Uddrag fra "Sikkerhed, vækst - udvikling", 2004

Kilder

Kildeintroduktion:

Terrorangrebet den 11. september 2001 påvirkede de generelle strømninger omkring udviklingsbistand. I ønsket om at modvirke radikale tendenser i fattige udviklingslande igangsatte donorlande i stigende grad terrorbekæmpelsesprojekter, og udviklingsbistanden undergik generelt en form for sikkerhedsliggørelse, hvilket især er tydeligt i forbindelse med genopbygning af kriseramte lande og, ikke mindst, i kølvandet på internationale militære interventioner som i Irak og Afghanistan. Modtagerlandenes politiske systemer, forvaltningspraksisser, regeringsførelse og overholdelse af menneskerettigheder var fortsat i centrum sammen med fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst, men de blev i stigende grad kombineret med ønsket om terrorbekæmpelse og beskyttelse af menneskerettigheder.

Den daværende VK-regering fremlagde i 2004 sine prioriteter for dansk udviklingsbistand i "Sikkerhed, vækst – udvikling”. Nedenfor er gengivet i uddrag omhandlende Afghanistan, Irak og skrøbelige stater samt terror, hvori periodens fokus på sikkerhedsliggørelse af udviklingspolitikken illusteres

Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme – Nye ansvarlige og demokratiske aktører

Sikkerhed er en nødvendig forudsætning for udvikling. Bidrag til genetablering af sikkerhed og fremme af fred i lande og regioner, hvor der før var systematisk vold, kriminalitet og terror, er en investering i fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst. Voldelig konflikt er ikke kun et problem for de direkte berørte samfund. Også nabolande og regioner påvirkes i form af flygtningestrømme, organiseret kriminalitet og hæmmet økonomisk samkvem.

Danmark skal fortsat bidrage aktivt til at bilægge voldelig konflikt og fremme en fredelig, demokratisk udvikling i verdens brændpunkter og forebygge terrorisme. I 2005 og 2006 giver det forventede danske medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd os en helt særlig platform herfor, ikke mindst i forhold til Afrika. Men pladsen forpligter også. Det er afgørende for vores troværdighed og indflydelse, at vi kan levere konkrete og kompetente indsatser til det internationale samfunds arbejde for konfliktforebyggelse, mægling, fredsskabelse og fredsbevarelse samt deltage målrettet i kampen mod den ny terrorisme.

I de kommende år vil regeringen yderligere videreudvikle Danmarks bidrag til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering gennem øget støtte til de internationale organisationers arbejde for at fremme stabilitet og sikkerhed. Fokus skal især rettes mod FN og dets organisationer og navnlig på tiltag i Afrika.

Terrorisme er ikke blot et problem for de rige lande. Det vil befolkningen på Bali, i Nairobi og i Casablanca til hver en tid kunne bekræfte. Ved at fremme udvikling, demokrati og menneskerettigheder er udviklingssamarbejdet et centralt instrument til at modvirke politisk radikalisering og religiøs fundamentalisme og derved begrænse sympati og rekrutteringsgrundlag for den internationale terrorisme. Samtidig kan udviklingsindsatsen bidrage til at genoprette politiske, økonomiske og sociale strukturer i svage og fejlslagne stater, der ikke er i stand til at tilvejebringe selv basale ydelser for deres befolkning, og som samtidig kan udnyttes som ’safe havens’ for terrorister og deres lyssky aktiviteter – som for eksempel Afghanistan under Taliban-regimet.

Danmark vil under et medlemskab af Sikkerhedsrådet arbejde for at fastholde terrorbekæmpelse højt på den internationale dagsorden og styrke FN’s ledende indsats på området.

Regeringen har med principplanen for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme angivet klare retningslinier for og konkrete tiltag i den danske udviklingsindsats mod terrorisme. Det gælder dels direkte indsatser i blandt andet Indonesien, Centralasien, Yemen, Iran, Niger og Kenya, dels tiltag gennem internationale organisationer, herunder Sikkerhedsrådets antiterrorkomité, CTC, og bistand til udvalgte udviklingslandes bestræbelser på at opfylde FN’s anti-terrorresolution 1373. Principplanen vil løbende blive videreudviklet i lyset af indhøstede erfaringer og opnåede resultater.

Blandt verdens brændpunkter har Afghanistan, Irak og Sudan påkaldt sig særlig opmærksomhed. Afghanistan og Irak arbejder for at integrere sig som ansvarlige og demokratiske aktører i det internationale samfund. Sudan har potentiale til at gå samme vej. Hvis det lykkes, vil de tre lande kunne stå som regionale eksempler til efterfølgelse på den forandring og de muligheder, der opstår, hvor vold og terror må vige for sikkerhed og udvikling, og hvor fejlslagne stater bringes på rette vej.

I Afghanistan skal Danmark også i de kommende fem år bidrage til at fremme sikkerhed og stabilitet og støtte genopbygning og genetablering af det afghanske samfund gennem en flerstrenget indsats. Udfordringerne er fortsat store med en skrøbelig sikkerhedssituation, nye, endnu spinkle demokratiske institutioner og ekstrem fattigdom. Den danske udviklingsindsats vil være koncentreret om tiltag inden for uddannelse, udvikling af landområder, respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse, samt nærområdetiltag for flygtninge og internt fordrevne. Regeringen vil afsætte 550 mio. kr. til Afghanistan i 2005-2009.

Danmark støtter udviklingen i Irak gennem en bredspektret indsats med militære, civile, humanitære og handelsmæssige elementer. Regeringen lægger stor vægt på at udnytte samspillet mellem de forskellige elementer i den danske indsats for at styrke gennemslagskraften. Regeringen vil afsætte 150 mio. kr. til genopbygningsindsatsen i Irak i 2005-2006. I indsatsen indgår tiltag med sigte på politi og retsstat, demokratisering, god regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder og nærområdetiltag. I løbet af perioden forventes Irak i stadig højere grad selv at kunne løfte opgaven, henset til dets økonomiske potentiale.

Regeringen vil yde et flerstrenget dansk bidrag til stabilisering og genopbygning i Sudan – under forudsætning af tilfredsstillende fremskridt i fredsprocessen. Alt efter de konkrete behov vil indsatsen kunne omfatte nødhjælp, reintegrationstiltag for flygtninge og internt fordrevne, god regeringsførelse og respekt for menneske rettigheder samt konkrete genopbygningsindsatser.

Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. over de kommende fem år til en bredspektret fredsopbygningsindsats i Sudan.

Erfaringerne fra Afghanistan og Irak – og forud herfor på Vestbalkan og i Eritrea – har understreget nødvendigheden af at sikre samtænkning af den civile og militære indsats i kriseområder, hvor der er indsat danske styrker. De enkelte aktører må – under fuld respekt for aktørernes grundlæggende forskelligheder og individuelle kompetencer – gensidigt understøtte hinandens indsatser for at sikre et målrettet og effektivt bidrag til stabilisering og normalisering af situationen i et konfliktområde.

Regeringen har derfor lanceret et nyt initiativ for civil-militært samarbejde med henblik på at øge den samlede effektivitet af Danmarks fremtidige indsats i kriseområder, hvor der er indsat danske styrker. Formålet med den samlede danske indsats i et område er at stabilisere og normalisere forholdene hurtigst muligt. For civilbefolkningen vil forbedringer i sikkerhedssituationen og forbedringer i den sociale og økonomiske situation i området være tæt forbundne. Det er derfor afgørende, at de civile, militære og humanitære aktørers indsatser i videst muligt omfang og fra første færd sker fokuseret og koordineret. Det kan også hjælpe med til at forkorte den militære tilstedeværelse.

Som ét led i det nye samtænkningsinitiativ øges den humanitære bevilling med op til 15 mio. kr. årligt for at sikre midler til stabiliseringsindsatser, der kan skabe konkrete forbedringer for lokalbefolkningen i områder, hvor det danske forsvar er til stede. Regeringen vil endvidere iværksætte en erfaringsopsamling af den danske indsats i Afghanistan og Irak som et aktivt indspil til de fortsatte nationale og internationale drøftelser om, hvordan det civile-militære samspil fremover kan styrkes i kriseramte lande.