Forsiden af Kristeligt Folkepartis principprogram fra 1972. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Vor situation.

På tærsklen til det tredie årtusinde efter Kristus befinder menneskeheden sig i en stadig voldsommere udviklingsproces med frembringelse af kolossale magtmidler, som indvirker på den omgivende natur og griber ind i alle menneskers tilværelse.

Spørgsmålet er, om mennesket vil være i stand til at styre udviklingen til gavn for helheden, eller de farlige tendenser i den vil tage magten og føre os ind i katastrofen.

Guds vilje.

Aldrig før har det været så nødvendige for jordens befolkning at lade sig inspirere og lede af Guds vilje. Gud har hvert enkelt menneskes og hele menneskehedens vel for øje. Hans skabervilje er den højeste norm. Guds bud om at elske medmennesket som sig selv kalder også vor samtid ud af kortsynet egoisme til at dele livet med andre.

De kristne.

Gennem evangeliet om frelsen i Jesus Kristus kalder kristendommen mennesker til det evige liv. Samtidig kundgør kristen forkyndelse kærlighedsbudet og bevæger mennesker til at leve under kærlighedens indflydelse. Trods deres stadige svigten gør evangeliets lys de kristne til verdens lys og jordens salt, også hvad det politiske ansvar angår. De bliver bærere af kærlighedens revolution.

Fred og retfærdighed.

Guds kærlighedsvilje tilsiger os at basere det menneskelige fællesskab på fred og retfærdighed. Imellem racer, køn, generationer, politiske systemer og befolkningsgrupper må der skabes et dybt værdi- og interessefællesskab. Konflikter kan ikke undgås, men de må løses på en sådan måde, at det muliggør en fremtid for de implicerede parter.

Kamp.

Vor verden er også syndens verden. Et fuldkomment samfund med fuldkomne mennesker kan ikke virkeliggøres. Enhver politisk messianisme ender i undertrykkelse af det ufuldkomne medmenneske. Dog er det mulige at gøre samfundet bedre. Dertil er vi forpligtet. Kampen for et bedre samfund bliver samtidig kampen imod egoismens, løgnagtighedens og hadets kræfter. I valget af begrænsede mål og midler må menneskets svaghed og syndighed tages i betragtning. De reelle politiske handlingsmuligheder indskrænkes undertiden til valget mellem et større og et mindre onde, men i henhold til den kristne etik gælder det, at KRISTELIGT FOLKEPARTI er af den overbevisning, at vold som regel ikke løser, men forværrer menneskers problemer både på det personlige, folkelige og mellemfolkelige plan. Den kristne tro rummer stærke bevæggrunde til under indtryk af tilværelsens personlige og samfundsmæssige tragedier ikke at opgive modet.

Kristent menneskesyn.

Intet samfund kan udvikle sig i en positiv retning under tilsidesættelse af de normer og værdier, der er forbundet med et kristent menneskesyn. KRISTELIGT FOLKEPARTI vedkender sig som politisk parti den forpligtelse og inspiration, der udgår fra den kristne etik og et kristent livs- og menneskesyn. Med højeste norm i det bibelske kærlighedsbud vil KRISTELIGT FOLKEPARTI tage stilling til de politiske problemer.

Det enkelte menneske.

Det er karakteristisk for kristen tankegang at tillægge det enkelte menneske afgørende betydning. Den menneskelige person er ikke blot et eksemplar af menneskeracen eller et samfundsmæssigt produkt. At mennesket er en person indebærer, at det kan tænke selvstændige og træffe selvstændige beslutninger, som det kan drages til ansvar for. Det enkelte menneske har både pligter og rettigheder. Dets karakter af person må endvidere ses i forbindelse med dets forhold til medmennesket. KRISTELIGT FOLKEPARTI tager afstand fra politiske systemer og politiske beslutninger, der nedværdiger det enkelte menneske.

Holdningsdannelse.

KRISTELIGT FOLKEPARTI omfatter de holdningsdannende sider af samfundslivet med særlig interesse. Menneske bliver man kun ved at modtage påvirkninger fra sine medmennesker og forarbejde dem. Det er i den enkeltes og samfundets interesse, at der gives borgerne gode betingelser for at tilegne sig normer og værdier, der er i overensstemmelse med et kristent menneskesyn.

