Artikler
Margrete Fredkulla var svensk prinsesse og opnåede dronningetitel i både Norge og Danmark. Hendes sidste ægteskab var til den danske konge Niels (1065-1134), under hvis regering hun spillede en betydelig politisk rolle blandt andet gennem en aktiv giftermålspolitik, der skulle skabe alliancer for kongemagten.
Der er usikkerhed om både hendes fødsels- og dødsår.
Margrete var datter af den svenske konge Inge 'den ældre' Stenkilsson, og hun spillede tidligt en politisk rolle i relationerne mellem de skandinaviske lande. Efter en strid mellem Inge Stenkilsson og den norske konge Magnus Barfod sluttede fredsforhandlingerne med, at Margrete blev bortgiftet til Magnus Barfod i 1101. På grund af denne begivenhed fik Margrete i islandske kilder tilnavnet 'Fredkulla' (fredskvinde).
Magnus Barfod blev dog dræbt i 1103, hvorefter Margrete indgik ægteskab med den nyvalgte danske konge, Niels. Ægteskabet beseglede en alliance mellem den danske konge og Sveriges stenkilske kongeslægt, og da den mandlige linje i denne slægt uddøde omkring år 1120, blev Margrete arvtager til dele af det svenske kongerige.
Med Niels fik Margrete sønnerne Inge Nielsen og Magnus Nielsen. Inge Nielsen døde som helt ung, men Magnus Nielsen blev, gennem Margretes arverettigheder til den svenske trone, konge over Västergötaland. Magnus blev efter al sandsynlighed også kørt i stilling som Niels' tronfølger i Danmark – en titel han dog aldrig opnåede.
Dansk dronning fra 1105 til senest 1130
Som dronning af Danmark spillede Margrete en betydelig politisk rolle. Hun er den første kvinde, som optræder i et skandinavisk diplom, dvs. et kongeligt brev, og den første og eneste kvinde i ældre nordisk middelalder, hvis navn er fundet på periodens mønter. At Margrete med al sandsynlighed spillede en rolle i forhold til kongemagten kan ses af, at hun optræder i en række af 1100-tallets centrale kilder. Hos Saxo beskrives hun som samlingspunktet i den danske kongeslægt, der ellers var præget af rivalisering. 'Ringstedordinalet' giver en lignende skildring, men går faktisk længere og antyder, at Margrete reelt bar ansvaret for kongemagten under hendes tid som dansk dronning fra 1105 til senest 1130.
Under Niels' regeringstid var Margrethe under alle omstændigheder i centrum for en giftermålspolitik, der havde til formål at skabe fred mellem de forskellige kongeætlinge og holde den danske kongeslægt tæt forbundet. Således giftede Margrete bl.a. en af sine niecer til hertug Knud Lavard og en anden til Henrik Skadelår. De alliancer, Margrete skabte, var dog i høj grad afhængige af hendes person, og herudover havde de den ulempe, at Margretes efterkommere kom til at strides om arven efter hendes død.
Træsnit af Margrete Fredkulla. Oprindelse mellem 1550-1795. Foto: Det Kgl. Bibliotek
Margrete og mordet på Knud Lavard
Margrete og Niels' søn, Magnus, dræbte den 7. januar 1131 sin fætter, hertug Knud Lavard, i Haraldsted Skov udenfor Ringsted. Mordet medførte et oprør fra Knuds halvbror Erik Emune og flere fremtrædende stormandsslægter. Oprøret udviklede sig til en borgerkrig, der endte med Magnus' død i slaget ved Fodevig 1134 og drabet på kong Niels i Slesvig, hvorefter Erik Emune kunne overtage magten i riget.
Margretes rolle i mordet på Knud Lavard er omstridt. Med en betydelig politisk indflydelse indenfor den danske kongeslægt spillede hun givetvis en rolle i forhold til rivaliseringen mellem sønnen Magnus og nevøen Knud Lavard, men kilderne er ikke enige, om hvilken betydning Margrete havde.
Ifølge 'Ringstedordinalet' og Saxo sørger Margrete for fred mellem de to kongeætlinge helt indtil sin død, men i Helmolds Slaverkrønike indtager hun den helt modsatte rolle og opfordrer tværtimod Magnus til mordet. Billedet mudres yderligere, ved at kilderne herudover ikke er enige om, hvornår Margrete døde. Hos Saxo dør hun omkring 1130, altså kort før mordet på Knud Lavard. Således kan Margrete ses som den centrale fredsskabende faktor i kongeslægten, og ved hendes død springer konflikten mellem Magnus og Knud Lavard ud i lys lue. I Næstvedannalerne sættes Margretes død dog til 1117 og i 'Ringstedordinalet' til ca. 1115, hvorved hun ikke kan have haft en sådan betydning.
Uden en præcis datering af Margretes død lader hendes betydning for forholdet mellem Magnus og Knud Lavard sig ikke fastlægge. Sikkert er det dog, at Margrete i sin levetid spillede en, for samtiden, fremtrædende rolle i forhold til den danske kongemagt.
Lyt til en podcast om Margrete Fredkulla produceret af Vores Tid - et medie for kulturhistoriske museer med base på Nationalmuseet
Historien om den svenske prinsesse Margrete Fredkulla fra begyndelsen af 1100-tallet har inspireret til bl.a. serien ’Game of Thrones’. Margrete blev gift med den danske kong Niels. Hun var godt begavet og havde økonomisk snilde, og det var heldigt, for Niels var kendt for ikke at være den skarpeste kniv i skuffen. I 1100-tallet kunne man gøre krav på tronen, hvis ens far var konge, og det skabte splid mellem de mange kongsemner. Margrete kunne på grund af sin store rigdom sikre fred i næsten hele hendes (og Niels’) regeringstid. Da hun døde, sluttede 30 års fred, og blodige kampe om magten blussede op. Margrete er i øvrigt den eneste kvinde i ældre middelalder, der er afbildet på en mønt. Det siger meget om hendes store betydning for landet.
Se transskription af episoden her.
Medvirkende: Forsker Michael Gelting og Helle Thorning-Schmidt.
Listen to "4. Margrete Fredkulla: Rigets styre i kvindehånd" on Spreaker.