Købstaden 1536-1850

Allinge og Sandvig har formentlig aldrig officielt fået købstadsrettigheder, men fra 1600-tallet har de haft visse særrettigheder. I hvert fald fra 1700-tallet og frem har de i praksis fungeret som en købstad, idet der blev losset og ladet fra havnen, og der blev handlet i de to efterhånden sammenhængende byer.

Industrialisering og byvækst

I 1873 anlagdes nord for Allinge Hammeren Granitværk (fra 1891 Bornholms Granitværk), og i de efterfølgende år åbnedes flere andre stenbrud på egnen. De to byer havde en betragtelig befolkningstilvækst i slutningen af det 19. århundrede, hvilket primært må tilskrives granitindustrien, der blev egnens altdominerende arbejdsgiver. 200 arbejdere var o. 1900 beskæftiget i de to byers 4 stenhuggerier, mens Bornholms Granitværk uden for byerne beskæftigede 350 arbejdere. I 1913 førtes jernbanen fra Rønne til Sandvig, og både Allinge og Sandvig fik anlagt egentlige havne i midten af det 19. århundrede.

Industribyen 1900-1970

Bortset for den store granitindustri og en mindre fiskeindustri blev de to byer, der efterhånden voksede sammen, kun i ringe grad industrialiseret. Som konsekvens heraf nåede befolkningstallet i det 20. århundredes første år sit hidtidige maksimum (ca. 2.700), en vækst, der var godt hjulpet på vej af svenske indvandrere, der fandt arbejde i granitindustrien. I resten af århundredet var indbyggertallet mere eller mindre konstant svagt faldende. Virksomhederne var få og små og servicerede først og fremmest byen og dens opland. Turisme blev i stigende grad en næringskilde, og flere hoteller og pensionater skød op, men i 1940 var 56 procent af den erhvervsaktive befolkning stadig beskæftiget inden for industri og håndværk.

Efter industrien 1970 til i dag

De fleste granitbrud lukkede i løbet af det 20. århundrede, og det største ved Hammeren blev totalt afviklet i 1970’erne. Servicevirksomhed og handel (primært i forbindelse med den store turisme) er blevet de altdominerende erhverv i de sammensmeltede byer. Inden for de to sektorer er tre fjerdedele af de erhvervsaktive beskæftiget (2002). I 1970’erne stoppede faldet i befolkningskurven, der siden har fundet et stabilt leje i underkanten af 2.000.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.