Kernepolitik.

I alle forhold i samfundet, hvor det gavner menneskers trivsel, lægger KRISTELIGT FOLKEPARTI vægt på at bevare de små enheder, så som familien, skolen, arbejdspladsen, kommunen. I stedet for et statsformynderi må man tilstræbe mindre selvforvaltende enheder af offentlig eller privat art, hvor de enkelte mennesker i højere grad kan udfolde deres personlighed og påtage sig personlige ansvar.

I ganske særlig grad må familiens betydning fremhæves for menneskelig trivsel og opdragelsen af den kommende generation. En familiebevarende politik fastholder forældrenes førsteret og pligt til selv at opdrage børnene, selv i modstrid med skiftende regeringers gældende politiske målsætninger.

Almenvellet.

Guds omsorg gælder alle. Kristen næstekærlighed har et særligt ansvar for de svage og nødlidende. Men den enkelte har også et ansvar for sig selv. Den enkelte må have frihed til at forfølge egne mål og interesser, hvor det ikke strider mod den etiske forpligtelse til at indordne sig i næstefællesskabet. Højere end den enkeltes økonomiske og politiske interesser står dog helhedens, fællesskabets tilsvarende interesser.

Ud fra den kristne broderskabstanke vil KRISTELIGT FOLKEPARTI have helheden for øje, så ikke en enkelt gruppe favoriseres på en andens bekostning.

Almenvellet i verdensperspektiv.

Almenvellet som ledetråd betyder, at politik og samfundsliv skal være til gavn for alle.

Tidligere er almenvellet blevet forstået som det, der gavnede det enkelte land og dets borgere. I dag er det bydende nødvendigt at forstå almenvellet i et verdensperspektiv, som det, der gavner menneskeheden som helhed.

Højere end den enkelte stats økonomiske og politiske interesser står helhedens, menneskehedens tilsvarende interesser.

Ingen nation må forfølge sin egen lykke i ubekymrethed over andres ulykke, ingen verdensdel berige sig på andres bekostning.

Almenvellet gælder fremtiden.

Hensynet til helheden gælder også fremtidige generationer. Vor generation har ikke ret til at forurene og opbruge så mange af jordens råstofressourcer, at der bliver alt for lidt at dele for de generationer, der skal afløse os på kloden. Det drejer sig om at sikre menneskehedens overlevelsesmuligheder. Den rigtige indstilling til disse enorme problemer er hverken overfladisk optimisme og uansvarlighed, eller en pessimistisk sløvhed. Der må være en stærk vilje til ud fra en langsigtet, fremtidsorienteret politik at angribe problemerne og foretage de nødvendige skridt, både på det nationale og internationale plan.

Dansk politik.

KRISTELIGT FOLKEPARTI vil støtte en politik, der gavner hele det danske folk. Ingen kan undværes, og den ene ikke erstatte eller udfylde den andens plads. Samarbejdstanken må slå dybe rødder, om vi i fællesskab skal bygge et samfund, som vi trygt kan videregive til vore børn.

Både indenrigs- og udenrigspolitik skal i stigende grad indrettes efter vor verdensomspændende forpligtelse overfor den underpriviligerede del af menneskeheden.

Politisk placering.

Forankringen i et kristent menneskesyn og i det bibelske kærlighedsbudskab danner grundlag for politisk saglighed og et nøgternt forhold til politiske ideologier.

KRISTELIGT FOLKEPARTI betegner sig som et social-liberalt parti som udtryk for sin vilje til ud fra en central placering at kunne tjene hele det danske folk, idet partiet forstår menneskets og samfundets sande interesser på baggrund af et kristent menneskesyn.

Ud fra sine egne forudsætninger vil partiet foretage en nuanceret bedømmelse af de forskellige anskuelser og partier.

Kristne partier.

KRISTELIGT FOLKEPARTI vil samarbejde med sådanne kristne, demokratiske partier i andre lande, som vi i det væsentlige er på linje med, for derved at bidrage til mere menneskeværdige forhold i verden.

