Artikler
Christian Frederik Vilhelm Carl var søn af den senere Christian 9. og blev efter sin far den anden Glücksborger på den danske trone. Han interesserede sig levende for politik og var i modsætning til sin far – og i en vis grad sin søn Christian 10. – tilhænger af et gennemført konstitutionelt monarki med den politiske magt centreret i Folketinget. Grundet Christian 9.s lange levetid var han kronprins i 43 år og fik kun seks år som konge, før han døde af hjertetilfælde i Hamborg i 1912.
Frederik 8. valgsprog: Herren være min hjælper
Kronprins
Frederik 8. gik som den første danske tronarving i almindelig skole i København. Senere gjorde han karriere inden for hæren og var blandt andet attacheret general Cai Hegermann-Lindencrones stab i Jylland under krigen i 1864. Han studerede statsvidenskab i Oxford og havde et omfattende internationalt kontaktnet, ikke mindst gennem sine søskendes ægteskaber med en række europæiske kongefamilier.
Som kronprins fulgte Frederik 8. tidens strømninger inden for litteratur og videnskab. Han fulgte ligeledes det politiske liv i Danmark og opbyggede kontakter med en række politikere. Under provisorietiden så han med stigende skepsis på Estrups hårdhændede fremfærd over for Venstreflertallet i Folketinget. Han mente, at både monarkiet og samfundet på denne måde kom i fare. Trods hans plads i statsrådet som kronprins og hans position som stedfortræder for kongen når denne var i udlandet, var hans indflydelse dog begrænset. Christian 9. så først og fremmest hans rolle som den afventende tronfølgers og ikke som en aktiv politisk medspiller.
Portræt af den ældre Frederik 8., malet af Otto Bache i 1909. Fra: Kongernes Samling - AmalienborgKonge
Da Christian 9. døde i 1906, var Frederik 8. 62 år gammel. I sin korte regeringstid markerede han sig som støtte af det parlamentariske princip, blandt andet da han i 1909 overlod det til den radikale Carl Th. Zahle at danne regering trods kongens personlige uenighed med partiet i forsvarsspørgsmålet. Netop forsvarssagen kom til at præge Frederik 8.’s regeringstid. Han anså de tiltagende stormagtsstridigheder i Europa som en trussel mod freden og mod Danmark og ønskede et stærkt forsvar til at hævde dansk neutralitet i en eventuel krig. Selvom han således var utilfreds med rækkevidden af forsvarsforliget i 1909, accepterede han det som det politiske kompromis det var.
En populær monark
Frederik 8. giftede sig med den svenske prinsesse Louise i 1869, og sammen fik de otte børn, blandt andet den senere Christian 10. og den norske kong Haakon 7. Som kronprins og senere konge opnåede Frederik 8. en vis folkelig popularitet. Som konge foretog han i 1908 en længere rejse gennem Jylland, der kulminerede med et besøg i Venstrelederen konseilspræsident J. C. Christensens hjem i Hee. Besøget symboliserede til dels kongemagtens og bondebevægelsens forbrødring efter provisorietiden og var samtidig nyskabende i forholdet mellem folk og konge.
Frederik 8. holdt særligt i sin tid som kronprins af at kunne færdes forholdsvist frit uden følge. På sine rejser i udlandet rejste han ofte anonymt, og det var på en uledsaget aftenvandring alene i Hamborg i maj 1912, at han faldt livløs om. Først dagen efter blev han identificeret på lighuset som den danske konge.
Frederik 8. opnåede med sine rejser i det danske rige folkelig popularitet. I 1908 foretog han en længere rejse i Jylland og i 1907, hvor dette filmklip er fra, besøgte han Island, der dengang var et dansk biland. Besøget, der var et genvisit efter det islandske Altings besøg i Danmark året før, havde blandt andet til formål at lægge en dæmper på det islandske ønske om selvstyre, hvad det dog ikke formåede. I 1918 blev Island således anerkendt som en suveræn stat i personalunion med Danmark, og i 1944 proklameredes republikken Island. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut.