Danmarks andet hovederhverv

På plakaterne stod der Fiskeri- og Motorudstillingen, men den formelle titel var Den skandinaviske Fiskeriudstilling og internationale Motorudstilling. Christian 10. (født 1870, regent 1912-1947) indviede udstillingen 6. juli 1912. Han ønskede, at udstillingen ville blive ”Fædrelandet til Ære og Fiskerne til Gavn”. Hovedbudskabet fra udstillingens formand, kommandør Ivar Norden Sølling (1841-1925) var, at mens landbruget ofte afholdt udstillinger, var det ikke tilfældet for ”vort andet Hovederhverv, Fiskeriet”. Med landbruget som forbillede ville fiskeriet nu også have opmærksomhed – og trådte selvbevidst frem som Danmarks andet hovederhverv.

Plakaten til Fiskeri-og Motorudstillingen var fremstillet af et professionelt reklamebureau og lavet på flere sprog. Her den danske version af plakaterne, der findes i Dansk Fiskerimuseum (Museum Østjylland, Grenaa). Foto: Kenn Tarbensen.

Landbrugsminister Anders Nielsen (1862-1914) var udpeget som udstillingens præsident, da fiskeriet sorterede under hans ministerium. Han sagde: ”Den skandinaviske Fiskeriudstilling skal tjene til at anskueliggøre Udviklingen inden for Fiskerierhvervet i de tre nordiske Lande. Den skal oplyse, opmuntre og belære Fiskerne om den rette, den mest nyttebringende Udvikling af deres Erhverv og samtidig skabe Forstaaelse og Respekt udadtil for dette Erhverv. Gennem Videnskabens Arbejde og det praktiske Snille vises her de skete Fremskridt i Fangstmaade, Tilberedning og Transport m.v.”

Udstillingen fandt sted på et netop tørlagt areal ved Islands Brygge. Her var bygget en fornem udstillingsby med en lang og stor hovedhal, en kæmpe motorhal og en halv snes halvstore og mindre bygninger. I kanalen var der plads til fiskerbåde, og inde på udstillingsarealet var der mange store og små udstillingsbygninger, hvor 325 udstillere præsenterede deres produkter m.m. Udstillingen var tænkt som og lykkedes med at blive en skelsættende begivenhed og et moderne gennembrud for fiskerierhvervet i Danmark.

Motorudstillingen

Allerede i 1903 havde der i København været en motorudstilling, der ifølge Dansk Fiskeritidendes tilbageblik "blev Drivfjeder for det uhyre Opsving, Fiskerimotorindustrien og Motorens praktiske Brug i Fiskeriet har taget siden da." I 1895 var der endnu ikke motordrevne fiskerfartøjer, men i 1900 var der 200. Derefter voksede antallet eksplosivt, og i 1910 var der 4.570 motorfartøjer. Det var netop motoriseringen af fiskeriet, der var baggrund for det enorme fokus på motorer på fiskeriudstillingen i 1912.

På udstillingen deltog motor- og maskinfabrikanter fra ind- og udland. Motorhallen var den næststørste bygning og var spækket med motorer og motortilbehør, og fascinationen af den nyeste teknologi gjorde denne del af udstillingen særdeles populær.

I motorhallen var der udstillet ca. 200 motorer, og enkelte var så fint lavede, at de lignede større udgaver af urværk. De skandinaviske motorer var kendetegnet ved stor driftssikkerhed og lavt forbrug af billigt brændstof, og især den danske motorindustri var fyldigt repræsenteret. På dette område var Danmark fuldt på højde med udlandet. 1912-udstillingen blev i det hele taget en cementering af det teknologiske opsving inden for dansk fiskeri.

Motoriseringen af fiskerflåden var baggrunden for dansk fiskeris store gennembrud som erhverv. Udstillingen var derfor også en motorudstilling, og i motorhallen var der rigeligt at se på for teknologi- og motornørder. Foto: Dansk Fiskerimuseum (Museum Østjylland, Grenaa).

Fiskeriudstillingen

Fiskeriudstillingen omfattede fartøjer og både, fiskenet og fangstredskaber, apparater til fyr-, signal- og redningsvæsen, levende og konserverede fangster og anlæg, modeller og tegninger om tilvirkning, fisketransport og fiskekultur.