Den kristne kirke har skelsættende betydning for menneskeheden både når det gælder menneskets evige frelse og dets jordiske liv, herunder samfundsliv og politik. Den kristne kirke ser på det samfundsmæssige område en væsentlig faktor for fred, retfærdighed og fremskridt.

KRISTELIGT FOLKEPARTI vil derfor styrke de kristne kirkesamfunds muligheder for at varetage deres mangeartede tjeneste i det moderne samfund og vil selv lade sig inspirere af bibelens og kirkernes forkyndelse.

KRISTELIGT FOLKEPARTI ser hen til korset i vort flag som den største udfordring, forpligtelse og gave til det danske folk.

FOLKESTYRET

Demokrati er den statsordning, der bedst svarer til en nutidig kristen samfundsopfattelse.

Udøvelsen af samfundsmagten skal ske ud fra en etisk målsætning med norm i Guds skabervilje og menneskerettighederne. Denne etiske målsætning er at give alle statsborgere medansvar for almenvellet. Politik skal derimod ikke i første række tilsigte at erhverve magt til at tilfredsstille egne interesser på andres bekostning.

Enhver statsform, også demokratiet, forudsætter en politisk opdragelse af kommende samfundsborgere, der sætter dem i stand til at fungere inden for dette samfund. Skal demokratiet fungere efter sin bestemmelse, må folket erhverve selvstændig dømmekraft og en høj politisk moral, baseret på pligt og ansvarsfølelse, retfærdighedssans, solidaritet og tolerance.

Demokratiet hviler på den enkeltes medleven og medansvar. Derfor må folket i stedse stigende grad sikres direkte medindflydelse på de politiske beslutninger. En vidtgående decentralisering med gennemførelse af nærdemokrati er en afgørende forudsætning for folkestyrets beståen og videre udvikling.

Virkeliggørelsen af almenvellet stiller store krav til både de politiske partiers og interesseorganisationernes valg af mål og midler.

Løsningen af de store opgaver på verdensplan, der kræver et nært samarbejde og samordning, virkeliggørelse af en international solidaritet og retsorden, nødvendiggør en afsvækkelse af kravet om uindskrænket national selvbestemmelse.

Statsmagten bør være tolerant, men ikke præget af holdningsløs neutralitet. Dette vil skabe et ideologisk tomrum, der tiltrækker yderligere kræfter. KRISTELIGT FOLKEPARTI er overbevist om, at den danske stat bør støtte sig til et kristent menneske- og samfundssyn, som det altovervejende flertal af befolkningen bekender sig til.

RETSSAMFUNDET

Alt menneskeligt samliv kræver grundlæggende retsnormer. Over hvert lands grundlov står menneskerettighederne, sådan som de må forstås ud fra Guds retsvilje.

Et samfund kan først betegne sig som retssamfund, når borgernes rettigheder ikke blot findes på papiret, men når borgerne i realiteten kan gøre alle deres rettigheder gældende over for staten.

KRISTELIGT FOLKEPARTI vil tale alle de menneskers sag, der i forskellige samfundssystemer nedværdiges under en gældende ret, der faktisk er uret. Virkeliggørelse af ret, som er i overensstemmelse med retfærdighed, kræver en stadig kamp imod misbrug af legitim magt og udøvelse af illegitim magt, både når det gælder lovgivning, forvaltning og domstolene.

Kærlighed og ret.

Skal ret ikke blive et redskab for umenneskelighed og undertrykkelse, må den udformes på baggrund af en kristen forståelse af retfærdighed, der altid bygger på kærlighed.

Gældende ret vil altid være behæftet med uret. Dette berettiger ikke til totalt at afvise gældende ret af ideologiske grunde.

Alle samfundsgrupper må for almenvellets skyld affinde sig med at bøje sig for retten.

Retsbevidsthed.

Det er samfundets opgave at bidrage til at styrke den etiske retsbevidsthed. Den offentlige undervisning og opdragelse skal lægge vægt på at indpode respekt for de primære menneskelige goder: liv, fred og ejendom.

