HØR: Folkevisen "Jeg haver så ondt i mit hoved"

Kilder

Kildeintroduktion:

I dette lydklip høres folkevisen "Jeg haver så ondt i mit hoved" sunget af Christen Hansen Møller fra Hedeby nord for Billund. Folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen (1843-1929) indsamlede folkeviser fra hele Danmark (dog primært i Jylland) og havde ved flere lejligheder besøgt sognerådsformand og amtsrådsmedlem Christen Hansen Møller. Denne optagelse stammer fra 1907, hvor Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner Nielsen (1881-1953) rejste rundt i Jylland med en fonograf og optog folkeviser, fremført af almindelige mennesker. 

Folkevisetraditionen som her udleves menes at kunne føres tilbage til 1200-tallet. Viserne har taget mange former, heriblandt som historiske og trylleviser. Denne vise tilhører skæmteviserne, som ofte omhandede bønder, præster, håndværkere og degne. Temaerne i denne type viser er bl.a. druk, hor, frådseri, opgør med moralske og religiøse normer.

    

Transskription:

/: Jeg haver så ondt i min hoved.
Jeg frøwter det bliver min død :/
Må jeg ej få lov at /: spadsere :/
Lidt om ved vor urtegårds-ø.

/: Du er jo vor eneste datter,
Du må så ene udgå. :/
Gå da til din yngste /: broder, :/
han med dig udfølge må.

/: Taler jeg til min yngste broder,
Han er så umulig og grum. :/
Så dræber han alle de /: fugle :/
Som der flyver rundt ved strand.


Christen Hansen Møller
Christen Hansen Møller. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Om kilden

Dateret
1907
Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd , Folkevise
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
8. januar 2010
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1907
Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd , Folkevise
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
8. januar 2010
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk