Håkon 6., 1340-1380

Artikler

Kong Håkon 6. var næstældste søn af kong Magnus Eriksson af Sverige og Norge og hans dronning Blanche af Namur. Han var konge af Norge 1355-1380 og af Sverige 1362-1364. Hans karriere som konge var præget af de skiftende magtforhold i Norden i anden halvdel af 1300-tallet.

Den unge Håkon

I en alder af 4 år blev Håkon i 1344 hyldet som norsk konge, mens hans storebror Erik var udset til at overtage kongemagten i Sverige. Indtil Håkon blev myndig 1355, styrede faderen Magnus Eriksson imidlertid Norge som hans formynder. Herefter måtte faderen nøjes med visse dele af Norge, især i landets sydligste del, som han beholdt til sin død i 1374. I 1362 blev Håkon desuden valgt til svensk konge i forbindelse med et oprør mod hans fader, som han dog snart efter forligte sig med igen. I 1363-1364 blev fader og søn imidlertid fordrevet fra det meste af Sverige af Albrecht af Mecklenburg. De beholdt dog det vestligste og sydligste Sverige.

Udenrigspolitiske omskiftelser

Som led i de stærke udenrigspolitiske omskiftelser i Norden i 1300-tallet blev Håkon først forlovet med Valdemar Atterdags datter, Margrete, i 1359, men derpå 1361 med en holstensk grevedatter, mens han endelig blev gift med Margrete 9. april 1363. Hun var da 10 år og fødte i december 1370 deres eneste barn, Oluf/Olav, som blev dansk konge i 1376 og norsk konge efter faderens død i 1380.

Håkon måtte i 1366 aflevere de områder i det sydlige Sverige, som han og faderen fortsat disponerede over efter deres afsættelse, til sin svigerfar, Valdemar Atterdag, for at få dennes hjælp mod kong Albrecht af Mecklenburg. Valdemar var imidlertid også svigerfar til Albrechts ældste bror og foretrak at balancere mellem sine svigersønner, så megen hjælp blev det ikke til. I forbindelse med den tabte krig 1368-1370 med hansestæder, Mecklenburg, Sverige og Holsten var Håkon dog Valdemar Atterdags allierede.

Da Valdemar Atterdag døde den 24. oktober 1375, var det tilsyneladende uafklaret, hvilken af hans to dattersønner Oluf og Albrecht 4. fra henholdsvis Norge og Mecklenburg, der skulle efterfølge den sønneløse konge. Meget tyder dog på, at Valdemar på sit dødsleje har besluttet at lægge rigets styrelse i hænderne på sin eneste overlevende datter, Margrete, og hendes 4-årige søn, Oluf. Ved valget af Oluf til dansk konge 3. maj 1376 blev formynderstyrelsen for den umyndige konge overladt til Håkon og Margrete sammen med rigsrådet. Udover ved kongevalget besøgte Håkon Danmark et par gange i forbindelse med større udenrigspolitiske beslutninger. Til sin død deltog han også i forsvaret mod kong Albrecht af Sveriges angreb på danske og norske besiddelser.

Om artiklen

Forfatter(e)
Anders Bøgh
Tidsafgrænsning
1340 -1380
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Autén Blom, Grethe: Norge i union på 1300-tallet I-II (1992).

Bøgh, Anders: Sejren i kvindens hånd. Kampen om magten i Norden ca. 1365-89 (2003).

Opsahl, Erik: "Kalmarunionen – et dansk-svensk prosjekt med Norge på slep? Norges rolle i nordisk politik 1319-1397" i Arstad, K. (red.): Konge, adel og opprør. Kalmarunionen 600 år (1998).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Anders Bøgh
Tidsafgrænsning
1340 -1380
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Autén Blom, Grethe: Norge i union på 1300-tallet I-II (1992).

Bøgh, Anders: Sejren i kvindens hånd. Kampen om magten i Norden ca. 1365-89 (2003).

Opsahl, Erik: "Kalmarunionen – et dansk-svensk prosjekt med Norge på slep? Norges rolle i nordisk politik 1319-1397" i Arstad, K. (red.): Konge, adel og opprør. Kalmarunionen 600 år (1998).

Udgiver
danmarkshistorien.dk