Da den kriminelle også er medmenneske, må der lægges stor vægt på det forebyggende og resocialiserende arbejde inden for kriminalforsorgen.

Trods kriminalitetens samfundsmæssige rødder kan man ikke principielt ophæve personligt ansvar 'og skyld uden at nedværdige det enkelte menneske ved at gøre dets selvstændighed til en illusion. Straffens begreb, med et moment af ubehag for den straffede og misbilligelse fra samfundet kan derfor ikke ophæves. 

UDENRIGSPOLITIK

Alle folk og verdensdele er indtrådt i et verdenshistorisk skæbnefællesskab. Hovedformålet med dansk udenrigspolitik er at fremme fred og retfærdighed i verden og der igennem at tjene det almene vel.

Udviklingsbistand

Kærlighedsbudet forpligter os til at indrette vor tilværelse i tjeneste for den underpriviligerede del af menneskeheden, selvom virkeliggørelsen af denne tjeneste vil pålægge vort folk betydeligt afsavn.

Som vi i vort eget samfund bestræber os på at virkeliggøre større ligelighed i fordeling af samfundsgoderne, må vi i endnu højere grad sætte ind på at bekæmpe uligheden mellem rige og fattige nationer og verdensdele. Vi går derfor ind for en ansvarlig og solidarisk økonomisk politik, der ikke lefler for vor kræve- og forbruger-mentalitet, men som medvirker til en forøgelse af udviklingshjælpen gennem en verdensomspændende økonomisk omprioritering til opfyldelsen af de elementære behov for alle mennesker før yderligere luksusbehov opfyldes for de få.

Udviklingsbistanden bør ske både som tosidig og flersidig bistand. Da den skal fungere som hjælp til selvhjælp, bør den fortrinsvis ydes til nationer, der viser politisk vilje til at hjælpe sig selv.

Udviklingsbistanden må bl.a. omfatte et udstrakt handelspolitisk og produktionsmæssigt samarbejde med udviklingslandene, der i særlig grad tilgodeser udviklingslandenes interesser. Dette gælder også, selvom det medfører visse omlægninger af dansk erhvervsliv. Den private investering i udviklingslandene søges fremmet.

Internationalt samarbejde.

Det nordiske samarbejde skal bevares og udbygges. Danmark skal inden for fællesmarkedet tale de øvrige nordiske landes sag og således fungere som bro mellem Norden og det øvrige Europa.

Fællesmarkedet skal bruges til at udligne kløften mellem rige og fattige lande, fremme det europæiske samarbejde, støtte en bedre udvikling i de kommunistiske stater i Europa, samt bekæmpe forurening og ressourcemisbrug.

KRISTELIGT FOLKEPARTI ønsker i særlig grad at bevare og forny forbindelsen med det afgørende kristne indslag i europæisk kultur.

FN bør reorganiseres og effektiviseres for at muliggøre en international retsorden.

Forsvaret.

Danmarks militære forsvar skal sikre landets fortsatte frihed. Dets hovedopgaver er at overvåge dansk område for at hævde vor frihed til at vælge vor egen styreform, yde bidrag til de kollektive sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af Danmark mod angreb fra fremmed magt og at udføre fredsbevarende opgaver for FN.

Danmark forbliver i NATO, så længe der ikke foreligger noget bedre sikkerhedspolitisk alternativ. Forsvaret skal være af en sådan kvalitet og omfang, at det kan overholde sine indgåede NATO-forpligtelser. På den anden side skal vi af alle kræfter arbejde for nedtrapning af terrorbalancen i verden - bl.a. ved at medvirke til gensidig international åbenhed.

Også et psykologisk forsvarsberedskab er vigtigt. Samfundet skal fremme og støtte ungdommens forsvarsvilje. Jævnsides med den militære, tekniske uddannelse skal soldatertiden tjene til at støtte den værnepligtiges holdning som ansvarlig samfundsborger.

