Transskription:

Men det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal. (Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien). Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra byen Nazaret til Judæa til Davids by, som kaldes Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Men det skete, mens de var der, blev tiden fuldkommet til, at hun skulle føde. Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe; thi der var ikke rum for dem i herberget.

Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre. Og englen sagde til dem: ”Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en frelser født, som er den Herre Kristus i Davids by. Og dette skal I have til tegn: I skal finde et barn svøbt, liggende i en krybbe.” Og straks var der med englen en himmelsk hærskares mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:

Ære være Gud i det højeste! Og fred på jorden! I mennesker velbehag!

Og det skete, da englene var faret fra dem til himlen, sagde hyrderne til hverandre: ”Lad os dog gå til Betlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.”  Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og barnet liggende i krybben. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette barn. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne. Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte. Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.