Første side af Landmandspartiets valgavis fra 1924. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Landmandspartiets Valgavis

Valget 1924.

I Sommeren 1923 besluttede Landmandsforeningen paa Landsmødet i Fredericia at opstille egne Kandidater til det kommende Folketingsvalg. Beslutningen blev taget ud fra den Kendsgerning, at de nuværende Partier ved deres Politik har ført Landet ud i Uføre paa alle Omraader, saavel økonomisk, nationalt og moralsk.
Landmandsforeningen har gentagne Gange henvendt sig til Regering og Rigsdag og gjort opmærksom paa Forholdene og forlangt større Sparsommelighed mere Ansvarsfølelse overfor Nationens Stilling - udadtil som indadtil - og større Hensyntagen til Erhvervene - særlig Landbruget. Landbruget syntes gennem de senere Aar at savne forstaaende Talsmænd paa Rigsdagen, og Lovgivningen har siden Krigen ikke sjældent behandlet Landbruget som et Erhverv, der var af underordnet Betydning.

Alle Henvendelser til Regering og Rigsdag viste sig - frugtesløse. Man kørte videre i Partipolitik, og Resultatet blev i store Træk følgende uomstødelige Kendsgerninger i Tiaaret 1914-1924:

Den radikale Regering forøgede Statsgælden fra Kr. 350 Mill. til Kr. 900 Mill.
Venstre har siden 1920 forøget Gælden med:

• Det amerikanske Laan: 275 Mill.
• Udstedelse af Statsobligationer 10 Mill. aarligt i 3 Aar: 30 Mill.
• Valutaegaliseringsfondet: 40 Mill.
• Udligning af danske og svenske Kroner: 16 Mill.

Ialt: Kr. 1261 Mill.

Dertil kommer den paatagne Garanti overfor Landmandsbanken, hvis Tab er opgjort til ca. 300 Mill., og hvoraf de 40 Mill. Præferencekapital allerede er tabt. Vor Kommunegæld er i samme Tidsrum vokset fra ca. 350 Mill. til ca. 1100 Mill., og denne Vækst i Kommunegælden har alene sin Aarsag i det Utal af Love, Rigsdagen har vedtaget og sendt ud til Kommunernes Administration.
Kommunernes Udgifter er samtidig vokset fra ca. 70 MiII. til over 300 Mill. Kroner aarligt.
Vælgerne dømte i 1920 den radikal-socialistiske Regering, fordi den ødslede grufuldt med Folks Penge. Den havde, som ovenfor vist. forøget vor Statsgæld med ca. ½ Milliard, og Statens Forbrug af Penge var vokset til over 600 Mill. - Desværre har Venstreregeringen ikke været i Stand til at ændre væsentlig paa Forholdene, hvilket følgende Oversigt vil vise:

Statens Forbrug af Penge.

Nedgangen i Statens Forbrug af Penge har siden Neergaard kom til Styret kun været 73 Mill. Kr., nemlig fra 602 Mill. til 529,5 Mill. I samme Tids-Periode har de direkte Skatter alene svigtet med Over 200 Mill., idet de er gaaet ned fra 325 Mill. i 1920 til 123 Mill. i 1923. - Desuden er selvfølgelig de indirekte Indtægter for Staten ogsaa svigtet, og Hr. Neergaard har kun formaaet at tilvejebringe Balance gennem forøgede Skatter, Toldskatter, Luksusskatter og gennem Laan.
At en saadan Udvikling ikke kan vedblive, synes selvindlysende for alle undtagen for Regering og Rigsdag, - den kører videre - tilsyneladende uden Bekymring for Fremtiden.
Det vil føre for vidt at gaa i Detailler, men vi vil dog ikke undlade at pege paa een af Aarsagerne til den økonomiske Misere, nemlig den gennem Aarene voksende Embeds- og Funktionærstand i Forbindelse med Indførelsen af 8 Timers Arbejdsdagen for Statsfunktionærernes Vedkommende.

Vi skal her notere Udviklingen for nogle Virksomheders Vedkommende, og de følgende Tal er kun opgivne Forsørgere:

Her viser sig altsaa en Tilgang af 11,000, og saa er endda Politi - Dommere – Præster - ministerielle Embedsmænd - Havne- og Fyrvæsen – Hospitaler - Straffeanstalter - Sindssygehospitaler- Universitetet - højere Skoler -Landbohøjskolen - Officerer, samt alle kommunale Tjenestemænd ikke laget med.

Tallene giver Een noget at tænke paa, og den forkortede Arbejdsdags Velsignelser er synlige for enhver, der vil se og forstaa, hvad han ser. Skal Lønnen bevares, maa Arbejdsydelsen forøges – der gives igen Vej udenom. -
Man er for Øjeblikket i Færd med at opspise Landets Nationalformue, der er opsparet gennem mange Slægtled, man fører en Skatteplyndringspolitik, som er ødelæggende for al Virkelyst og Selvhjælpsdrift i Folket.
I 1914 var Udgifterne ved Skatteopkrævningen 4,8 Mill., i 1923 er de voksede til 18,5 Mill. Kr.
Det koster dobbelt at være Skatteborger i Danmark: Først selve Skatten, derefter Skattetjenestemændenes Honorar. Saa har Skatteborgene endda oplevet at faa yderligere Kvittering for deres Skattevillighed, ved at Tjenestemanden kalder dem: Skattesnydere, ja man har endog givet det Udseende af, at det særligt er Landbostanden, der kan betegnes som saadanne. -
Den sociale Lovgivning er ogsaa en af Aarsagerne til, at vor Økonomi staar saa daarligt som den gør, og her har Venstre ydet sit til, selv i en nedadgaaende Tid, som det sidste Fireaar.
Man er i Venstre endda stolte af sine Bedrifter. Nedenstaaende Tal, som Folketingsmand Martin Hansen fremførte i Odense forleden, er betegnende:

Selvom man ikke vil antages for at være haardhjertet, saa kan man vel nok tillade sig at kalde det mere end uforsvarligt i en nedadgaaende Periode at forøge de humane - sociale Udgifter i et saadant Omfang, som ovenfor vist, hvor Landet maa forgældes for at bære dem.
Vor Økonomi forringes, Indtægterne svigter, Skatterne svigter. Vor Krone glider og fremmed Kapital vandrer ind og erobrer Indflydelse paa vore Erhvervsvirksomheder. Denne Kapital og dennes Aktionærer i vore Virksomheder tager Udbyttet – men unddrager sig Skattebyrden. - Vore egne Folk mister ikke alene Ledelsen, men ogsaa en stor Del af Udbyttet paa deres Aktier igennem en systematisk Skatteudplyndring.
At saadanne Tilstande svækker vor nationale Anseelse er indlysende - og disse Forhold maa Vælgerne indse nu til det kommende Valg.

Vælgere iblandt danske Landmænd, lad Jer ikke bedaare af den Ordflom, der nu under Valgkampen lyder fra Rigsdagsmændene, og som skal dække over den landsforgældende og uværdige Partipolitik, de har ført gennem Aarene til Skade for vore Erhverv, og ikke mindst for Landbruget

Vælgere ud over hele Landet, danske Mænd og Kvinder
Nu kaldes der paa Jer, for at I skal fælde Dommen over de sidste Aars Politik, og for at give Retningslinien for den kommende Tid. Er I tilfredse med den Politik og de Resultater, denne har frembragt gennem Aarene - ikke mindst det, der er sket siden 1913? Er I ikke tilfredse, saa bryd til det kommende Valg med de gamle Partier. Drag Omsorg for, at det ikke alene bliver Gengangere, der kommer til at præge Forholdene i den nærmeste Tid, men send Eders egne Mænd ind paa Tinge, og som I ved, ikke vil svigte. - Disse Mænd vil danske Landmænd- finde indenfor Landmandspartiet.

Vælgere! Vil l være med til at værne om Rigsdagens Anseelse, saa send Mænd derind, som vil protestere imod de forargelige Scener, som er udspillet der under Forhandlingerne, og som vil modarbejde det endeløse og formaalsløse Lovgivningsjaskeri, som ødelægger vor Økonomi. - Stem paa Mænd, der vil værne den i Grundlovens § 80 sikrede Ejendomsret og Retssikkerheden i vort Land. Stem imod dem, der har solgt bort af Land under Danmark - som har udskilt Island og som er i Færd med at lefle Retten bort over Grønland. Stem imod dem, der har undergravet Moralen og Ansvarsfølelsen i vort Folk, men stem paa dem, der vil støtte Kirken og holde Religionsundervisningen paa sin rette Plads i Folkeskolen. Stem imod dem, der gennem saakaldte demokratiske Reformer har forvirret Begreberne hos Befolkningen, som har forøget Embedsmændenes Antal, og som har ført Udviklingen længere og længere ud i Statsfunktionalisme og Statssocialisme. –

Kan nogen dansk Landmand være i Tvivl om, at han den 11. April skal stemme paa Landmandspartiet.
Landmænd! I er blevne haanede og tilsidesatte af Politikerne og deres Presse, giv nu Svaret tilbage den 11. April ved at stemme paa Landmandspartiet, saa vender den danske Bonde Strømmen.

Landmandspartiets Program.

1) Folkets Enighed og Kraft styrkes gennem Højnelse af Nationalitetsfølelsen og Forstaaelsen af fælles Tarv.
2) Lige og almindelig Valgret ved alle politiske Valg.
3) Gennemført Sparsommelighed i Statens, Amternes og Kommunernes Husholdning. Statens og Kommunernes Virksomhed indskrænkes til det mindst mulige. Administrationen simplificeres, Bedriftsraad, Socialisering og Tendensen til Statsdrift bekæmpes.
4) Militærudgifterne reguleres efter de Krav, Forsvaret nødvendiggør, de Forpligtelser Folkenes Forbund paalægger, under Hensyntagen til de politiske Forhold i Europa og andre Staters militære Foranstaltninger.
5) En Skoleordning, der gør Børnene til praktiske og nyttige Samfundsborgere og giver dem Kendskab til Landets bærende Erhverv, indføres. Religionsundervisning bibeholdes.
6) Ædruelighedsarbejdet fremmes ved virksom Oplysning. Fremkommer Forslag om Forbud, maa Virkningerne i Forbudslandene nøje undersøges og Oplysninger derom offentliggøres, før Sagen overgives til Folkeafstemning.
7) Retsplejen revideres, Straf for Sædelighedsforbrydelse skærpes.
8) Kvindernes Dygtiggørelse til at varetage Hjemmets kvindelige, moderlige og økonomiske Gerning tilstræbes.
9) Arbejdsviljen i vort Folk fremmes ved at højne den enkeltes Moral, Ansvars- og Pligtfølelse.
10) Ligestilling for alle Erhverv.
11) Arbejdet for, at unge, dygtige Mænd i videste Udstrækning kan faa Adgang til Jord under rimelige Forhold og til rimelig Pris, fremmes.
12) Frihandel for alle Erhverv.
13) Fri Omsætning for Erhvervene, Monopoler, Trustdannelser, Kollektive Aftaler etc. modarbejdes. (Effektiv Konkurrence tilvejebringes ved Hjælp af Andelsforetagender).
14) Uhindret Adgang til Arbejde for alle Samfundets Medlemmer, offentlige Understøttelser indskrænkes mest mulig. Arbejdsløshed bekæmpes, om fornødent ved, at Kommune og Stat iværksætter nyttige Arbejder, som Arbejdsløse kan paatage sig uden Hensyn til Fag og Uddannelse, Nødarbejde betales med en Løn, der svarer til det, Landbruget betaler. Lovfæstet 8 Timers Arbejdsdag modarbejdes.
15) Ejendomsretten kræves respekteret. Expropriation modarbejdes, naar ikke Almenvellet i særlig Grad kræver det.
16) Statslaan kan kun finde Sted til Erhvervelse af produktiv Art.
17) En effektiv Kontrol med Pengeinstituternes Virksomhed og Administration gennemføres.
18) Alderdommen betrygges gennem tvungen Folkeforsikring.
19) Færre Rigsdagsmænd og en livligere Fornyelse af disse tilstræbes. Kommissionernes Antal indskrænkes.

Landmandsforeningens Sekretariat.
København, April. 1924.