Hjemmeværnet må opfattes som en væsentlig del af det danske forsvar. Der må gives anden meningsfyldt tjeneste til dem, der af religiøse og etiske samvittighedsgrunde ikke kan gøre militærtjeneste. Civilforsvarets organisation, uddannelse og materiel bør tilpasses, så det også i fredstid kan yde en effektiv humanitær hjælp ved ulykker og katastrofer. 

FAMILIE OG SAMFUND

Familien er samfundets kerne. Den menneskelige kontakt og omsorg, der er af helt afgørende betydning for det enkelte menneske skabes bedst i små grupper. Familien er det naturlige grundlag for generationernes samhørighed og for at bibringe børnene en socialt acceptabel adfærd.  

Derfor må familien styrkes ved at gøre lovgivningen familiebevarende.

Forældrene har ret og pligt til selv at opdrage deres børn. Skolen har sit mandat som opdrager for hjemmene. Gennem skolen skal den opvoksende generation orienteres henimod det livsvarige ægteskab og en positiv indstilling til pligt og opgaver som forældre og som mand og kvinde. Fremkaldt abort af sociale grunde skal aldrig kunne legaliseres, men skal søges afværget gennem sociale hjælpeforanstaltninger.

Ingen må få økonomisk fordel ved at undlade at indgå ægteskab eller ved at opløse det. Familiens og generationernes fællesskab må ikke ved store arveafgifter modarbejdes på det økonomiske område.

Hjemmet er barnets naturlige miljø. Derfor må skatte- og tilskudsregler ikke tilskynde forældrene til at anbringe børnene i institutioner hele dagen, men gøre det økonomisk muligt at lade en af forældrene blive hjemme, mens børnene er små. - For lidt større børn kan børnehaver give gode muligheder for at lære at omgås andre. Børnehaverne bør fortrinsvis have halvdagspladser. Hjemmehjælpsordningen bør kraftigt udbygges, således at et hjem kan holdes samlet ved længere tids sygdom for en af forældrene.

De ældre i samfundet bør så længe som overhovedet muligt, bl.a. ved hjælp af hjemmehjælpsordningen have mulighed for at blive så længe som muligt i eget hjem fremfor at komme på institution.

BOLIGPOLITIK

Boligpolitikken skal være familievenlig.

Gode og rummelige boliger er af største værdi for et sundt familieliv og for det enkelte menneskes udvikling. Det bør være et mål, at alle har mulighed for at eje egen bolig.

Der må skabes et frit boligmarked.

Det private og det sociale boligbyggeri skal økonomisk ligestilles.

Bolig- og skattepolitik skal være neutral med hensyn til valg af boligform.

Boligsikring skal kun gives, hvor der er et egentlig socialt behov.

SUNDHEDS-, SOCIAL- OG MILJØPOLITIK

For den kristne har budet om kærlighed til næsten altid i særlig grad haft betydning i forholdet til det nødlidende medmenneske. Sundheds-, social og miljøpolitik hører sammen og må prioriteres højt.

Der bør tages alvorligt fat på hele problematikken omkring narkotika, alkohol og tobak. Samfundet bør modvirke enhver form for alkohol og tobaksreklamer. Der må sættes kraftigere ind overfor spirituskørsel.

Den enkelte borger må kunne nyde social tryghed, men på en sådan måde, at personligt ansvar ikke lammes. For ikke at umyndiggøres må den enkelte kunne være medbestemmende vedrørende omfanget af sin personlige sikkerhed, bl.a. gennem private forsikringsordninger.

Handicappede børn bør tidligst muligt og i videst muligt omfang bringes ud i det normale samfund.

Alle, også ældre og erhvervshæmmede, bør have mulighed for ved lønnet arbejde at udfylde en meningsfyldt tilværelse i samfundet.

En væsentlig del af socialpolitikken bør være af forebyggende art.

Der bør skabes gode muligheder for oprettelse og drift af kirkelige og andre private institutioner med ret til selv at ansætte ledere og medarbejdere.

Man må lægge vægt på at løse de sociale problemer omkring svangerskab og fødsel.

Der må afsættes tilstrækkelige midler til en effektiv indsats imod miljøforureningen.

EN POSITIV FRITID

Begrebet fritid er i pagt med det kristne syn på mennesket som mere end et produktionsvæsen. Samfundet må medvirke til en ligelig fordeling af arbejdskravene mellem borgerne, så alle sikres mulighed for en fritid, hvis indhold man personligt bestemmer.

Desuden må samfundet stille en række fritidsfaciliteter til rådighed, f.eks. strande, naturparker, idrætsanlæg og kulturanlæg i bred forstand.

Idræt.

Idrætten er en kilde til sundhed og ligevægt, virker karakterdannende og fremmer bl.a. gennem de sportsetiske krav positive mønstre for social adfærd. KRISTELIGT FOLKEPARTI lægger vægt på, at der bliver rettet et varieret tilbud om idræt til borgere i alle aldre og samfundslag. Amatørprincippet bør være det afgørende, og idrætten bør hvile på den indsats, som lederne yder af idealistiske-grunde.

Dansk deltagelse i international sport bør ikke gøres afhængig af politiske overvejelser.

Foreningsliv.

Den rodfæstede danske skik at danne foreninger til fremme af gode formål bør støttes - dels fordi der herved løses en række nødvendige opgaver ad frivillig vej, men også fordi foreningslivet er en effektiv skole i nærdemokrati. Samfundet bør stille lokaler til rådighed for foreningsarbejdet og for børne- og ungdomsorganisationernes vedkommende yde en direkte støtte. Der må dog altid forlanges en vis ydelse fra medlemmernes side. 

DANMARKS RADIO

En fri og mangfoldig massekommunikation er en forudsætning for demokrati. Danmarks radio er i kraft af radioens og TV's påvirkningsmuligheder en af de største magtfaktorer i det danske samfund. Derfor må samfundet styre og kontrollere disse medier.

Lytter- og seerorganisationer skal have større indflydelse på Danmarks Radios ledelse.

Den saglighed, upartiskhed og alsidighed, der skal karakterisere en offentlig institution som Danmarks Radio indebærer bl.a., at Danmarks Radio ikke bevidst må nedbryde de etiske og religiøse værdier, som er grundlæggende for vort folk, Danmarks Radios påvirkning skal tværtimod være i overensstemmelse med forældrenes, skolens og samfundets kulturelle grundlag og opdragelsesmål. 

KUNST OG KULTUR

Kunsten afspejler menneskets muligheder på godt og ondt.

KRISTELIGT FOLKEPARTI ønsker ganske særligt at opmuntre den kunst, der fastholder menneskeværd og ansvar.

Kulturpolitikken skal være båret af respekt for vor åndelige arv og for de idealer, omgangsformer og institutioner, som udgør de bærende elementer i vor kultur.

Samfundet må værne om ytringsfriheden i kreative anliggender, men må fastholde en afstandtagen fra misbrug af ytringsfriheden.

Der skrides ind mod eksport og udstilling af pornografi, herunder også mod pornografisk reklame.

Direkte politiserende kunst bør støttes af interesserede politiske partier og grupper, derimod ikke af det offentlige, hvorimod samfundet bør kunne støtte eksperimenterende kunst.

Kunstnerstøtte bør i vid udstrækning gives ved, at det offentlige stiller kunstnerne arbejdsopgaver. 

KIRKEN I FOLKET

Folkekirken må ifølge sin bekendelse forstå sig som en gren af Jesus Kristi kirke.

Det kirkelige selvstyre skal kraftigt udbygges. Folkekirkens demokratisering indebærer, at det bliver folkekirkens medlemmer, og ikke folketing og kirkeministerium, der får den afgørende indflydelse på kirkens ledelse og virke gennem kirkelige valg til menighedsråd og andre kirkelige råd på kommunalt, stifts- og landsplan.

Folkekirkens udtryksmidler, organisations- og arbejdsformer bør reformeres med henblik på en mere kvalificeret tjeneste i det moderne samfund. Nye kirkelige organer og embeder skal muliggøre planlægning, iværksættelse og koordinering af folkekirkelige aktivitet.

Der skal af kirkelige midler kunne ydes støtte til frivillige folkekirkelige organisationer for bl.a. Ydre Mission, religionspædagogik, eller diakoni som udtryk for, at de varetager en nødvendig del af folkekirkens virksomhed.

