Lov om kvindelige præster i folkekirken, 4. juni 1947

Kilder

Kildeintroduktion:

Med Lov om Adgang til Præsteembeder i Folkekirken fra 4. juni 1947 fik kvinder for første gang adgang til præsteembeder i den danske folkekirke. Med loven blev ordlyden i den tidligere lov, der regulerede forholdet, ændret fra ”mænd” til ”personer”. Forud var gået omtrent 30 år med en større kirkepolitisk debat om ligestillings- og adgangslove, før Rigsdagen nåede frem til denne formulering. Kvinder havde siden 1904 haft adgang til at aflægge teologisk embedseksamen ved Københavns Universitet, men de havde ikke mulighed for efterfølgende at blive præster i folkekirken. Efter lovens vedtagelse i juni 1947 gik der knap et år, før de første tre kvindelige teologer blev ordineret til præsteembeder ved en ceremoni i Skt. Knuds Kirke i Odense den 28. april 1948.  

Efter at kvinder med Grundloven i 1915 havde fået mulighed for at blive valgt ind i Rigsdagen, rejste Elna Munch (1871-1945) fra Det Radikale Venstre i 1919 spørgsmålet, om man ikke burde give kvinder lige løn og adgang til statens offentlige hverv såsom præsteembeder. Kort tid efter fremsatte hendes partifælle statsminister Carl Th. Zahle (1866-1946) i Folketinget et Forslag til Lov om Kvinders Adgang til Tjenestestillinger og Hverv, og her blev kvinders adgang til præstestillinger omdrejningspunktet for debatten. Loven blev vedtaget i 1921, dog med det forbehold, at den ikke gjaldt inden for kirken og militæret.  

I de følgende år blev kampen for kvindelige præster en af Dansk Kvindesamfunds vigtigste mærkesager. De promoverede bl.a. de kvindelige teologiske kandidater ved at bede dem forestå gudstjenesten ved de årlige landsmøder. En af de kvindelige teologer, som Dansk Kvindesamfund forsøgte at hjælpe, var Ruth Vermehren (1894-1983), der siden 1927 havde fungeret som hjælpepræst i københavnske fængsler. Da embedet som fængselspræst i 1937 blev ledigt, bad hun Københavns biskop, Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979), om at ordinere sig til stillingen, men hun fik ikke svar på sin henvendelse. I 1944 skrev en deputation af kvindelige teologer til landets biskopper og bad dem om at få Ruth Vermehren ordineret som præst ved fængslet, hvilket blev fulgt op af en rykkerskrivelse fra den senere kirke- og kulturminister Bodil Koch (1903-1972). Henvendelsen blev dog afvist.  

I 1946 henvendte valgmenigheden i Nørre Ørslev på Falster sig til kirkeministeren, idet den ønskede at ansætte Johanne Andersen som sognepræst. Da ønsket nu kom fra kirken selv, gav det anledning til at ophæve forbuddet mod kvindelige præster. Kirkeminister Carl Hermansen (1897-1976) fremsatte loven om kvindelige præster i folkekirken, som blev vedtaget i slutningen af maj 1947, hvorefter kongen den 4. juni satte sin underskrift på loven.  

Loven som gengivet i Lovtidende
Her ses loven som gengivet i Lovtidende. Fra: Lovtidende for Kongeriget Danmark 1947, Afd. A


Lov om Ændringer i Lov Nr. 195 af 16. April 1941 om Adgang til Præsteembeder i Folkekirken*).


Vi Frederik den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre Vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

I Lov Nr. 195 af 16. April 1941 om Adgang til Præsteembeder i Folkekirken foretages følgende Ændringer:

1) I § 1, 1ste Linie, ændres »Mænd« til: »Personer«.

2) I § 2, 2den Linie, ændres »kan Ministeriet efter Biskoppens Prøve og Anbefaling udnævne Mænd« til: »kan der efter Biskoppens Prøve og Anbefaling udnævnes Personer«.

I sidste Linie ændres »hans« til: »den paagældendes«.

3) I § 3, 1ste Stykke, 2den Linie, og 2det Stykke, 1ste Linie ændres »Mænd« til: »Personer«.

4) I§ 4, 1ste Linie, ændres »Mænd« til: »Personer«.

5) I § 5, 2den Linie, ændres »han« til: »den paagældende«.

6) Lovens § 6, 1ste Stykke, ophæves.

7) I § 6, 2det Stykke, 2den Linie, ændres »Mænd« til: »Personer«, og i 4de Linie ændres »han har« til: »være i Besiddelse af«.

8) Som ny § 7 indsættes: »Ved Besættelsen af Præsteembeder, der sker under Medvirken af Menighedsraad, jfr. § 33 i Lov om Menighedsraad af 30. Juni 1922, kan Kirkeministeren i Tilfælde, hvor der er flere Menighedsraad i Pastoratet, bestemme, at Afstemningen inden for Menighedsraadene om Indstillingen angaaende Embedets Besættelse skal foretages saaledes, at det af Afstemningsresultatet fremgaar, hvorledes Stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af Menighedsraadene.
De nærmere Regler herom fastsættes af Kirkeministeren.«

9) § 7 ændres til § 8, og 2det Punktum ophæves.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Christiansborg, den 4. Juni 1947.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Frederik R.

(L. S.)

                 ________________

                       Carl Hermansen.

__________

*) Udfærdiget gennem Kirkeministeriet.