Uddannelse og karriere

Orla Reinhardt Møller blev født i 1916 under beskedne kår på Mols. Familien var præget af farens engagement i fagbevægelsen, Socialdemokratiet og Indre Mission. Orla Møller kom på indremissionsk kursus i Rønde, hvorfra han blev student i 1934. Han videreuddannede sig til præst og blev cand.theol. i 1940. Han fik derefter arbejde som sognepræst bl.a. i Borum-Lyngby. Under krigen var Orla Møller aktiv i både modstandsbevægelsen og det national-konservative parti Dansk Samling. Han var dog hverken på det politiske eller religiøse felt ortodoks og forlod både Dansk Samling og Indre Mission igen.

I 1946 fik Orla Møller tjeneste i Aalborg som residerende kapellan. I 1951 blev han generalsekretær i Kristelig Forening for Unge Mænd og Kvinder (KFUM og KFUK), og de følgende år fik han en lang række bestyrelsesposter og hverv i bl.a. Dansk Bibelskole (1951-56), Det Økumeniske Fællesråd (1952-56) og Dansk Idrætsforbund (1959-61).

I årene 1956-65 virkede han som sognepræst i Hasseris, Nordjylland.

I Folketinget 1964-77

Orla Møllers socialdemokratiske grundholdning kom i første omgang til udtryk i forbindelse med hans menighedsrådsarbejde. I 1964 kom han for første gang i Folketinget for Socialdemokratiet, og han blev valgt ind igen frem til 1977. Orla Møller profilerede sig hurtigt i partiet og blev kirkeminister i 1966 i Jens Otto Krags anden regering.

Da Socialdemokratiet kom i opposition i 1968, fik han en række ordførerposter i partiet, og da Jens Otto Krag (1914-78) igen dannede regering i 1971 fik han den magtfulde position som politisk ordfører og gruppeformand.

Portrætfoto af Orla Møller. Fra: Folketingets Bibliotek

Konkurrent til Anker Jørgensen

Orla Møller var kendt som centrum-højre socialdemokrat og havde stor støtte blandt dette segment i folketingsgruppen. Orla Møller kunne derfor være blevet et seriøst alternativ til Anker Jørgensen (1922-2016) på statsministerposten. Da det blev kendt, at Jens Otto Krag kørte Anker Jørgensen i stilling som ny formand for partiet, lykkedes det Orla Møllers støtter at samle omkring 40 underskrifter på servietter i Folketingets restaurant Snapstinget til Møllers kandidatur til formandsposten. Forsøget mislykkedes dog, da Orla Møller ikke selv havde modet til at føre det igennem.

Forsvarsminister 1973 samt 1975-77 og justitsminister 1975-77

I et forsøg på at binde Orla Møllers loyalitet gjorde Anker Jørgensen ham til forsvarsminister, da han i 1973 ved en rokade sammensatte sin første regering. I Anker Jørgensens anden regering fik Orla Møller porteføljerne som både forsvarsminister og justitsminister indtil 1977.

Orla Møllers karriere som minister og politiker var begivenhedsrig og ofte stormfuld. I 1977 stod Orla Møller som forsvarsminister i spidsen for købet af 58 F-16 jagerfly, populært kalder ’århundredets våbenhandel’.

I hans periode som justitsminister blev Christianias fremtid et varmt emne på den politiske dagsorden. Orla Møller selv mente, at fristaden burde lukkes. Fremskridtspartiet og et flertal i Folketinget pålagde med et beslutningsforslag regeringen at rømme Christiania. Det blev dog aldrig effektueret. Det var ligeledes i hans tid som justitsminister, at en sag om udvisning af en ung mexicaner mistænkt for spionage og terrorisme fyldte mediebilledet. Der var stor folkelig modstand mod udvisningen, og det udviklede sig til en egentlig politisk krise for Orla Møller. I 1975 kom det frem, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, muligvis havde overvåget faglige konflikter og udarbejdet registre over borgeres politiske tilhørsforhold. Her kom Orla Møller ikke mindst på kollisionskurs med baglandet i fagbevægelsen.

Orla Møller forlod dansk politik i 1977 og blev i januar 1978 direktør for NATO's informationskontor i Bruxelles. Orla Møller døde i 1979.