Der må lægges særlig vægt på at fremme et kirkeligt arbejde blandt den opvoksende ungdom.

Frikirkerne og den katolske kirke skal kunne nyde samme rettigheder, som gælder for den danske folkekirke.

UNDERVISNING OG UDDANNELSE

I det moderne samfund er uddannelse en livsvarig proces. I al uddannelse indgår der påvirkning. Målsætning for uddannelse og påvirkning må formuleres klart. KRISTELIGT FOLKEPARTI ønsker, at de uddannelsessøgende bringes i positiv og engagerende kontakt med vort centrale kulturgrundlag, med betoning af kristne etiske og livgivende værdier, som vort vesterlandske samfund bygger på.

Folkeskolens opgave er at udvikle børnene i overensstemmelse med forældrenes ønsker og på det kristne kulturgrundlag til frie, selvstændige og ansvarsbevidste samfundsborgere med fantasi og skaberevne i behold, med den nødvendige grundviden for den senere efteruddannelse til en funktion i samfundet og med en bred menneskelig forståelse og en etisk holdning.

Skolepengene bør følge barnet, således at forældre og børn har fri mulighed for at vælge den skoleform, som de ønsker, således at det ikke bliver særligt belastende at sende sit barn til friskoler, efterskoler, kostskoler eller ungdomshøjskoler.

Kristendomsundervisningen skal betragtes som det vigtigste holdningsdannende fag. Skolen må tilstræbe, at undervisningssituationen tillader læreren en holdningsdannende formidling af den bibelske forkyndelse, således som den fortolkes af evangelisk-luthersk lære. 

ET SAMLENDE GRUNDSYN

Det er ikke blot i kristendomstimerne, der skal gives en holdningsdannende undervisning, der er i overensstemmelse med kristen etik. Det er hele skolens samlede opdragelsesindsats, der skal have en kristen målsætning. Både lærebøger og omgangsformer må bære præg af et kristent livssyn.

Saglig oplysning til selvstændig stillingtagen skal være den væsentligste måde at ansvarliggøre eleverne på gennem hele uddannelsestiden.

KRISTELIGT FOLKEPARTI afviser forsøg på at misbruge børnehave, skole og højere uddannelse til at fremelske en samfundsnedbrydende indstilling.

Medindflydelse.

Der må sikres uddannelsessøgende en i forhold til deres kvalifikationer stigende indflydelse på, hvorledes en uddannelsesinstitution virkeliggør sin formålsparagraf.

Det er væsentligt, at de frie ungdoms- og højskoler forbliver frie, selvejende institutioner, i hvis styrelsesforhold statsmagten ikke blander sig. Staten bør ikke selv oprette højskoler, men skal også fremover sikre, at der er mulighed for, at kredse i det danske folk kan oprette de skoler, de finder behov for. Skolens bestyrelse har det fulde ansvar for, at det idegrundlag, som skolen efter sin fundats skal bygge på, bliver overholdt.

For at sikre et varieret uddannelsestilbud skal private, upolitiske skoler, herunder skoler med kristen formålsparagraf, have tilstrækkelig støtte fra det offentlige.

Den højere uddannelse bør, for at være fleksibel, opbygges i forskellige trin, som muliggør et varieret uddannelsesniveau og fortsat overgang til nye erhverv og funktioner.

Den støtte, der skal gives unge under uddannelse, må fortrinsvis gives i form af lån, der er rente- og afdragsfri i studietiden.

ERHVERVSLIV OG ERHVERVSUDØVELSE

Grundlaget for erhvervsudøvelse er det skabende menneske.

KRISTELIGT FOLKEPARTI er tilhænger af et frit erhvervsliv med frugtbart samarbejde mellem arbejde og kapital.

Landets styre må i overensstemmelse med social-liberale grundsætninger tilrettelægge rammerne for erhvervslivet, således at fuld beskæftigelse opretholdes og opsparing tilvejebringer den nødvendige kapital af landets egne midler så vi ikke ved lån i udlandet unddrager udviklingslandene nødvendig kapital.

