Artikler
Valget blev udskrevet den 15. december 1983 til afholdelse den 10. januar 1984. Poul Schlüters (K) firkløverregering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti var kommet til magten i 1982. Regeringen havde forhandlet afgørende elementer af finansloven på plads med Det Radikale Venstre og Fremskridtspartiet, men da Fremskridtspartiet hidtil af principielle årsager altid havde stemt imod finansloven som helhed, var regeringen afhængig af, at Socialdemokratiet fulgte traditionen for de fire gamle partier og stemte for finansloven ved 3. behandling. Socialdemokratiets formand Anker Jørgensen valgte imidlertid at afvige fra denne praksis under henvisning til, at regeringens parlamentariske grundlag var tvivlsomt pga. Fremskridtspartiets finanslovsmodstand. Schlüter valgte derefter at udskrive valg, da regeringen ikke kunne få flertal for sin finanslov. En medvirkende årsag var givetvis, at Det Konservative Folkeparti stod til stor fremgang ifølge meningsmålingerne.
Valgets temaer
Den danske økonomi var fortsat præget af 1970'ernes mange kriser, og den økonomiske politik blev som forventet hovedtemaet i valgkampen. Socialdemokratiet slog på, at regeringens ”nedskæringspolitik” lignede den konservative britiske premierminister Margaret Thatchers politik, og truede med, at det ville føre til ”amerikanske tilstande”.
Firkløverregeringen talte for at fortsætte reform- og genopretningspolitikken med besparelser, friere tøjler for erhvervslivet og nedbringelse af underskuddet på betalingsbalancen, der havde vokset sig stort under 1970'ernes krisetider. Regeringen nød ved valget godt af en svag bedring i de internationale konjunkturer samt Schlüters store popularitet.
Valgets resultat
Valget blev på grund af 'statsministereffekten' det bedste nogensinde for Det Konservative Folkeparti. Poul Schlüter fik knap 45.000 personlige stemmer, hvilket var ny danmarksrekord. Partiet gik frem fra 26 til 42 mandater i Folketinget. Centrum-Demokraterne fik derimod næsten halveret deres mandattal fra 15 til 8, så samlet set tog det lidt af regeringens fremgang. Firkløveret havde nu i alt 77 mandater i tinget og kunne fortsætte som regering med støtte fra Det Radikale Venstre og tre af de fire nordatlantiske mandater. Regeringen kom således samlet set styrket ud af valget, da den nu ikke længere var afhængig af Fremskridtspartiet. Det var første gang siden 1922, at en borgerlig regering havde overlevet et folketingsvalg.
Fremskridtspartiet gik tilbage, dels fordi Mogens Glistrup kort forinden var blevet idømt en fængselsdom for groft skattesvig, dels fordi finanslovsforhandlingerne havde afdækket partiets magtesløshed i den parlamentariske proces. På venstrefløjen fik Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne samme mandattal som ved sidste valg, mens Socialdemokratiet gik tre mandater tilbage.
Regeringen Poul Schlüter I fra 1982 kunne blive siddende efter valget. Firkløverregeringen bestod af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Foto: Statsministeriet
Statistik
I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1984. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik
| Folketingsvalget i 1984 | I forhold til folketingsvalget i 1981 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Parti | Fork. | Partileder | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | Mandater 1981 | Pct. af stemmer 1981 |
| Socialdemokratiet | S | Anker Jørgensen | 1.062.561 | 31,60 % | 56 | -3 | -1,27 % |
| Det Radikale Venstre | RV | Niels Helvig Petersen | 184.642 | 5,49 % | 10 | 1 | +0,37 % |
| Det Konservative Folkeparti | K | Poul Schlüter | 788.224 | 23,45 % | 42 | +16 | +9,00 % |
Venstre | V | Henning Christophersen | 405.737 | 12,07 % | 22 | +2 | +0,77 % |
| Socialistisk Folkeparti | SF | Gert Petersen | 387.122 | 11,51% | 21 | 0 | +0,20 % |
| Centrum-Demokraterne | CD | Erhard Jakobsen | 154.553 | 4,60 % | 8 | -7 | -3,68 % |
| Fremskridtspartiet | FP | Mogens Glistrup | 120.641 | 3,59 % | 6 | -10 | -5,32 % |
| Kristeligt Folkeparti | KF | Christian Christensen | 91.623 | 2,73 % | 5 | +1 | +0,42 % |
| Venstresocialisterne | VS | Kollektiv ledelse | 89.356 | 2,66 % | 5 | 0 | +0,01 % |
| Retsforbundet | RF | 50.381 | 1,50 % | 0 | 0 | +0,05 % | |
| Danmarks Kommunistiske Parti | DKP | Jørgen Jensen | 23.085 | 0,69 % | 0 | 0 | -0,42 % |
| Internationalen - Socialistisk Arbejderparti | ISA | 2.151 | 0,06 % | 0 | 0 | +0,00 % | |
| Marxistisk-Leninistisk Parti | MLP | Klaus Riis | 978 | 0,03 % | 0 | - | - |
| Uden for partierne | Uden | 956 | 0,03 % | 0 | 0 | 0,00 % | |
| I alt | 3.362.010 | 100,0 % | 175 | ||||
| Stemmeberettigede | 3.829.604 |
| Afgivne gyldige stemmer | 3.362.010 |
| Valgdeltagelse i pct. | 88,4% |
| Spærregrænse | 2,0% |
Fordelingen af mandater efter valget i 1984. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Den procentvise fordeling af stemmer efter folketingsvalget i 1984. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i henholdsvis 1984 og 1981. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik