Lydklip
Kildeintroduktion:
I dette lydklip høres et uddrag af folkevisen "Og det var den rige hr. Burmand" som Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner Nielsen optog på deres rejse rundt i Jylland i 1907. Folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen (1843-1929) indsamlede folkeviser fra hele Danmark (dog primært i Jylland), og denne optagelse stammer fra 1907, hvor Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner Nielsen (1881-1953) rejste rundt i Jylland med en fonograf og optog folkeviser, fremført af almindelige mennesker.
Folkevisetraditionen som her udleves menes at kunne føres tilbage til 1200-tallet. Viserne har taget mange former, heriblandt som historiske viser, ridder- og trylleviser. Modsat de andre folkeviser, som findes på danmarkshistorien.dk, vides det ikke, hvem der synger denne vise.