Lige løn for kvinder og mænd må tilstræbes.

Egnsudvikling med større ligestilling mellem landsdelene må fremmes.

KRISTELIGT FOLKEPARTI er også på det økonomiske område tilhænger af de mindre enheder. Familiebruget på landet må bevares, og den mindre bedrift må spille en betydelig rolle i håndværk, handel og industri. Administrative byrder, som det offentlige pålægger erhvervslivet, må honoreres. En eventuel liberalisering af lukkeloven m.v. må tage hensyn til helligdagsfreden, de erhvervsdrivendes fritid og de mindre bedrifters tarv.

Under nutidens udvikling må en omskoling, der tager hensyn til de udøvendes frihed, indtage en væsentlig plads. Adgangen til førtids- og tidlig pensionering fremmes, således at der åbnes udvidet adgang til gradvis tilbagetrækning fra de erhvervsaktives rækker. Pensionister må sikres mulighed for meningsfyldt deltidsbeskæftigelse.

Erhvervslivets behov for arbejdskraft skal dækkes ved en bremsning og bedre tilrettelæggelse af det voksende offentlige personaleforbrug. Det erhvervsliv, som ønskes fremmet gennem en national og international langtidsplanlægning - det ikke-forurenende, det ikke-destruktive og det ikkeoverflødige skal sikres den fornødne kapital.

Erhvervslivet skal sikres mere kapital bl.a. ved popularisering af aktiebesiddelse og gennem ændringer i skattelovgivningen. Dobbelt beskatning af aktieselskaber ophæves og opsparing begunstiges.

Det offentlige må drage omsorg for. at der i samarbejde med erhvervslivet gennemføres en erhvervsforskning, der kan komme alle virksomheder til gode.

Forureningsbekæmpelse.

Forureningsbekæmpelse vil stille store krav til både det offentlige, erhvervslivet og befolkningen. Fortsat økonomisk vækst kan ikke længere fungere som højeste norm, men bør afløses af idealet om højeste nyttevirkning af de anvendte midler. Omkostningerne ved forureningsbekæmpelse skal hovedsagelig udredes af den, der forurener. Det europæiske samarbejde med henblik på en international lovgivning vedrørende forureningsbekæmpelse bør fremskyndes.

Kristen forståelse af almenvellet er ikke et kortsigtet hensyn til national forbruger-egoisme, men gælder dels fattige folkeslag, dels fremtidens mennesker.

SKATTEPOLITIK

Løsningen af de offentlige opgaver, der er nødvendig for almenvellet kræver økonomiske ofre af borgerne.

Skattetrykket må imidlertid fordeles efter økonomisk bæreevne.

Det skal være målsætningen for skattepolitikken, at beskatningen er så retfærdig som muligt, hvorfor en urimelig høj indkomstbeskatning skal nedbringes og holdes nede gennem besparelser på administrationen og gennem en forebyggende indsats, der kan nedbringe de sociale udgifter væsentligt.

For at modvirke inflation og samfundets kollektivisering og for at fremme arbejdsindsats og opsparing bør de samlede offentlige udgifter ikke overstige en rimelig procentdel af nationalindkomsten. 

SAMFÆRDSEL

Trafikinvesteringer skal planlægges ud fra hensynet til, at trafikken er til for menneskers skyld, hvorfor trafiksikringen skal indgå i planlægningen af hele det lokale, nationale og internationale trafikmiljø, ligesom en forebyggende trafik-etik må hævdes gennem lovgivningen, så de menneskelige omkostninger ved trafikken nedbringes i væsentlig grad.

Der må foretages en prioritering af de store anlægsopgaver, så disse ikke bestandig udsættes.

Såvidt man kan interessere privat kapital i at drive private trafikselskaber bør denne løsning i reglen foretrækkes, bl.a. for at lette de offentlige budgetter.

De kollektive transportmidler bør udbygges og gøres attraktive. 

LANGTIDSPLANLÆGNING

KRISTELIGT FOLKEPARTI vil medvirke til, at vort samfund fører en fremsynet politik, der vil fremme udviklingen henimod et menneskeværdigt samfund.