Kilder
Kildeintroduktion:
Det frie Folkeparti var den parti-politiske gren af den højreradikale landbobevægelse Landbrugernes Sammenslutning. Det blev dannet i 1934, da tre medlemmer fra Venstres folketingsgruppe brød med Venstre pga. landbrugspolitikken. Baggrunden for partiet og bevægelsens opståen var 1930’ernes landbrugskrise, og man kæmpede særligt for øget støtte til landbruget og mindre indflydelse til forretningslivet og finanssektoren. I 1939 ændredes partiets navn til Bondepartiet, og det støttede under besættelsen en pro-tysk samarbejdspolitik.
I partiprogrammet fra 1934 bliver det blandt andet fremført, at handelssystemet bør frigøres fra Valutacentralen. Endvidere bør pengepolitikken og arbejdssystemet ændres, så arbejderne får mere arbejdsfrihed og arbejdsret og ikke skal være knyttet til fagforeninger.
Forsiden af Det frie Folkepartis partiprogram fra 1934. Fra: Det Kgl. Bibliotek
"Det frie Folkeparti"
kalder til Samling om følgende Hovedpunkter i Kampen mod det regerende System:
- Pengepolitiken maa ændres saaledes, at Pengene i første Række opfylder deres Mission som Omsætningsmiddel, og saaledes, at Kronens Værdi til enhver Tid udmaales i den samme Mængde af danske Varer og Produkter, hermed tilstræbes, at al Vareomsætning kan foregaa og alle faste Værdier gøres likvide uden Udbytning af Befolkning og Laantagere.
- Arbejdssystemet maa ændres derhen, at dansk Ungdom, dansk Haandværk og Industri faar Arbejdsfrihed og Arbejdsret, og ikke gennem et forældet Organisationssystem tvinges ud i Arbejdsløsheden eller fristes til at lægge Hænderne i Skødet.
- Handelssystemet maa frigøres for Valutacentralens snærende Baand og ødelæggende Vilkaarlighed, og der maa føres en Handelspolitik, der tager Hensyn til dansk Produktion og Afsætningsmuligheder.
- Der maa gennemføres en effektiv Kontrol med al den overhaandtagende beskyttede Monopoldannelse.
- Intet Medlem af Regering eller Rigsdag maa under nogen Form modtage lønnet Stilling eller Hverv. Denne Regel indføres straks i vort Parti.
- Der maa gennemføres en ny Valglov, der sikrer det virkelige Folke- og Selvstyre.
- Centraladministrationens og Hovedstadens stærke og uheldige Indflydelse paa alle det danske Samfunds Forhold modarbejdes i videst muligt Omfang.
- En Lovgivning der sikrer Erhvervenes Ligestilling i økonomisk Henseende, tilstræbes.
- Befolkningens Ansvarsfølelse maa udvikles og styrkes gennem Ungdommens Uddannelse og Opøvelse i sund Morallære og den kristne Religion. Fællesinteresserne vil da afløse Egennytten, og Pligten vil da gaa forud for Rettighederne, Ungdommen vil igen faa Tro og Tillid til Fremtiden og Kraft til med oprejst Pande at sige de 3 Ord: Gud, Æren og Fædrelandet.
Det er Følelser og Tanker af denne Art, vort Parti maa vække, hvis ikke vi skal være blot en Menneskemasse, men en Nation.
Forslag til Regler for Organisationsarbejdet.
Mødet i Aarhus har valgt 3 Mand fra hvert Amt, disse vælger igen et 3 Mands Forretningsudvalg og foranlediger følgende:
Opraab med Indbydelse til Mødet i Viborg den 5. Juni omdeles i alle Hjem Jylland over. Straks efter Mødet i Viborg organiseres Arbejdet i alle Provinsbyer ved offentlige Møder og Nedsættelse af lokale Udvalg, samtidigt foretages Tegning af Medlemmer til de nye Vælgerforeninger i alle Sogne og Byer i Jylland.
Sogneforeningerne holder stiftende Generalfor samling senest: 16. Juni.
Kredsene: 23.
Amterne: 30.
Den jydske Organisation: 7. Juli.
Udvalget sørger for det fornødne, udsender Medlemsprotokoller, Udkast til Vedtægter med Instruks til Sogne, Kredse og Amter senest den 9. Juni samt sørger ror Organisation af det øvrige Land.
Plan for Mødet i Viborg udarbejdes af det for Mødet nedsatte Udvalg sammen med Hovedudvalget.