Købstaden 1536-1850

Den tætte afstand til Rønne var en klar ulempe for Hasle, og byen blev derfor aldrig stor. Selv længe efter at den havde fået købstadsrettigheder, lignede byen med sine få hundrede indbyggere mere et fiskerleje. Christian 4. havde i 1624 planer om at fratage byen dens privilegier, men det blev dog ikke til noget.

Industrialisering og byvækst

I begyndelsen af 1800-tallet påbegyndtes etableringen af en havn, og ved den lejlighed opdagedes en større kulforekomst. I 1843 åbnede Hasle Kulværk, som skulle udvinde kullet, men produktionen blev dog aldrig den store succes, fordi kvaliteten var for dårlig og brydningen for besværlig. Derimod havde udvinding af ler til bl.a. klinker bedre held.

Industribyen 1900-1970

Fra omkring 1900 blev havnen endnu en gang udvidet, men byen fik aldrig nogen jernbane. Til gengæld havde den en god sandstrand, og i løbet af 1900-tallet udviklede byen sig til en turistby. Håndværk og industri samt søfart og fiskeri var vigtige erhverv. Lerforekomsterne i undergrunden lå til grund for opførslen af Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik i 1890. Allerede før århundredeskiftet var det byens største virksomhed, og klinkerne blev efterhånden eksporteret til resten af Danmark samt andre Østersølande. Fabrikken beskæftigede ved århundredskiftet alt efter sæsonen mellem 80 og 130 arbejdere, hvoraf en del kom fra Tyskland og Polen. Havnen udvidedes ad flere omgange i løbet af det 20. århundrede, men Rønnes nære beliggenhed var til stadighed en hæmsko for byens vækst.

Efter industribyen 1970 til i dag

Efter klinkefabrikkens storhedstid i 1960'erne gik det fra 1970'erne ned ad bakke. Nye ejere (fra 1980, Aalborg Portland) kunne ikke vende den udvikling. Længe kørte produktionen på et mere beskedent niveau, mens råstofferne blev importeret fra udlandet, men for få år siden drejede fabrikken endeligt nøglen om. Servicefagene, herunder turisme, fik omvendt gradvist større betydning, men befolkningen i den i forvejen lille by steg kun svagt i det 20. århundrede. I 2004 blev byens indbyggertal opgjort til 1.815.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.