Udstillingens lange hovedhal var først og fremmest fyldt med fiskeprodukter. Der var saltede og tørrede fisk – og ikke mindst bjerge af dåser med fiskekonserves. Allerede ved Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i København i 1872 udstillede en håndfuld fabrikanter fødevareprodukter – især smør – der var hermetisk nedpakkede. Ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888 var konserves mere udbredt på alle fødevareområder, herunder fisk. Herefter accelererede udviklingen inden for fiskekonservesindustrien, og det sås i fuldt flor i hovedhallen ved fiskeriudstillingen i 1912, hvor et væld af konservesfabrikanter udstillede.

På udstillingsarealet var det også muligt at få stillet sulten. En større restauration med mange borde og bænke på en veranda havde angiveligt plads til 2.000 gæster. Dertil havde otte københavnske fiskerøgere lavet et lille røgeri, hvor man kunne købe friskrøgede ål, makreller, sild og hellefisk. Ni københavnske fiskehandlere havde også lavet en bygning, der fremstod som en moderne og smukt indrettet fiskeforretning. Den rummede da også den nyeste teknologi. De udstillede nemlig en kølemaskine fra Aarhusfabrikken Thomas Ths. Sabroe, og den leverede både kulde til et stort køleskab og frisk afkølet vand til store fiskekar. Fiskehandlernes udstilling bød også på ”Pragteksemplarer af forskellige Madfisk”, og der var salg af fisk ”lige fra Karret”. Besøgende kunne også se, hvordan man lavede fiskefars og andre specialiteter.

Andre steder var der også levende fisk. I en akvariebygning var der et stort bassin med saltvandsfisk. Ferskvandsfiskeriforeningen havde også opstillet store akvarier, og her var der fisk fra både dambrug og frie vande. Akvarier tiltrak altid et stort publikum, fordi man kunne studere fisk på nært hold. For foreningen var det en god lejlighed til at gøre publikum opmærksom på ferskvandsfiskeri og ikke mindst dambrug, hvor der blev opdrættet fisk. Dambrug var endnu en slags lillebror til det store havfiskeri.

Dåserne fra De danske Vin og Konserves- Fabriker (I.D. Beauvais) blev fremhævet ved fiskeriudstillingen i 1912. Fabrikken var skabt i 1906 ved en sammenslutning mellem Dansk Vin- og Konserves-Fabrik i Faaborg og I.D. Beauvais Conserves Fabrik i København. Her ses et par af Faaborgfabrikkens konservesprodukter i en etiketbog i en lille historisk samling hos Orkla, der i 1995 overtog Beauvais. Foto: Søren la Cour Jensen

Videnskaben var også rigt repræsenteret. Danmark havde i årtier markeret sig kraftigt inden for hav- og fiskeriundersøgelser, og i 1902 blev Det Internationale Havundersøgelsesråd stiftet i København, hvor organisationen fik – og fortsat har – hovedsæde. Med danskeren C.G.Joh. Petersen (1860-1928) i spidsen var der udviklet redskaber og metoder til at undersøge fiskenes forplantning, vækst, alder, ernæring og vandringer. De videnskabelige undersøgelser af havene og fiskene var alt sammen lagt til rette for at skabe et vidensgrundlag for et større fiskeri.

Fisk på bordet

Efter udstillingen kom fiskerierhvervet til at slås med en række praktiske problemer som følge af 1. verdenskrig. Det gjaldt bl.a. petroleumsmangel. Fra 1920’erne kom der dog mere fokus på afsætningen af fisk til danske forbrugere. Der blev udgivet en række fiskekogebøger, der skulle lære folk at tilberede fisk. Der kom også rundt i byerne utallige fiskeforretninger, og mange steder gik fiskehandlere også rundt med trækvogne og solgte fisk. 

For at fremme fiskeforbruget blev der udgivet en række fiskekogebøger. Øverst til venstre Hvorledes man kan anvende Fiskefars (1913) og til højre Spis Fisk, der blev udgivet i 1925 i et samarbejde mellem Dansk Fiskeriforening og Københavns Kommunale Fiskehal. Nederst til venstre den statsautoriserede Fiskekogebogen (1932) og til højre Husmoderens Fiskeopskrifter (1934). Fra Det Kgl. Bibliotek og Dyekjærs arkiv, Rigsarkivet

Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.