Artikler
Som led i Fællesmarkedet (EF) mellem Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien, blev der i 1960'erne etableret en fælles landbrugspolitik, kendt som Common Agricultural Policy (CAP). Dansk landbrugs eksport blev hårdt ramt af CAP's hjemmemarkedsbeskyttelse, men fik desto større gavn af CAP’s garanterede priser, efter Danmark gik ind i EF i 1972.
CAP og Danmark indtil 1972
Sammen med det europæiske fællesmarked (EF) etablerede de seks EF-lande Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien i 1960'erne også en fælles landbrugspolitik. Kendt under betegnelsen Common Agricultural Policy (CAP), kom denne fælles politik til at bestå i en række EF-markedsordninger. Alle de seks lande på nær Holland havde stærke protektionistiske traditioner, som fortsatte i CAP.
Landbrugsbeskyttelsen i EF blev stærkest for netop de fødevareprodukter, som Danmark konkurrerede med Holland om at sælge, især kød, æg og mejeriprodukter. En stor del af Danmarks landbrugseksport til EF gik tabt i 1960’erne, og dansk landbrug mistede derved en væsentlig del af sit indkomstgrundlag, som dog i nogen grad blev genoprettet ved en omfattende indenlandsk landbrugsstøtte. Denne støtte kunne afvikles igen, da Danmark blev medlem af EF i 1972. Idet England også gik ind i EF, blev dansk landbrugs vigtigste afsætningsmarkeder samlet i ét, og samtidig betød prisstøtten i CAP, at effektive producenter som de danske landmænd blev belønnet.
Danmark i CAP
I hele sin levetid har CAP været hjemsøgt af renationaliseringens spøgelse. Under det internationale valutakaos i 1970'erne indførte hvert EF-land forholdsregler ved statsgrænsen for at forhindre, at de divergerende nationale inflationsrater og vekselkurser førte til urimeligt lave priser for deres egne landmænd. Resultatet kunne let blive en faktisk genopsplitning af CAP i adskilte nationale markeder, men danske politikere og landbrugsledere kæmpede hårdt og med betydeligt held for at holde udviklingen under EF’s overordnede kontrol. Dernæst blev det en hjertesag for danske regeringer at sikre dansk landbrug en god bid af kagen under de årlige marathonforhandlinger om priser og produktionskvoter i EF.
Siden 1970’erne har CAP været gennem en langtrukken og politisk pinefuld reformproces i liberaliserende retning. Processen, som i nutiden langtfra er ført til ende, er drevet frem dels af internt pres i EF/EU for at mindske budgetomkostningerne, dels af omverdenens krav om, at EU skal standse sin eksportstøtte og åbne EU’s eget marked for fri import. Danmark har altid i princippet støttet frihandel, men når et regulerings- og udligningssystem som CAP én gang er blevet indarbejdet i landbrugets hele produktions- og finansieringsstruktur, er det svært at afskaffe igen.