid en dreven svindler, der præsenterede ham for sin levevej. Christen Madsen indledte angiveligt herefter en tvivlsom løbebane, hvor han tog rundt i Danmark og udgav sig for en uheldig 1864-krigsveteran, der bad om penge, fx til at kunne rejse til Frankrig for at tilslutte sig den franske hær, der stod overfor en krig mod Tyskland, som alle forventede de ville vinde. På den måde kunne Chris Madsen medvirke til at skaffe Danmark det tabte land tilbage. Problemet var bare, at han sandsynligvis aldrig tog til Frankrig men blot beholdt pengene og levede for dem.

Efter et par år blev han imidlertid ifølge Ernst/Samuelson afsløret og i 1874 idømt en fængselsstraf i Vridsløselille Fængsel. Her mødte han angiveligt de fængslede ledere af det dengang forbudte socialdemokrati, bl.a. Louis Pio (1841-1894) og Paul Geleff (1842-1928), som inspirerede ham til at skrive socialistiske digte og til at udvandre til USA i 1875. Pio og Geleff udvandrede også til USA i 1877.  

Var Chris Madsen en tid fremmedlegionær i Frankrig – eller småkriminel i Danmark?

Det er veldokumenteret, at Chris Madsen i december 1875 udvandrede til USA, hvor han ankom i januar 1876. Fra det tidspunkt er der tale om en høj grad af overensstemmelse mellem de mange forskellige kilder, især er det dog bemærkelsesværdigt, at denne overensstemmelse fra 1876 også i et vist omfang gælder Ernst/Samuelson og Chris Madsens egne versioner.

Ved landgangen i New York hævdede Chris Madsen over for de amerikanske immigrationsmyndigheder, at han havde deltaget som helt ung ordonnans på dansk side i 2. Slesvigske Krig i 1864. Det er faktisk en mulighed, som der er et vist belæg for. Men Chris Madsen hævdede også i USA, at han efter nogle år i det danske militær, på linje med flere andre danske 1864-veteraner, havde meldt sig som frivillig til den franske fremmedlegion, primært med det formål at kunne medvirke til at skaffe Danmark det tabte land tilbage i den krig mellem Frankrig og Tyskland, som alle forventede måtte komme. Den kom da også i 1870-71, og Fremmedlegionen kæmpede med ved fronterne i det nordlige og østlige Frankrig. Ifølge Chris Madsens egne skriverier deltog han således fx i slaget ved Sedan i efteråret 1870. Han blev taget til fange af tyskerne og sendt i fangelejr, som han dog flygtede fra. Historien om tjenesten ved Fremmedlegionen kan foreløbig kun dokumenteres via Chris Madsens egne skriverier.

Chris Madsens egen version af livsforløbet i årene 1870-74 står i skærende kontrast til Leif Ernsts bog, der hævder at krigsfortællingen om deltagelse i Den Fransk-tyske Krig (1870-71) er en dækhistorie, der skal medvirke til at sløre svindelperioden.

Der er dog også noget, der er fælles i de to meget forskellige versioner af Chris Madsens danske/europæiske periode. Begge beretter, at Chris Madsen voksede op i et Danmark, der var dybt præget af 1864-krigen. I både den fynske og hans egen sønderjyske version af sit liv optræder en storebror, der var indkaldt til og kæmpede i krigen. Også nogle af de rejser Chris Madsen foretog inden udvandringen beskrives begge steder. Et særligt kuriosum er, at begge versioner også beskriver Chris Madsens venskab og møde med den berømte norsk-amerikaner Ole Andreas Hansen (1823-1876), den såkaldte ’Norwegian Giant’, der var over 2 meter høj og optrådte på markeder og i cirkus.

Foto af Aarøes Strejfkorps under Vagtmester Hoffmann i foråret 1864. Det var den enhed, Chris Madsens storebror bror Niels kæmpede i under krigen i 1864 ifølge både Chris Madsens selvbiografier og Leif Ernsts bog. Kun to personer er navngivne, men Niels Madsen er muligvis med på fotoet. Vagtmester Hoffmann var en forholdsvis berømt person fra strejfkorpset. Han skrev selv sine erindringer i bogen Fra Krigen 1864 (1892). Interessant er det, at Chris(tian) Madsen ifølge Ernst anvendte Hoffmanns identitet under sine svindelnumre med indsamling af penge til en rejse til Frankrig for at kunne melde sig til Fremmedlegionen. Foto: Det Kongelige Bibliotek

I det amerikanske kavaleri, 1876-1891

I midten af januar 1876 stod Chris Madsen så på havnen i New York. Her blev han hvervet som soldat. På grund af Chris Madsens egne oplysninger om militære erfaringer fra europæiske krige blev han uden ny militær uddannelse sendt direkte til slagmarkerne ude mod vest, hvor en voldsom krig mod den oprindelige befolkning blev udkæmpet på det tidspunkt. Det skete sjældent i det amerikanske militær, at nyhvervede immigrant-soldater på den måde blev sendt direkte i krig, så de samtaler og undersøgelser, Chris Madsen gennemgik hos hvervningsmyndighederne, må på forskellig vis have bekræftet, at han besad militære kompetencer.

Det var et krævende felttog mod den indianske befolkning, som det amerikanske militær havde igangsat i ’det vilde vesten’. I begyndelsen gik det ikke godt for de amerikanske styrker, der led store nederlag. For eksempel ved Rosebud den 17. juni 1876 og igen ved Little Big Horn den 25. juni 1876. Chris Madsen havnede midt i dette dramatiske felttog, hvor han hurtigt kom med i forreste række og selv var ved at blive dræbt i forskellige træfninger, fx i forbindelse med slaget ved Slim Buttes i Dakota Territory den 9. september 1876.

Forsyningsvogn i problemer fra general Crook’s felttog i juli-september 1876. Chris Madsen deltog og overlevede, modsat mange andre af de amerikanske soldater. Felttoget, der havde som mål at indfange de Sioux- og Cheyenne-indianere, der havde udslettet general Custer’s styrke ved Little Big Horn i Montana den 25. juni 1876, løb fra begyndelsen ind i voldsomme problemer. Styrken havde ringe terrænkendskab og måtte døje med ekstreme vejrforhold med først hedebølge, tørke og præriebrande efterfulgt af uger med skybrud og kraftige tordenvejr, der gjorde det næsten umuligt for Crook’s 4.000 mand store styrke at komme frem i de øde egne af Montana-Dakota, hvor indianerne befandt sig. Indianerne førte guerillakrig med nålestiksoperationer mod styrken, der faldt i antal til under det halve, inden felttoget var slut i midten af september 1876. Chris Madsens bedste kammerat, en menig soldat ved navn Milner, blev dræbt i et sådant baghold den 12. september 1876. Chris Madsen var tæt på selv at miste livet i samme træfning. Foto: ©Denver Public Library, Western History Collection, X-31757

Chris Madsen klarede sig særdeles godt under de ekstreme forhold, denne krig bød på. De amerikanske officerer beskrev således krigen som langt vanskeligere end borgerkrigen (1861-65). Tabsprocenten for de amerikanske styrker i 1876-krigen lå på 20-40 %, langt højere end i den 2. Slesvigske Krig, som Chris Madsen (måske) havde erfaring fra. Hvis Ernst/Samuelson har ret i, at Chris Madsen kom direkte fra en flerårig periode med svindel og fængselsophold i Danmark, er det et mysterium, at han fremstod som en så kompetent soldat i den meget krævende og belastende kampagne, han røg hovedkulds ind i. Flere kilder dokumenterer Madsens bedrifter i indianerkrigene, fx Wilson Rankins bog Reminiscences of Frontier Days (1938). Man kan på den baggrund ovenikøbet hævde, at han faktisk nedspiller sin egen rolle i disse krige i sine selvbiografier.   

Man kan derfor fastslå, at Chris Madsen viste sig som en dygtig soldat, der de følgende 15 år gjorde fin karriere i det amerikanske kavaleri. Han deltog i adskillige andre krige og slag mod indianerne og vedblev at klare sig godt under ekstreme forhold, fx af vejr- og klimamæssig art. Han blev da også forfremmet, så langt som det var muligt for en ikke-officersuddannet soldat. Han fik også god forståelse for indianernes situation og perspektiv og fik mange personlige venner blandt Amerikas oprindelige folk, hvilket ikke var helt problemfrit for ham. Det samme kan siges om ham, da han senere blev ordenshåndhæver: Han prøvede at forstå de kriminelle og holdt for eksempel god forbindelse med deres familier.

Chris Madsen som amerikansk kavalerist. Foto: Familien Madsen, USA

US Marshall 1891-1915

Efter 15 år i det amerikanske kavaleri fik Chris Madsen i 1891 et betroet og eftertragtet embede som Deputy US Marshal i Oklahoma (der stadig blot var et ’territorium’ i ’det vilde vesten’, endnu ikke en stat). Han bevarede sin position som marshal i over 20 år, frem til omkring 1915, dog afbrudt af en periode, hvor han blev genindkaldt til militærtjeneste i krigen mod Spanien i 1898-1899.

Som US Marshal spillede Chris Madsen en vigtig rolle i nedkæmpelsen af den omfattende organiserede kriminalitet. Han var fx stærkt involveret i indfangelsen af de berygtede Dalton- og Doolin-bander, der var frygtede bank- og togrøvere i ikke bare Oklahoma, men også i nabostater som Kansas og Texas. De gik ikke af vejen for at dræbe bankpersonale og politifolk, når de udførte deres røverier. Chris Madsen opnåede i den forbindelse en form for heltestatus sammen med kollegerne Bill Tilghman og Heck Thomas. De tre ordenshåndhævere blev senere benævnt som ’The Three Guardsmen of Oklahoma’. Nancy B. Samuelson har dog påpeget, at deres heltestatus var noget overdrevet, idet hun hævder, at de indimellem var mere optaget af bijobberi end af at passe deres offentlige embeder. Hun argumenter i den forbindelse for, at det faktisk mere var bevæbnede borgerværn, der fik ram på banderne, end ’The Three Guardsmen’. Andre amerikanske historikere er uenige i den vurdering.

Chris Madsen som US Marshal, cirka 1892. Foto: University of Oklahoma Libraries. Western History Collection. Fergusson 226

I starten af marshal-perioden stiftede Chris Madsen også familie. Han blev gift med Maggie Morris og fik to børn med hende, en dreng, der blev døbt Christian Reno Madsen (1890-1981), og en pige ved navn Marion Morris Madsen (1889-1952). Sønnen, Christian Reno Madsen, medvirkede ved udarbejdelsen af biografien Trigger Marshal. The Story of Chris Madsen, som udkom i 1958.

Chris Madsens barnebarn, Joan McGrath Madsen, besøgte Danmark i 1984 og bidrog til den research, tv-produceren Stig Thornsohn lavede for DR i forbindelse med produktionen af en drama-dokumentar om Chris Madsens liv. Dokumentaren følger de kilder, der på det tidspunkt var tilgængelige. Jens Okking spillede Chris Madsen i denne film, der blev sendt på DR i 1987. Her ses Joan McGrath Madsen og Jens Okking under indspilningen.  © Hanne Lund Larsen.

Chris Madsen fik malaria under krigen mod Spanien i 1898 og var alvorligt syg i næsten et helt år. Han vendte dog tilbage til sit gamle job som US Marshal i Oklahoma omkring år 1900. Han var også aktiv i den spirende naturfredningsbevægelse og i forskellige organisationer, der arbejdede for at forbedre vilkårene for Amerikas oprindelige befolkning. Chris Madsen ledede præsident Arthurs ekspedition til Yellowstone-området i 1883. Ekspeditionen bidrog til oprettelsen af Yellowstone som verdens første nationalpark.

Chris Madsen forblev aktiv som ordenshåndhæver indtil omkring 1915, hvor han som 65-årig gik ind i den nye opblomstrende filmbranche. Han var medstifter af et filmselskab, der producerede westerns. Han fortsatte dog også med politi- og sikkerhedsarbejde på forskellig vis, var frivillig på plejehjem og fungerede som filmkonsulent langt op i livet. Han døde af komplikationerne fra en faldulykke i 1944.

Eftermæle

Chris Madsens danske fortid er fortsat omdiskuteret og delvist udokumenteret. Der forskes derfor stadig i, hvad der konkret skete før hans udvandring i 1875. Omvendt er det med hans 67 år i USA: De er særdeles veldokumenterede og -beskrevne, men hans eftermæle er alligevel også omdiskuteret i USA. Her handler diskussionerne især om hans personlighed: Var han en ægte helt, eller var han mere en opportunist, der udnyttede chancer og muligheder til egen fordel? I USA diskuteres det også, i hvor høj grad Chris Madsen faktisk deltog i de konkrete forbryderjagter og skuddueller: Var han mere en administrator og skrivebordsbetjent end den klassiske revolverhelt, han også fremstilles som?