Kilder
Kildeintroduktion:
Valdemar den Store (f. 1131, regent fra 1157-1182) ligger begravet i Skt. Bendts kirke i Ringsted. I hans grav fandt man i 1855 en blyplade med to indskrifter, som beretter om kongens meritter.
Pladen beretter hovedsagelig om den helt centrale bedrift i Valdemar den Stores regeringstid, nemlig erobringen af det hedenske Rügen, samt om hans fredelige regeringsperiode efter borgerkrigen 1131-1157.
Den første indskrift er den ældste og er formentlig skrevet kort efter Valdemars død. Den anden indskrift, der omtaler Valdemar den Store som Valdemar den Første, må være skrevet efter Valdemar Sejrs tronbestigelse i 1202.
Valdemar den Store blev konge ved udgangen af borgerkrigsperioden 1131-1157. Det var derfor et uroligt samfund, han overtog. Det lykkedes dog hurtigt at sikre enighed mellem kongemagten og kirken. Det lykkedes takket være Valdemar den Stores tætte samarbejde med Absalon fra Hvide-slægten, som blev biskop i Roskilde i 1158.
Dette skabte baggrund for en indre konsolidering. Konsolideringen viste sig i en udbygning af landets forsvar. Der blev anlagt flere stenborge og Dannevirke blev udbygget til en murstensmur. Borgen på Sprogø og udbygningen af Dannevirke omtales også på den anden indskrift.
Konsolideringen manifesterede sig endvidere i en offensiv udenrigspolitik. Den kom til udtryk i vendertogene i 1160'erne, som var rettet mod de hedenske folk ved Østersøens sydkyst og kulminerede med erobringen af Rügen i 1169. Erobringen var både et resultat af kongens og biskoppens ønske om en territoriel ekspansion, men samtidig var målet også at udbrede kristendommen langs Østersø-kysten, som var et hedensk område. Rügen forblev len under den danske krone til i hvert fald et godt stykke ind i 1400-tallet, mens øen i gejstlig henseende lå under Roskilde bispestol til reformationen i begyndelsen af 1500-tallet.
På blypladen findes to indskrifter, som beretter om Valdemar den Stores bedrifter. Pladen blev fundet i Valdemar den Stores grav i Skt. Bendts kirke i Ringsted i 1855. Foto: Nationalmuseet
1. indskrift, ca. 1183:
Her hviler danernes konge Valdemar, slavernes første undertvinger og behersker, fædrelandets befrier, fredens bevarer. Han, den hellige Knuds[1] søn, undertvang rygboerne[2] og omvendte dem som den første til troen på Kristus. Han døde i det herrens år 1182 i sit 26. regeringsår, den 12. maj.
Hic iacet Danorum / rex Waldemarus, primus / Sclauorum expugnator et / Dominator, patrie liberator, / pacis conseruator. Qui filius / sancti Kanuti Rugianos expugnauit et ad fidem Christi primus / conuertit. Obiit autem anno dominice / incarnationis MCLXXXII, regno sui anno / XXVIIIII Idus Maii.
2. indskrift, ca. 1202:
Her hviler danernes konge, Valdemar den Første, den hellige Knuds søn, slavernes mægtige erobrer, det undertrykte fædrelands udmærkede befrier, fredens genopretter og bevarer. Han undertvang lykkeligt rygboerne, ødelagde deres afgudsbilleder og omvendte dem som den første til troen på Kristus. Han anlagde også som den første til hele rigets beskyttelse en mur af brændte sten, som i almindelighed kaldes Danevirke, og byggede et tårn på Sprogø. Han døde i det herrens år 1182 i sit 26. regeringsår, den 12. maj.
Hic iacet Danorum rex Wal / demarus primus, sancti Kanuti fi / lius, Sclauorum potens expugnator, / patrie oppresse egregius liberator, / pacis reparator et conseruator. / Hic Rugianos feliciter expugnauit / et ad fidem Christi eosdem primus destruc / tis ydolis conuertit. Murum quoque ad tocius / regni presidium, qui wlgo Danewerch / dicitur, ex lateribus coctis primus construxit; / et castellum in Sproga edificauit. / Obiit autem anno dominice incarnationis / MCLXXXII, regni sui XXVI / IIII Idus Ma