Lov af 12. April om anerkendte Sygekasser.*) 

Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

I.

§1.

Enhver Sygekasse, som er en Forening af Personer, der have sluttet sig sammen for ved bestemte Bidrag at sikre hverandre gensidig Hjælp i Sygdomstilfælde, har Ret til at faa offentlig Anerkendelse og den dermed forbundne Støtte af det offentlige, naar den fyldestgør de i denne Lov indeholdte Forskrifter, og dette efter Sygekasseinspektørens Indstilling godkendes af Indenrigsministeren.

Anerkendelsen meddeles af Indenrigsministeren og offentliggøres af denne.

Anerkendte Sygekasser have Ret til at optage Medlemmer, der kun yde Bidrag til Kassen, men ikke have Ret til Hjælp af denne. Disse Medlemmer have imidlertid ikke Ad­gang til de Fordele, som denne Lov hjemler, og de komme ikke i Betragtning, naar der i Medfør af Loven tages Hensyn til Medlemsbidrag eller Medlemstal.

§2.

Begæring om Anerkendelse indsendes til Sygekasseinspektøren ledsaget af 1) et Eksem­plar af Kassens Vedtægt, 2) en Fortegnelse over Medlemmerne med Angivelse af disses Alder og Livsstilling, 3) en Udskrift af den Beslutning, i Henhold til hvilken Anerkendelsen følges, samt, 4) for saa vidt det ikke er en ny oprettet Kasse, det sidste Aars Regnskab.

§3.

For at faa og beholde offentlig Anerkendelse maa en Sygekasse som Regel have mindst 50 Medlemmer.

Under særlige Omstændigheder kan Anerkendelse meddeles en Kasse med et mindre Med­lemstal, dog ikke under 30, og en saadan Kasse har Ret til Anerkendelse, saafremt den har Sæde i en Kommune med ikke over 800 Indbyggere. Gaar dens Medlemstal ned under 30, bortfalder Anerkendelser.

Naar to Kasser, der have mindst 30 Medlemmer hver, eller flere Kasser, der have mindst 20 Medlemmer hver, med Sæde i Nabokommuner eller paa lignende Maade nær hverandre, slutte sig sammen til gensidig Sikring af deres Forpligtelser, har enhver af dem Ret til Anerkendelse, om end ingen af dem har et Medlemstal al 50. Gaar det samlede Med­lemstal ned under 50, bortfalder Anerkendelsen.

§ 4

For at faa Anerkendelse maa en Sygekasse enten være knyttet til et bestemt Fag (Handel, Industri eller Haandværk), eller dens Vedtægt maa fastsætte en efter Forholdene i det enkelte Tilfælde passende stedlig Begrænsning for Retten til at være Medlem af Sygekassen.

Den ovennævnte stedlige Begrænsning skal i Reglen være Kommunen. Ligesom dog Anerkendelse kan meddeles saadanne Sygekasser, der ved Lovens Ikrafttræden omfatter flere Kommuner, kunne københavnske Sygekasser omfatte Nabokommuner og omvendt. Inden for Kommunen maa Grænsen ikke, uden Indenrigsministerens Samtykke, være snævrere end et Sogn, undtagen hvor der i Sognet findes en bymæssig Bebyggelse med mindst 1,000 Indbyggere, eller hvor Beliggenheden nødvendiggør en snævrere Grænse. Foranstaaende Bestemmelser ere ikke til Hinder for, at et Medlem, der flytter uden for Sygekassens Omraade, kan blive i samme, for saa vidt Vedtægten tillader det. Ligeledes kunne Medlemmer af anerkendte Fagsygekasser, naar de træde ud af deres Fag, beholde deres Medlemsret, for saa vidt Vedtægten hjemler det, og det i øvrigt ikke staar i Strid med Loven.

Er en Sygekasse knyttet til et bestemt Fags Arbejdere eller oprettet for dettes Mestere, Svende eller Lærlinge, stal den inden for Kassens stedlige Omraade staa aaben for alle Fagets Arbejdere af den paagældende Klasse, kun med de i § 6 nævnte Betingelser.

§5.

Endvidere kan Anerkendelse meddeles saadanne ved Lovens Ikrafttræden bestaaende Sygekasser, der omfatte en Kres af Personer, knyttede til en enkelt bestemt Forretning, eller Virksomhed.

II.

§ 6.

Medlemmer af anerkendte Sygekasser kunne kun følgende være: ubemidlede Ar­bejdere, Husmænd, Haandværkere og Næringsdrivende, lavt lønnede Bestillingsmænd og andre med de nævnte i økonomisk Henseende lige stillede Mænd og Kvinder. Dog skulle de ved denne Lovs Ikrafttræden bestaaende Kasser, som inden 6 Måneder indgive Begæring derom, have Adgang til Anerkendelse, selv om der i dem findes Medlemmer, der ikke falde inden for det angivne Omraade, naar de ere optagne i Kassen, inden Loven stadfæstes. For disse Medlemmers Vedkommende tilkommer der imidlertid ikke Kassen noget Tilskud af det offentlige, ligesom disse Medlemmer ikke have Krav paa de i § 12 og 13 nævnte Begun­stigelser.

Ingen kan optages i en anerkendt Sygekasse som Medlem, forinden han har fyldt 15 Aar. For øvrigt bestemmes Aldersgrænserne for Optagelse i Sygekassen ved dennes Vedtægt.

Personer, der lide af en kronisk eller uhelbredelig Sygdom, som medfører eller skønnes at kunne medføre en væsentlig Indskrænkning i deres Arbejdsevne, kunne kun optages, naar dette udtrykkelig hjemles i Vedtægterne, og da kun paa den Betingelse, at de ikke have Ret til Un­derstøttelse for den Sygdoms Vedkommende, der konstateredes ved Optagelsen.

§ 7.

Om nogen efter denne Lov kan være Medlem af en anerkendt Sygekasse og med hvilken Medlemsret, afgøres i Tvivlstilfælde af et Udvalg, bestaaende af et Medlem, udnævnt af Kommunalbestyrelsen paa det Sted, hvor den paagældende bor, et af Kassens Bestyrelse valgt Medlem og Kassens Læge. Har Kassen ingen fast Læge, antager den en Læge til at tiltræde Udvalget. Udvalgets Afgørelse kan indankes for Indenrigsministeren af den, hvem Op­tagelse er bleven nægtet, samt af Sygekasseinspektøren, hvem Afgørelsen skal meddeles.

De nærmere Regler om Udvalgets Virksomhed fastsættes af Indenrigsministeren.

§ 8.

Ophører en Sygekasse eller bortfalder dens Anerkendelse, fordi dens Medlemsantal gaar ned under Minimum, og nogen, der hidtil har været Medlem af en saadan Kasse, inden 2 Maaneders Forløb, begærer sig optaget i en anden anerkendt Sygekasse, til hvilken han efter de for denne gældende Regler om de personlige Betingelser maatte have Adgang, kan Optagelse i Kassen ikke nægtes ham, fordi han har overskredet den i sammes Vedtægt fastsatte Aldersgrænse for Adgang til Kassen, ligesom Bestemmelsen om Forløbet af en vis Frist efter Optagelsen, inden hvilken Hjælp af Kassen ikke kan kræves (§ 18), ikke kommer til Anvendelse i dette Tilfalde.

§9.

Optagelse i en anerkendt Sygekasse kan ikke nægtes nogen, naar han fyldestgør de ovenfor foreskrevne Betingelser, saaledes som disse maatte være nærmere bestemte i Kas­sens Vedtægt.

Ingen maa samtidig nyde Medlemsret i mere end een anerkendt Sygekasse. Er nogen ved sin Optagelse i en anerkendt Sygekasse Medlem af en ikke anerkendt, stal han samtidig med Optagelsen anmelde det for Bestyrelsen af førstnævnte Kasse. Lignende Anmeldelse skal straks ske, dersom et Medlem af en anerkendt Sygekasse tillige har eller erhverver Medlemsret i en ikke anerkendt. Intet Medlem af en anerkendt Sygekasse kan ved at indtræde i flere Sygekasser sikre sig en stirre daglig Pengehjælp, end hans gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste udgør.

Overtrædelse af de i 2det Stykke indeholdte Bestemmelser saa vel som Svig imod Kassen medfører Tab af Medlemsretten.

III.

§ 10.

I en anerkendt Sygekasse skulle Medlemmernes Bidrag være saaledes fastsatte, at de i Forbindelse med Kassens øvrige ordinære Indtægter og det ved denne Lov paabudte Tilskud fra det offentlige efter de forhaandenværende Erfaringer maa antages at være tilstrækkelige til Fyldestgørelse af Kassens Forpligtelser.

Naar Indskud udredes ved Optagelse i en anerkendt Sygekasse, skal dette henlægges til en Reservefond.

§ 11

Til de anerkendte Sygekasser udredes aarlig af Statskassen et Tilskud paa 500,000 Kr.

Dette Tilskud fordeles mellem de enkelte Sygekasser dels i Forhold til deres Medlemsantal ved Aarets Udgang, dels i Forhold til Medlemsbidraget i det paagældende Nar, Den Del af Tilskuddet, der ydes i Forhold til Medlemsantallet, kan ikte overstige 2 Kr. for hvert Medlem, og den Del, der ydes i Forhold til Medlemsbidraget, kan ikke overstige en Femtedel af den enkelte Kasses Medlemsbidrag.

For saa vidt en Sygekasse har Medlemmer, der i Henhold til § 19 Nr. 1 svare et lavere Medlemsbidrag end det for Kassens Medlemmer almindelig bestemte, nedsættes den Del af Statskassens Tilskud, der udredes i Henhold til Medlemstal, i tilsvarende Forhold.

§ 12.

Naar Medlemmer af en anerkendt Sygekasse og deres Børn under 15 Aar, for saa vidt de ere i Hjemmet, optages til Behandling paa et Staten eller en Amts-, Købstads- eller Handelspladskommune tilhørende Sygehus, som ikke udelukkende er bestemt for visse Klasser af Personer, gives der Sygekassen Fritagelse for eller Nedsættelse i Betalingen i lige saa lang Tid, som Medlemmet har Ret til Hjælp af Kassen, for faa vidt den syge er bosat i det Di­strikt, for hvilket Sygehuset er bestemt, og der foreligger Lægeerklæring om, at Hospitals­ophold er nødvendigt. Vederlaget for det nævnte Tidsrum er højst Halvdelen af den ellers fastsatte Betaling for hver indlagt Person, dog at der betales særskilt for Bandager, Ekstravagt og lignende Ydelser.

I de Tilfælde, hvor efter de for et Sygehus gældende almindelige Regler Betalingen for samtlige indlagte Personer eller for visse Klasser af Befolkningen er sat væsentlig lavere end den virkelige Udgift ved Opholdet paa Sygehuset, fastsættes Størrelsen af den daglige Betaling for Sygekassemedlemmer og deres Børn af Indenrigsministeren.

Naar anerkendte Sygekassers Medlemmer eller deres Børn under 15 Aar optages i offentlige Sindssygeanstalter, gives der Sygekassen den samme Nedsættelse i Betalingen, som til enhver Tid er indrammet for uformuende Patienter. Er en saadan Nedsættelse efter de for vedkommende Anstalt gældende Regler ikke indrammet, fastsættes Størrelsen af Betalingen for Sygekassemedlemmer og deres Børn af Indenrigsministeren.

§ 13.

