Kilder
Kildeintroduktion:
På et møde i den slesvigske stænderforsamling 11. november 1842 gjorde den dansksindede købmand Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) fra Haderslev sig bemærket ved at tale dansk under en debat. Lorenzen spurgte, om der var taget højde for, hvordan man førte dansksprogede indlæg til protokols. Det vakte opsigt, fordi arbejdssproget i stænderforsamlingen var tysk.
Hiort Lorenzens aktion var et led i den verserende, nationalistiske konflikt. Nationaliberalismen var i sidste halvdel af 1830'erne spiret frem blandt både tysk- og dansksindede i den danske konges besiddelser, hvor de væsentligste dele var kongeriget Danmark og de to hertugdømmer Slesvig og Holsten. Det store stridspunkt var Slesvigs fremtidige politiske forhold. De tysksindede nationalliberale i Holsten og Slesvig ønskede et uafhængigt Slesvigholsten, som skulle stå i personalunion til Danmark. I dansksindede nationalliberale kredse voksede Ejderpolitikken efterhånden frem. Ejderpolitikkens erklærede mål var et rige, som bestod af Danmark og Slesvig. Fronterne i konflikten blev dermed skærpet i tiden omkring og efter Hiort Lorenzens aktion.
Debatten, hvor Hiort Lorenzen talte dansk, kom hurtigt til at handle om, hvorvidt det overhovedet var tilladt at tale dansk i stænderforsamlingen. Flere talere fremførte det praktiske argument, at danskere ikke kunne forvente, at sekretærerne, som tog referat af talerne, forstod sproget. Derudover var der også flere tysksindede deputerede, som heller ikke forstod dansk. En tysk sekretær, advokat Storm, mente, at deputerede som insisterede på at tale dansk burde holde sig væk fra møderne. Hiort Lorenzen talte under debatten udelukkende på dansk. I første omgang blev hans indlæg oversat til tysk i Stændertidende, da en anden af sekretærerne også kunne dansk. Det blev dog siden slettet, da referatet af debatten nogle dage senere skulle godkendes. Et flertal ville ikke godkende referatet med Lorenzens indlæg, netop fordi han havde talt dansk. Derfor blev Lorenzens indlæg slettet, og i stedet blev der blot skrevet, at han talte på dansk.
En midlertidig løsning på problemet kom i stand, da Christian 8. (født 1786, regent 1839-1848) den 2. december udstedte et reskript, som gav deputerede ret til at tale dansk. Reskriptet formåede dog ikke at løse problemet endeligt, da det ikke blev klarlagt, om det skulle være tilladt at tale dansk, hvis den deputerede også kunne tale tysk.
... Da Præsidenten nu forelagde Forsamlingen det Spørgsmaal, om den ansaae sig, for tilstrækkeligen instrueret, for at kunne gaae over til Slutningsforhandlingen, blev dette Spørgsmaal eenstemmigt bejaet.
Kort før Mødets Slutning bad den Deputerede for Sønderborg Præsidiet om, at turde henvende nogle Ord til den Kongelige Herr Commissarius, og efter erholdt Tilladelse talte Samme Dansk.
Den Kongelige Heer [sic] Commissarius: Hvis den Herr Deputerede ønsker et bestemt Svar, maa han anmode ham om, at udtrykke sig i det tydske Sprog, da han ikke er det danske aldeles mægtig.
Deputeret Lorenzen fra Haderslev blev ved i det danske Sprog.
Præsidenten: Det paaligger ikke ham at være Tolk. Vistnok holder han det for rigtigt, at, naar Nogen vil tale det danske Sprog, maa Saadant være ham tilladt; men det forbliver ham da ogsaa overladt, om han vil forstaaes, og i al Fald er han for sit Vedkommende ikke forpligtet til, derved at komme til Hjælp.
Deputeret Lorentzen [sic] fra Haderslev talte igjen i det danske Sprog.
Den Kongelige Herr Commissarius: I Almindelighed har han vel forstaaet den Deputerede, men veed egentligen endnu ikke, om samme ønsker, at det af ham i det danske Sprog Talte kun overhoved skal protocolleres, eller at det ogsaa skal protocolleres paa Dansk.
Deputeret Lorenzen fra Haderslev svarede paa Dansk.
Den Kongelige Herr Commissarius: Det veed han ikke, men maa tillige bemærke, at Secretariats-Forretningerne staae under Præsidentens Styrelse.
Præsidenten: Der er kun een af Secretairerne tilstede, og om denne altsaa ogsaa kunde besvare Spørgsmaalet, saa vil det dog altid forblive tvivlsomt i Henseende til den anden.
Klosterprovst Grev Reventlow: Han maa herved dog bemærke, at om ogsaa Hjælpesecretairerne have udarbeidet Protocollen, ere Forsamlingens Secretairer dog ansvarlige for Protocollens Førelse; det vil altsaa komme an paa, hvorvidt disse ville, naar der protocolleres dansk, være istand til, at, indestaae for Protocollen, og at controlere samme.
Deputeret Lorenzen fra Haderslev gjensvarede paa Dansk.
Advocat Storm: Han ved slet ikke, hvad den Herr Deputerede for Sønderborg vil, thi han forstaaer ikke Dansk og har derfor overhoved ikke forstaaet ham. Han kan imidlertid vel fatte, at han vil tale Dansk, og at det kommer an paa, om der kan og skal protocolleres dansk. Han maa imidlerlertid [sic] erklære, at Secrecariatet overhoved ikke tager noget Dansk til Protocollen, da samme ikke er dette Sprog mægtigt. Danske Protocoller kunne heller ikke antages, thi det tydske Sprog er Forsamlingens Sprog. Vil nogen tale Dansk, da er dette det Overflødigste, som kan forekomme; et sligt Medlems Andragender vilde aldeles ikke forstaaes, og heller ikke kunne besvares, og ligesaagodt kunde samme være forbleven hjemme.
Deputeret Lorenzen fra Haderslev svarede i det danske Sprog.
Over- og Landretsadvocat Beseler: De reglementariske Bestemmelser af 15de Mai 1834 indeholde ingen Forskrift over, i hvilket Sprog der skal tales i denne Forsamling, dog er det ingen Tvivl underkastet, at det maa skee i det tydske, fordi dette er Forretningssproget i alle Forsamlinger og ved alle Autoriteter, som bestaae for det hele Hertugdømme Slesvig. Han maa gjøre opmærksom paa, at hvis andre Grundsætninger antages, vil. hele Forretnings-Mechanismen ophøre, og det slet ikke være muligt, at føre en Forhandling, og at tilendebringe de Arbeider, som paaligge Forsamlingen.
Grev Moltke: Han maa gjøre den Deputered for Sønderborg opmærksom paa, at ikke blot det danske men ogsaa det friesiske Sprog er Modersmaalet i adskillige Distrikter; de i disse valgte Deputerede vilde derfor ogsaa kunne betjene sig af deres Sprog, men vilde rigtignok endnu mindre forstaaes, og en babylonsk Forstyrrelse vilde være Følgen.
Klosterprovst Grev Reventlow: Han er af den bestemte Anskuelse, at der i denne Forsamling kan tales ethvert Sprog, som tales i Landet, og at Medlemmerne fra det nordlige Slesvig ere, naar de ikke kunne tale Tydsk, berettigede til at tale Dansk; men det forbliver dem overladt, hvad Følgen deraf vil være, de kunne ikke forlange, at Protocollerne og Forretningsførelsen retter sig derefter; ved de skriftlige Documenter og Udfærdigelser, kunne ikke bruges tvende Sprog.
Sluttelig udhævede Præsidenten, at Secretariatet havde erklæret, at det ikke formaaede at overtage Protocolføringen i det danske sprog, Sagen er altsaa foreløbig afgjort; og ophævedes derpaa Mødet, efterat
Committeebetænkningen over Dr. Gülichs Proposition, angaaende Stænderforsamlingens Offentlighed og en Petition fra Sognet Jels om Fredsdommeres Indførelse.
Vare anmeldte som indkomne Sager, og Dagsordenen fastsat for næste Møde.
Politikeren P. Hiort Lorenzens brug af dansk i den slesvigske stænderforsamling var en central begivenhed, som politiserede sproget i Slesvig. Fra: Det Kgl. Bibliotek