Artikler
Som datter af Frederik 2. (født 1534, regent 1559-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631), søster til Christian 4. (født 1577, regent 1588-1648) og hustru til kurfyrst Christian 2. af Sachsen (1583-1611) spillede Hedevig af Danmark (1581-1641) en vigtig rolle i det dynastiske netværk mellem Danmark og de nordtyske hertughoffer.
Fyrstehustruens verden
Hedevig af Danmark var særdeles aktiv som kunstmæcen ved det saksiske hof og udnyttede flittigt sine kvindelige netværker til at arrangere passende bryllupper inden for sin egen kreds. Hun var anerkendt for sin økonomiske og religiøse støtte til kirkerne i Sachsen. Hedevig etablerede også den største mønt- og medaljesamling i det kurfyrstelige Sachsen. Da hendes svigermor, Sophie af Brandenburg (1568-1622), døde, tog Hedevig ansvaret for hendes haver med lægeplanter og for hendes apotekervirksomhed.
I 1630 blev Hedevig medlem af det såkaldte ’Tugendliche Gesellschaft’ (Det dyderige Selskab) under navnet ’Die Grosstätige’ (dvs. en kvinde, der udførte store bedrifter). De saksiske kurfyrsters hofkapel var et af de vigtigste centre for protestantisk kirkemusik i det 16. og 17. århundrede, og Hedevig er særlig bemærkelsesværdig for sin støtte til den mest fremtrædende tyske hofkomponist i 1600-tallet, Heinrich Schütz (1585-1672). Dog var hun kritisk over for hans senere virksomhed under Trediveårskrigen.
Hedevig af Danmark. Fra: Frederiksborg Nationalhistorisk Museum
Netværk og dynastiske forbindelser
I 1634 medvirkede Hedevig ved forhandlingerne om ægteskabet mellem sin saksiske niece, Magdalena Sibylla (1617-1668) og den danske nevø, Christian 4.s søn, den udvalgte prins Christian (1603-1647). Hedevig var hyppigt på rejser, ofte for at møde sine søskende forskellige steder i Nordtyskland. Som enke besøgte hun sin søster Elisabeth (1573-1626) i Hessen og Schöningen, hun aflagde besøg på forskellige danske lokaliteter og rejste også til Bützow i Mecklenburg, der var residens for broderen Ulrik (1578-1624), fyrstbiskop af Schwerin.
Hedevig besøgte sin skrantende mor, Sophie af Mecklenburg, og vendte tilbage til Danmark, da denne lå på sit dødsleje, ligesom hun var til stede ved Sophies begravelse i 1631. Ulriks ligprædiken bevidner, at han og Hedevig nød hinandens selskab, og nævner også, hvordan kurfyrst Christian 2. af Sachsen nærede stor respekt for sin svoger. At Christian 4. og Hedevig holdt fast i deres nære relation, efter at de øvrige søskende, Hans (1583-1602), Anna (1574-1619), Ulrik og Elisabeth var afgået ved døden, bekræftes af Christians gave til Hedevig i november 1629 i form af en løve og løvinde samt en tiger.