De Medlemmer af anerkendte Sygekasser, som bo paa Landet, og som ikke selv holde Heste og Vogn, ere berettigede til af den Kommune, hvori paagældende bor, for dem selv samt deres Børn under 15 Aar, for saa vidt de ere i Hjemmet, at forlange Befordring afgiven til Afhentelse af den af Sygekassen benyttede Læge eller Jordemoder eller efter Omstændighederne til den syges Henbringelse til bemeldte Læge eller Jordemoder eller til et indenfor Lægedistriktets Grænser liggende Sygehus. Denne Befordring ydes frit for en Vejlængde af indtil 1¹/₂ Mil fra den syges Bopæl frem og lige saa langt tilbage, medens der for Befordring ud over denne Grænse af Sygekassen udredes Betaling efter en af Amtsraadet fastsat Takst. Sygekassens Vedtægt skal indeholde de fornødne Bestemmelser til Forebyggelse af Misbrug fra Medlemmernes Side af den dem her tillagte Ret.

Tilvejebringelsen af saadanne Kørsler kan ske ved Kommunalbestyrelsens Foranstaltning, saaledes at Omkostningerne derved udredes af Kommunens Kasse. Naar en saadan Ordning ikke er truffen, udredes Kørslerne in natura af de til Sognerejser kørepligtige, som da faa den i 1ste Stykke omhandlede Betaling for Befordring ud over 1¹/₂ Mil.

Denne Bestemmelse kommer ikke til Anvendelse for Handelspladserne.

§ 14.

Ydelser eller Tilskud, som ifølge denne Lov tilfalde Medlemmer af anerkendte Sygekasser fra det offentlige, ere ikke Fattigunderstøttelse.

§ 15

For at en Sygekasse kan gøre Krav paa Tilskud fra Statskassen for det forløbne Aar, maa den inden Udgangen af Januar Maaned indsende til Sygekasseinspektøren en Angivelse af det samlede Medlemsbidrags Størrelse i det forløbne Aar, samt en Fortegnelse over Medlemmerne.

Efter at de fra Kasserne modtagne Oplysninger ere gennemgaaede af Sygekasseinspek­tøren, foranlediger han det hver Sygekasse tilkommende Tilskud for det forløbne Aar anvist til Udbetaling ved vedkommende Amtstue.

§ 16.

De Dokumenter, som vedrørende Forsikringen maatte oprettes mellem de anerkendt«' Sygekasser og deres Medlemmer, ere stempelfri.

IV.

§17.

I Sygdomstilfælde skal af de anerkendte Sygekasser ydes:

1. fri Lægehjælp og Sygehusbehandling til Medlemmerne og deres Børn under 15 Aar, for saa vidt de ere i Hjemmet;

2. en daglig Pengehjælp til Medlemmerne, hvilken i Vedtægterne bestemmes enten efter den daglige Arbejdsfortjeneste, der maa anses for den gennemsnitlige for Kassens Med­lemmer, eller efter det enkelte Medlems gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste. Hjælpen, der i første Tilfælde i Kassens Vedtægter fastsættes til et bestemt Beløb, beregnes til ikke over 2/3 af Arbejdsfortjenesten, dog at den ikke maa være mindre end 40 Øre daglig. I Sygekasser, i hvilke Pengehjælpen er fastsat til et lavere Beløb end de nævnte ²/₃, skulle Medlemmerne have Adgang til mod forhøjet Medlemsbidrag at sikre sig dette Maksimum, dog kan saadant ikke ske paa et Tidspunkt, hvor Medlemmet allerede nyder hjælp af Kassen, eller hvor han ifølge § 6, sidste Stykke, ikke vilde have haft Adgang eller kun betinget Adgang til Optagelse i Kassen.

§ 18,

Den i § 17 omhandlede Sygehjælp ydes ikke for nogen Sygdom, der indtræffer i de første 6 Uger af Medlemstiden, undtagen for Sygdomme, der ere foranledigede ved Ulyk­kestilfælde.

Pengehjælp ydes ikke for nogen Sygdom, der kun varer i 3 Dage.

§ 19.

Afvigelser fra de i §§ 17-18 indeholdte Bestemmelser, som forinden Lovens Stad­fæstelse maatte være fastsatte i en Sygekasses Vedtægt, skulle dog ikke være til Hinder for, at Anerkendelsen kan meddeles, naar Afvigelsen efter indhentet Erklæring fra Kommunalbestyrelsen paa det Sted, hvor Kassen hører hjemme, efter de forhaandenværende Forhold findes tilraadelig og det i øvrigt findes, at de fastsatte Ydelser tilsammentagne ikke ere mindre, end der i de nævnte Paragraffer er bestemt.

Saafremt det ikke viser sig muligt for en Sygekasse at sikre sig Lægehjælp paa pas­sende Vilkaar, kan Indenrigsministeren, midlertidigt for 1 Aar ad Gangen, fritage den for at yde fri Lægehjælp mod en tilsvarende Forhøjelse af den af Kassen ydede Pengehjælp til Med­lemmerne.

§20.

I en anerkendt Sygekasses Vedtægt kan bestemmes:

1. at der ikke ydes Pengehjælp eller kun en mindre Pengehjælp  end den i § 17 fast­
   satte til kvindelige Medlemmer eller Mandspersoner under 18 Aar, som ere Medlemmer
   af Kassen, for faa vidt der tillige for dem fastsættes et lavere Medlemsbidrag end det
   for Kassens Medlemmer almindelige;
2. at under Ophold paa Sygehus Pengehjælpen for gifte Medlemmer nedsættes, dog at
   den i intet Tilfælde bliver under 30 Øre daglig for en Mand, samt at den for ugifte
   Medlemmer nedsættes eller bortfalder;
3. at Tyende uden egen Husstand først nyder Pengehjælp af Kassen fra det Tidspunkt, da
   Husbondens Forpligtelse til at yde Løn ophører;
4. at der ikke ydes Pengehjælp for en Sygdom, der ikke varer ud over 7 Dage.
5. at Pengehjælp ikke ydes for Drankersygdomme, veneriske Sygdomme eller Sygdomme,der hidrøre fra Slagsmaal;
6. at Kassens Forpligtelse til at yde et Medlem Pengehjælp bortfalder, naar vedkommende trods Bestyrelsens Forlangende nægter at lade sig indlægge paa et Sygehus eller at underkaste sig den for hans Helbredelse nødvendige Sygebehandling;
7. at Medlemmerne paa de Steder, hvor Lægerne befordre sig selv, betale for Kørslen ved et forlangt Sygebesøg, som Lægen erklærer for unødvendigt;
8. at der ydes Hjælp til et Medlems Børn, ogsaa naar han er indkaldt til Militærtjeneste og i denne Tid er fritaget for at yde Bidrag til Kassen.

Under Epidemier, som ere tagne under offentlig Behandling, kan med Sygekasseinspektørens Samtykke Pengehjælpen nedsættes eller helt bortfalde.

§ 21.

I Barseltilfælde kan Sygekassen yde den paagældende Kvinde, naar hun er Medlem af Kassen, en Hjælp, der i Vedtægten kan fastsættes til en rund Sum. Ved indtræffende Sygdom har hun Krav paa den sædvanlige Sygehjælp fra ottende Dagen efter Nedkomsten.

§ 22.

Retten til af en anerkendt Sygekasse at nyde Pengehjælp skal strække sig til et Tids­rum af mindst 13 Uger i Løbet af 12 paa hinanden følgende Maaneder.

Har et Medlem i Løbet af 3 paa hinanden følgende Regnskabsaar nydt Sygehjælp i i alt 60 Uger, ophører dets Ret til at faa yderligere Hjælp af Kassen, medmindre Vedtægten bestemmer anderledes. Naar den, hvis Ret til at faa Hjælp af Kassen saaledes er ophørt, ved Lægeattest godtgør, at hans Helbredstilstand ikke udelukker ham fra Optagelse i en aner­kendt Sygekasse eller begrænser hans Adgang til Optagelse i en saadan, jfr. § 6, sidste Stykke, indtræder han atter i sine fulde Medlemsrettigheder, dog først fra næste Regnskabsaars Begyndelse.

Hidrører et Medlems Sygdom fra et Ulykkestilfælde, i Anledning af hvilket han har Krav paa Understøttelse i Henhold til en Lov om Arbejdernes Sikring mod Følgerne af saadanne Tilfælde, tilkommer der ham ikke Pengehjælp af Sygekassen fra det Tidspunkt, Understøttelsen begyndte.

V.

§ 23.

Sygekasseinspektøren, der ansættes under Indenrigsministeriet, udnævnes af Kongen og lønnes af Statskassen med den for Kontorchefer i Indenrigsministeriet fastsatte Lønning. Paa Rejser oppebærer han 8 Kr. daglig i Dagpenge og Vederlag for Befordringsudgifter efter Regning. Det til Medhjælp for Sygekasseinspektøren og til hans Kontorhold fornødne Beløb bevilges ved de aarlige Finanslove. Sygekasseinspektøren ansættes med Forpligtelse til ogsaa at overtage Bestyrelsen af en ved Lov oprettet Anstalt for Arbejderes Forsikring mod Følgerne af Ulykkestilfælde. I dette Tilfælde faar han et Lønningstillæg af 800 Kr.

§ 24.

Sygekasseinspektøren foranstalter aarlige Møder af Tillidsmænd for de anerkendte Sygekasser Landet over eller provinsvis, særlig med det Formaal at samle saa mange Sygekasser som muligt om Fællesregler i saadanne Spørgsmaal, i hvilke de enkelte Kassers Interesser berøre hverandre, navnlig Tilvejebringelse af Genforsikringsforeninger og Normalvedtægter.

Til Aarsmødet kan hver anerkendt Sygekasse paa mindst 100 Medlemmer sende en stemmeberettiget Tillidsmand, der vælges af Kassens Bestyrelse; mindre Sygekasser forene sig om Valget af en Tillidsmand saaledes, at denne mindst repræsenterer det nævnte Antal Medlemmer.

Af Bestyrelserne for samtlige anerkendte Sygekasser, der have et Antal af mindst 100 Medlemmer, vælges der for 4 Aar ad Gangen, og første Gang i 1894, et Nævn med Sygekasseinspektøren som Formand. Valget sker skriftlig; Sygekasser, som have et mindre Antal end 100, kunne deltage i Valget ved i dette Øjemed at forene sig, saaledes at de tilsammen repræsentere mindst 100 Medlemmer. De nærmere Bestemmelser, saasom om der skal vælges gruppevis og da hvorledes, samt om Antallet af Nævnets Medlemmer m. m. fastsattes af Indenrigsministeren.

Nævnet kan af Formanden sammenkaldes til Drøftelse af ethvert Sygekasseinstitutionen Vedkommende Spørgsmaal.

Naar dette Nævn skønner, at en anerkendt Sygekasse uden direkte at overtræde Lovens Forskrifter dog i sit Forhold til sine Medlemmer eller til andre Sygekasser virker paa en for Sygekasseinstitutionen i dens Helhed uheldig Maade, indstiller Sygekasseinspektøren til Inden­rigsministeren, hvorvidt Anerkendelsen for en saadan Sygekasse skal bortfalde.

§ 25.

En anerkendt Sygekasses Vedtægt, som skal indføres i eller vedhæftes enhver Syge­kassebog, skal omhandle følgende Punkter:

1. Kassens Navn, Hjemsted, Formaal og Omraade, Medlemmernes Optagelse, Rettig­heder og Pligter;
2. Generalforsamlingen og Bestyrelsen samt deres Myndighed;
3. Regnskabsvæsen og Revision, Anbringelse af Kassens Midler, Overskuddets Anvendelse, særlig ved Kassens Opløsning;
4. Vedtægtens Forandring.

Den Afgørelse, der i Overensstemmelse med Vedtægten træffes angaaende Anvendelsen af en Kasses Overskud ved dens Opløsning, har kun Gyldighed, naar den godkendes af Sygekasseinspektøren. Overskuddet kan ingen Sinde deles mellem Medlemmerne.

Sygekasseinspektørens Samtykke udfordres til enhver Forandring i Vedtægten. Dog kan hans Afgørelse indankes for Indenrigsministeren.

§ 26.

Sygekassernes Regnskabsaar regnes fra den 1ste Januar til den 31te December.

Inden en af Indenrigsministeren nærmere fastsat Frist indsende Kasserne til Sygekasseinspektøren behørig revideret Regnskab og Beretning for det forløbne Aar, affattede paa den af bemeldte Minister foreskrevne Maade.

s 27.

Sygekasseinspektøren gennemgaar de fra Kasserne indsendte Aarsregnskaber og fører i det hele Tilsyn med de anerkendte Sygekasser, ligesom han er dem behjælpelig med fornøden Oplysning og Vejledning og yder sin Bistand ved Oprettelsen af ny [sic] Kasser. Han skal til enhver Tid have Adgang til at gøre sig bekendt med Kassernes Bøger, Regn­skaber og hele Virksomhed.

Inspektoren afgiver hvert Aar Beretning til Indenrigsministeren om de anerkendte Kassers Virksomhed. Et Uddrag heraf bliver at offentliggøre paa den af Indenrigsministeren foreskrevne Maqde.

§ 28.

Dersom Sygekasseinspektøren faar Grund til at formode, at en Kasses Formuestilstand [sic] er gaaet saaledes tilbage, at Kassen ikke kan antages at yde Sikkerhed for Opfyldelsen af sine Forpligtelser, har han derom at anstille nøjagtig Undersøgelse. Bekræftes det herved, at den er ude af Stand til at opfylde sine Forpligtelser, saavelsom naar en Kasses Bestyrelse ikke holder sig nærværende Lovs Forskrifter efterrettelig, eller dens Virksomhed befindes ikke at foregaa i Overensstemmelse med de for samme gældende Bestemmelser samt under Iagttagelse af den fornødne Paapasselighed og Orden, og Kassen ikke efterkommer de den i denne Anledning af Inspektoren givne Anvisninger, kan Indenrigsministeren efter Inspektorens Ind­stilling lade Anerkendelsen bortfalde.

§ 29.

I anerkendte Sygekasser kan der gives Adgang til særskilt Sikring af anden Hjælp end den ved nærværende Lov foreskrevne, saasom Begravelseshjælp og Alderdomshjælp eller Hjælp til Personer, der ere vedvarende arbejdsudygtige.

Bestemmelserne herom optages i en særskilt Vedtægt, hvoraf et Eksemplar tilstilles Sygekasseinspektøren, ligesom der gøres Meddelelse til ham om enhver Forandring i denne Vedtægt. Over de til saadan Sikring henhørende Midler føres særligt Regnskab, og der udredes dertil særligt Medlemsbidrag, i Forhold til hvilket der ikke tilkommer Kassen noget Tilskud af det offentlige.

Sygekasseinspektøren skal til enhver Tid have Adgang til at gøre sig bekendt med Kassernes Virksomhed i den heromhandlede Henseende samt med de paagældende Midlers Status. I øvrigt komme nærværende Lovs Bestemmelser om anerkendte Sygekasser ikke til Anvendelse paa Sikringen af Hjælp af den angivne Art.