Artikler
Trund-slægten var en af de førende slægter i Danmark fra slutningen af 1000-årene til hen imod år 1200. Særligt i 1100-tallet indtog medlemmer af slægten fremtrædende positioner i samfundet, blandt andet var de to første danske ærkebisper af Trund-slægten.
Ophav
Trund-slægten kaldes ofte for Trugotsen-slægten efter stamfaderen Trugot. De bedste kilder tyder dog på, at dennes sønner har valgt at kalde sig Trundsøn eller Thorgunnasøn efter deres mor, Trund eller Thorgunna. De har altså snarere villet fremhæve, at de var sønner af moderen end af faderen. Dette var ikke noget ukendt fænomen i hine tider og kunne for eksempel skyldes, at moderen var af fornemmere familie end faderen.
Vort kendskab til Trugot og Trund/Thorgunna er begrænset. På basis af kendskab til deres efterkommere kan det antages, at de var født i første tredjedel af 1000-tallet. Ifølge den ca. 200 år yngre islandske Knytlingasaga havde Trugot en fremstående position ved Svend Estridsens hof. Han var ”den smukkeste blandt mænd” og skal derfor af den norske konge Harald Hårderåde have fået tilnavnet ”Fagerskind” (smuk hud/teint).
Trund-slægten i 1100-tallet
Til forskel fra Trugot og Trund/Thorgunna er vi betydeligt bedre underrettede om nogle af deres efterkommere. Dette gælder især deres sønnesønner, fem brødre, hvoraf én blev Danmarks første ærkebisp, Asser, en anden biskop i Viborg og tre blev fremtrædende verdslige stormænd. To af disse endte i øvrigt deres dage i Jerusalem på pilgrimsrejser til de hellige steder. Den mest fremtrædende blandt de verdslige i brødreflokken, Christiern Svendsen, blev far til den næste ærkebisp, Eskil, og farfar til historieskriveren Svend Aggesen.
Ved borgerkrigsperiodens begyndelse i 1130’erne støttede de fleste medlemmer af Trund-slægten i første omgang det sejrende parti. I sidste runde af borgerkrigene holdt de imidlertid på den forkerte hest. Under den endelige sejrherre, Valdemar den Store (1157-82), kom den sjællandske Hvide-slægt frem i forreste række. Hvide-slægten havde bl.a. held til at fortrænge Trund-slægten fra ærkebispestolen i 1177, selvom ærkebisp Eskil havde udset en nevø som sin efterfølger. Snart efter høres der ikke mere til den engang så mægtige slægt. Dette skyldes enten, at kildematerialet herefter bliver dårligere, eller at slægten uddøde i mandslinien.