HØR: Folkevisen "Hvad skal denne herremand spis'"

Kilder

Kildeintroduktion:

I dette lydklip høres et uddrag af folkevisen "Hvad skal denne herremand spis' " sunget af den 44-årige Marie Tang Kristensen fra Vejle. Marie Tang Kristensen var født og opvokset i Vrå i Gjellerup sogn, men flyttede senere til Vejle og giftede sig i 1906 med skolelæreren og folkeviseindsamleren Evald Tang Kristensen (1843-1929), der indsamlede folkeviser fra hele Danmark (dog primært i Jylland). Optagelsen stammer fra 1907, hvor Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner Nielsen (1881-1953) rejste rundt i Jylland med en fonograf og optog folkeviser, fremført af almindelige mennesker. 

Folkevisetraditionen som her udleves menes at kunne føres tilbage til 1200-tallet. Viserne har taget mange former, heriblandt som historiske og trylleviser. Denne vise tilhører skæmteviserne, som ofte omhandhandler bønder, præster, håndværkere og degne. Temaerne i denne type viser er bl.a. druk, hor, frådseri og opgør med moralske og religiøse normer.

    

Nodeblad
Nodeblad.  Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket


Transskription:

"Hvad skal denne herr'mand spis'?"
- sagde præsten -
/: "Sød supp' med sukker i!"
- sagde præstens hustru. - :/

"Hvad skal jeg da selv spis'?"
- sagde præsten -
/: "Sur kål og rådden ål!"
- sagde præstens hustru. - :/

"Hvor skal denne herr'mand ligg'?"
- sagde præsten -
/: I min seng og ved min sid'!"
- sagde præstens hustru. - :/

"Hvor skal jeg da selv ligg'?"
- sagde præsten -
"I vor lo og ved vor so!"
- sagde præstens hustru. :/


Marie Tang Kristensen
Marie Tang Kristensen. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Om kilden

Dateret
1907
Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd , Folkevise
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
8. januar 2010
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1907
Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd , Folkevise
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
8. januar 2010
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk