HØR: Christian 10. bliver hyldet i digtet "Der rider en Konge" 1944

Lydklip

Kildeintroduktion:

I dette lydklip høres hyldestdigtet "Der Rider En Konge" til Christian 10. Digtet er skrevet af Hans Hartvig Seedorf Pedersen (1892-1986) og udgivet 1941. Denne optagelse er formentlig fra 1942. Digtet skriver sig ind i en nationalromantisk tradition, hvor kongen og det danske folk hyldes. I digtet er der også genren tro en passage omhandlende genforeningen i 1920.

 

   

Transskription:

Der rider en konge i sol og i blæst igennem sit arvede rige.

Og blomsterne flyver mod ham og hans hest fra by og fra bondemands dige.

De nikker fra sadlen, de fylder hans favn – og lægger uvisneligt grønt om hans navn.

Når red vel en herre så smilende tryg
igennem de skiftende dage!
Hans sind – det var følsomt. Men rank var hans ryg.
Og stolt kan han se sig tilbage.
Hans gerning var ikke en leg, men et værk.
Og viljen, der bar det, var trofast og stærk.

Og dybt ind i sagaen red han den dag,
da landet mod sønder var vundet,
da friheden løste for sange og flag,
hvis flugt gennem slægter var bundet.
Da takked vi stille, da følte vi hedt,
hvor kongen og folket – hvor Danmark var et!

Man spurgte mig ude: Hvor vover vel han,
en hersker, at færdes så ene?
Jeg svared dem: Han er vor frieste mand –
dog rider han aldrig alene.
Han skærmes blot ikke af vælde og magt.
Om kongen af Danmark står hjerterne vagt!

Lydklip

Forfatter(e)
Hans Hartvig Seedorf Pedersen
Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Digt, Lyd
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
6. maj 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk