Hertug Hans den Ældre blev født den 29. juni 1521 i Haderslev. Han var den næstældste søn af Frederik 1. (født 1471, regent 1523-1533) og den førstefødte i kongens andet ægteskab. Da Hans den Ældres storebror Christian 3. (født 1503, regent 1534-1559) var åbenlyst lutheraner, var Hans den Ældre gennem det meste af sin barndom det katolske rigsråds foretrukne tronfølgerkandidat. Da protestanterne og Christian 3. sejrede i Grevens Fejde i 1536, og reformationen af Danmark var en realitet, blev Christian 3. konge, og Hans den Ældre blev i stedet tildelt et hertugdømme i Slesvig og Holsten i 1544.

Medaljon af Hans den Ældre, som tilhører Grünes Gewölbe, Staatliche Kunstsammlungen Dresden.
Foto: Museum Sønderjylland

Grundlæggelsen af Hans den Ældres hertugdømme

Efter Christian 1.s død i 1481 blev det bestemt, at hertugdømmerne Slesvig og Holsten skulle deles mellem hans sønner kong Hans (født 1455, regent 1481-1513) og Frederik 1. Dette gjorde, at den yngste kongesøn, Frederik, også havde land at leve af. Da stænderne krævede, at Slesvig-Holsten forblev samlet, blev det ikke delt i to selvstændige hertugdømmer med hver sin hertug. Sønnerne blev i stedet begge hyldet som hertuger over de samlede hertugdømmer, men fik samtidig hver nogle områder, som de fik indtægterne af og styrede i det daglige. Den yngste søn, Frederik, blev dansk konge og hertug over hele Slesvig-Holsten, efter hans nevø Christian 2. blev afsat i 1523. Frederik 1. fik selv fire sønner. Den yngste af dem blev gejstlig, mens de tre andre, Christian 3. (født 1503, regent 1534-1559), Hans den Ældre og Adolf (1526-1586), delte hertugdømmerne imellem sig i 1544.

Da hertugdømmerne skulle deles mellem Frederik 1.s sønner i 1544, var det Hans den Ældre, der valgte til sidst. At han valgte til sidst, var hertugens eget valg, da han nægtede at vælge før sin storebror Christian 3. Af den grund fik Hans den Ældre med sine egne ord de områder, som der ikke var nogen af de andre, der ville have. Hans den Ældres hertugdømme fik hovedsæde i Haderslev, hvor han påbegyndte bygningen af sit slot: Hansborg.

Hans den Ældre deltog i en fælles regering sammen med sine brødre Christian 3. og Adolf af Gottorp. I fællesregeringen skulle hertugerne tage stilling til de større politiske spørgsmål i hertugdømmerne. Det var i fællesregeringen, at både skatte- og udenrigspolitikken for hertugdømmerne fastlagdes. Grundet Hans den Ældres plads i denne regering havde han langt større magt og højere status end en hertug, der ikke fik plads i regeringen, som fx Hans den Ældres nevø – Hans den Yngre (1545-1622).

Hans den Ældres liv og eftermæle

Hans bliver beskrevet som en sympatisk mand, og han er i dag stadig værdsat og husket i Haderslev, hvor de blandt andet holder Hertug Hans Festival hver sommer. Her ses han tilnærmelsesvis som en faderfigur eller grundlægger. Dette skyldes både, at han var en driftig bygherre, men også at han byggede et hospital og tog sig af byens borgere. Hans den Ældres eftermæle er i det hele taget meget positivt.

Hans den Ældre døde ugift og barnløs i 1580, hvorefter hans besiddelser blev delt mellem lillebroderen Adolf af Gottorp og Hans den Ældres to nevøer, Frederik 2. og Hans den Yngre af Sønderborg. Den danske konge arvede hovedsædet i Haderslev, og dette blev en del af kongens hertugelige områder. Desuden fungerede Hansborg i mange år som kongens foretrukne residens i hertugdømmerne, indtil det brændte under Torstenssonkrigen i 1644.

Arvedelingen betød, at Hans den Ældres hertugdømme ophørte med at eksistere, og fællesregeringen bestod herefter kun af den gottorpske hertug og den danske konge.