'Forbud Paa Juveler samt Guld og Sølv at bære, med videre' som gengivet i Kong Christian den Siettes Allernaadigste Forordninger og Aabne Breve For Aar 1736. Se hele lovteksten her.

VII. Forbud Paa Juvler samt Guld og Sølv at bære, med videre.

Vi Christian den Siette, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, ect. ect. Giøre alle vitterligt; at som Vi have erfaret den store Overdaadighed i Klæde-Dragt, der gaaer i Svang udi Vores Riger og Lande; Og af særdeeles Omhue for Vores kiære Undersaatter, overveye, hvor anseelig een Summa Penge derved gaaer ud af Landet, og den dennem deraf i mange Maader tilvoxende Skade og Ulæmpe; Saa have Vi, for sligt i Fremtiden at forekomme, for Got eragtet[1], herom at anordne og befale, som følger:

1. Forbydes alle og enhver af Vores Undersaatter udi Vores Riiger og Lande, af begge Kiøn, uden Exception, efter Tvende Aars[2] Forløb (at regnes fra denne Vores Allernaadigste Forordnings Forkyndelses Dato) at bære enten Guld eller Sølv udi deres Klæde-Dragt, paa hvad Maade det end være kunde, eller hvad Navn det have kand.
Efter sammen Tiids Forløb, skal det ligeleedes aldeeles ingen være tilladt, at bære enten brocherede[3] Silke-Stoffer, eller blommede[4] med adskillige Farver, undtagen de Chinesiske, som hidføres med Vores egne Skibe[5]; Men udi forbemeldte Tiid af Tvende Aar forundes alle og enhver Frihed at bære det, som de af sligt allereede haver; Det Kongelige Huuses Fødsels- og andre Galla-Dage undtagen, da ingen skal understaae sig at bære, eller lade sig see til Hove, med noget af det, som udi denne Articul[6] er forbuden.

2. Forbydes alvorlig alle og enhver, være sig Kiøbmænd eller andre, at forskrive eller lade komme uden Lands fra, Guld- eller Sølv-Gallonner[7], Stoffer, Baand, Plantiner[8], eller sligt, saavelsom og brocherede Silke-Stoffer og de der ere blommede med adskillige Farver. Hvilket Forbud skal tage sin Begyndelse fra denne Vores Allernaadigste Forordnings Forkyndelses Dato.

3. Alle og enhver uden Exception forbydes alvorlig, at bruge enten Guld eller Sølv-Gallonnering eller Broderie, enten til Livrées[9], Snore om Hatte, Meubler og Betræk, Vogne og Heste-tøy, Dækkener, Chaberaqver[10], eller anden Klæde-Dragt eller Ornamenter, i hvad Navn det have maa. Dog exciperes herfra alle Militair-Stands Personers Munderinger med Tilbehør. Saa tillades og enhver at bruge det de af forbemeldte allereede have, udi Tvende Aar, at beregnes fra denne Vores Allernaadigste Fordnings Forkyndelses Dato, og Dækkener og Chaberaqver udi Fiire Aar, Ligeleedes forundes og de, som nu allereede have Meubler, hvorudi er Guld eller Sølv, at beholde dem, saafremt de inden Fiorten Dage her i Kiøbenhavn, og uden for Byen inden Tre Maaneders Forløb indsende til Commerce-Collegium, en Fortegnelse paa hvad de have af slige Meubler.

4. Alle Kniplinger, som ey forfærdiges[11] udi Vores Riiger og Lande, forbydes alle og enhver, enten at forskrive eller bære. Dog skal enhver være tilladt, at forbruge de, som han allerede haver.

5. Forbydes alle og enhver af Vores Undersaatter af begge Kiøn, uden Anseelse og Exception af Stand eller Vilkaar, at bære Diamanter, Pærler, eller andre Juveler og Ædelsteene, ægte, eller u-ægte, enten til Hove, i Byen, eller udi deres egne Huuse. Hvilket Forbud skal tage sin Begyndelse fra denne Vores Allernaadigste Forordnings Forkyndelses Dato.

6. De, som ey befindes udi nogen Classe af den af Os Allernaadigst udgivne Rang-Forordning, tillades at bære af de lætte og stribede Silke-Stoffer, som Tafter  og sligt. Dog exciperes her fra Haandværkkere og Kielder-Folk, som det aldeeles forbydes at bære enten Silke- eller halv Silke-Stoffer af hvad Slags det være kand. Ligeleedes og alle Tieneste- Folk, undtagen hvad dennem af deres Herskaber foræres. Dog skulle det udi Tvende Aar, at beregnes fra denne Vores Allernaadigste Forordnings Forkyndelses Dato, være dem tilladt at bære det, de allereede have.
Og som det er Vores alvorlige Villie og Befaling, at alle og enhver af Vores Undersaatter, nøye skulle i Agt tage og efterleve denne Vores Allernaadigste Forordning udi alle dens Ord, Puncter og Clausuler; Saa skal alle de, som herimod handle, have Vores Naade forbrudt, det, som de forskriver eller bærer, confisqveres, og de desuden bøde til Straf, som følger:

De af Første og Anden Classe udi den af Os Allernaadigst udgivne Rang-Forordning Tre Hundrede Rixdaler, de af de øvrige Classer To Hundrede Rixdaler, og de, som ey befindes udi nogen Classe af Rang-Forordningen, Halvtredsindstiuge Rixdaler. Kiøbmænd og Kræmmere, som befindes at forskrive, eller lade komme de udi denne Vores Allernaadigste Forordning forbudne Vahre, skal have Vahrene forbrudt, og desuden bøde Første Gang Toe Hundrede Rixdaler, og Anden Gang dobbelt.
Af disse confisqverede Vahres og Bøders Beløb, skal den eene halve Deel tilfalde Angiveren, og den anden Vores Cassa. De, som ej ere i Stand at betale Bøderne, skal straffes med Fængsel, eller anden vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed.
Hvorefter alle og enhver sig allerunderdanigst haver at rette og forholde; Og byde Vi hermed og befale Vores Stadtholder udi Norge, Grever og Friherrer, Stift-Befalingsmænd, Amtmænd, Præsidenter[12], Borgmestere og Raad, Landsdommere, Bye-Fogder og alle andre vedkommende Betientere, som denne Vores Anordning under Vores General Land Oeconomie- og Commerce-Collegii Seigl tilskikket vorder, at de den paa behørige Stæder til alles Efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa Vort Slott Friderichsberg den 16 Aprilis, Anno 1736.

Under Vor Kongel. Haand og Signet.

Christian R.
 

Ordforklaringer m.m.