Artikler
Peder Griffenfeld var dansk rigskansler 1674-76. Han blev født i 1635 som søn af en fra Tyskland indvandret københavnsk vinhandler. Hans dåbsnavn var Peder Schumacher, og han blev i 1673 adlet under navnet Griffenfeld.
Karriere
Griffenfeld blev uddannet ved Københavns Universitet, siden ved universiteterne i Leyden og Oxford. Han opholdt sig i England ved monarkiets genindførelse i 1660 og i Frankrig ved Ludvig 14.s personlige magtovertagelse i 1661. Griffenfeld kom i 1662 i Frederik 3.s tjeneste som leder af kongens bibliotek og arkiv, forfattede som kongens kammersekretær Kongeloven af 1665 (enevældens 'forfatning') og var derefter en af hovedmændene i opbygningen af enevældens magtapparat, bl.a. kollegiestyret, indførelsen af greve- og friherrestanden i 1671 og rangordningen. I 1673 blev han adlet under navnet Griffenfeld og i 1674 udnævnt til kansler, dvs. chef for Danske Kancelli, en af rigets højeste poster.
En embedsmand af borgerlig herkomst
Peder Schumacher/Griffenfeld er et af de første eksempler på en embedsmand af borgerlig herkomst, der gjorde karriere på grund af sine personlige kvalifikationer. Undervejs mod toppen skaffede han andre unge borgerlige ind i administrationen, deriblandt sine egne slægtninge. Han øvede desuden stor indflydelse på udenrigspolitikken
Griffenfelds fald
Griffenfeld kom i unåde, da han gik ind for en mildere kurs mod Frankrig og arvefjenden Sverige. Under den skånske krig lod Christian 5. ham falde. I 1676 blev han anklaget for korruption, embedsmisbrug og landsforræderi og dømt til døden, men i sidste øjeblik benådet til livsvarigt fængsel. Han sad først i Kastellet, siden på Munkholm ved Trondheim.
Griffenfeld døde i Trondheim 1699 og blev begravet i Vær kirke ved Horsens.
Portræt af Peder Schumacher Griffenfeld malet af Abraham Wuchters i 1672. Fra: Wikimedia Commons