Kilder
Kildeintroduktion:
I takt med de allieredes fremgang under 2. verdenskrig begyndte stemningen i befolkningen at vende sig mod tyskerne, hvilket bl.a. resulterede i en voksende modstandsbevægelse og Auguststrejkerne i 1943. Denne stemning og troen på et tysk nederlag blev yderligere forstærket af de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. For at lægge låg på den tiltagende sabotage og uro henrettede besættelsesmagten i juni 1944 bl.a. 8 modstandsfolk, indførte spærretid så det blev forbudt at opholde sig udendørs efter kl. 20, og udførte schalburgtage mod bl.a. Tivoli og Den Kongelige Porcelænsfabrik. Disse tiltag provokerede befolkningen.
Den 26. juni 1944 startede det der blev kaldt folkestrejken med, at arbejderne på B&W gik tidligere hjem for, som de sagde, at kunne nå at passe deres kolonihave inden spærretid. Efter at besættelsesmagten den 30. juni henrettede endnu 8 modstandsfolk, eskalerede begivenhederne til en generalstrejke, der varede indtil den 5. juli. Strejken bredte sig i løbet af kort tid til det meste af København og fik en stor opbakning. Den udviklede sig til decideret gadekamp mellem besættelsesmagten og de strejkende, og den blev den største enkeltkonfrontation mellem den danske befolkning og besættelsesmagten.
I et forsøg på at få stoppet strejken afskar besættelsesmagten København for forsyninger og satte yderligere militær ind. Som svar herpå udsendte Frihedsrådet den 30. juni 1944 sit første opråb om at forsætte strejken. Den 2. juli 1944 udsendte Frihedsrådet sit andet opråb med endnu en opfordring til strejkens fortsættelse, og samme dag udsendte en række politikere og erhvervsfolk dette opråb imod strejken og opfordrede befolkningen til at gå i arbejde igen.
Opfordringen havde dog ikke den store effekt. I løbet af de første dage i juli opstod der en række sympatistrejker på Sjælland, og besættelsesmagten begyndte at frygte, at strejken skulle sprede sig til resten af landet. Der blev indledt forhandlinger mellem besættelsesmagten og danske politikere og embedsmænd. Det resulterede i, at nogle af Frihedsrådets krav blev efterkommet, og efter en proklamation fra Frihedsrådet stoppede strejken den 5. juli. Folkestrejken illustrerede Frihedsrådets opbakning i befolkningen og politikernes mangel på samme.
OPRAAB
Til Københavns Befolkning
I Forstaaelse med Cheferne for Centraladministrationen og Repræsentanter for de samarbejdende politiske Partier ønsker vi undertegnede Repræsentanter for Hovedstadskommunerne samt danske Arbejds- og Erhvervsorganisationer at rette følgende Henvendelse til Befolkningen i Anledning af den Situation, som er opstaaet som Følge af den sidste Tids Begivenheder.
Arbejdsnedlæggelsen i København har bragt Hovedstadens Befolkning i en skæbnesvanger Situation. Konsekvenserne af en fortsat Strejkebevægelse er uoverskuelig. Tilførslerne af Levnedsmidler og andre Livsfornødenheder til Hovedstaden svigter allerede og vil i Løbet af korteste Tid gaa helt i Staa. Faren for Indgreb med Virkninger af uoprettelig Karakter er overhængende. Genoprettelse af Byens normale Liv er en nødvendig Forudsætning for, at truende Ulykker skal kunne undgaas. Alle og enhver opfordres derfor indtrængende til straks at genoptage deres daglige Gerning.
København, den 2. Juli 1944
Frederiksberg Kommune
Borgmester V. Fischer
Gentofte Kommune
Borgmester Aage E. Jørgensen
Københavns Kommune
Overborgmester Viggo Christensen
Formand for Borgerrepræsentationen Alex. Fløtkjær
Dansk Arbejdsgiverforening
Hans L. Larsen T. K. Thomsen
Arbejdernes Erhvervsraad
Ludvig Christensen
Dansk Dampskibsrederiforening
Kørbing
Grosserer-Societetet
Rudolf Schmidt
Fællesrepræsentationen for Haandværk og industri
Rasmus Sørensen
Industriraadet
H. P. Christensen
Haandværkerraadet
Esper Eising
Landbrugsraadet
Hauch
De samvirkende Fagforbund (Forretningsudvalget)
Ejler Jensen Einar Nielsen Aksel Olsson Ernst Berg Kaj Lindberg
Jul. Nielsen Carl P. Jensen Axel Olsen P. Andersen Josef Andersson
Th. Clausen Ingvard Dahl Alsing Andersen Sigvald Hellberg
Einer Jensen Fanny Jensen Vald. Jensen Th. Laursen Niels Madsen
Dirk Nak Peder Knudsen Viggo Pedersen
Plakat "Opraab til Københavns befolkning" fra politikere, fagforbund og arbejdsgiverforeninger om at genoptage arbejdet den 2. juli 1944. Fra: Nationalmuseet