Artikler
Knud 6. Valdemarsen, 1163-1202, konge af Danmark fra 1182; søn af Valdemar 1. den Store og dronning Sophie.
Støttet af energiske mænd som ærkebiskop Absalon og sin bror, den senere Valdemar 2. Sejr, fortsatte Knud fra 1182 sin fars selvstændiggørelse af den danske kongemagt. Interne stridigheder i Det Tyske Kejserrige gjorde det muligt for den danske konge at gøre sig politisk gældende i tyske og slaviske områder nord for Elben; Knud blev lensherre over Pommern i 1184 og herre over Lübeck i 1201, mens Holsten erobredes 1194-1203.
Som hersker over Nordeuropas stærkeste stat afviste Knud at forny sin fars lensed til den tyske kejser, og han accepterede, at søsteren Ingeborg blev gift med den franske kong Filip 2. August i 1193. Indenrigspolitisk søgte kongemagten at bremse stormandsslægternes voldsudøvelse gennem en fredslovgivning, der bl.a. begrænsede blodhævn. Forholdet mellem kongen og de herremænd, der stod i personligt troskabsforhold til ham, blev reguleret ved Vederloven.
Kobberstik af Knud 6. fra 1685. Fra: Det Kongelige Bibliotek
Læs mere om Knud 6. på denstoredanske.dk