Familie og relationer

Blandt alle Frederik 2. og Sophie af Mecklenburgs døtre måtte den næstældste datter Anna i videst muligt omfang ved sit ægteskab med Jakob 6. (1.) af Skotland og England tilpasse sig til forskelligartede sproglige, religiøse, kulturelle og sociale forhold. Anna voksede op inden for et udstrakt netværk af nordeuropæiske lutheranere, og ethvert aspekt af hendes tidlige uddannelse fokuserede netop på hendes position inden for dette. I stærk modsætning til Jakob, hvis mor blev henrettet i 1587, kunne Anna glæde sig over en stor og kærlig familie. Hun kendte personligt sine forældre, søskende og bedsteforældre på mødrene side og havde mødt mange af sine nordtyske slægtninge.

Anna og Jakob havde nydt et lykkeligt samvær i Danmark med hendes familie i vinteren 1589 og foråret 1590. Selvom de primært opholdt sig på Kronborg, besøgte de også Frederiksborg, Roskilde, København og Hven med Tycho Brahes observatorium. De spillede kort og havde fornøjelse af at se teater, høre musik, deltage i fester og danse. Familiens medlemmer udvekslede også gaver. Dette var sidste gang, Anna var sammen med alle sine søskende samt med sin mor. Til sammenligning må forholdene ved kongehoffet i Skotland have forekommet den danskfødte dronning ret glædesløse. Der var ingen tætte familierelationer og kun få intellektuelle adspredelser for en sofistikeret ung kvinde.

Dannelse

Anna var særdeles sprogligt begavet. I begyndelsen talte hun fransk med sin ægtemand, Jakob, men lærte hurtig skotsk foruden engelsk og anvendte desuden regelmæssigt dansk, tysk, fransk og italiensk. Som sagt var Anna veluddannet og højt kultiveret. Skotterne havde ikke haft nogen regerende dronning siden 1567. Der fandtes heller ikke noget normalt hofliv i den form, som Anna kendte det fra Danmark, eller som det var almindeligt ved tysktalende lutherske hoffer. Hun satte selv stor pris på teater, musik, dans og alle andre underholdningsaktiviteter, som sædvanligvis fandtes ved hofferne, men som blev afskyet af den skotske kirke (The Kirk’).

Anna af Danmark. Fra: National Portrait Gallery, London

Religiøsitet og dynastiske symboler

Som del af sine ægteskabsforhandlinger blev Anna garanteret fri religionsudøvelse og en luthersk hofpræst, der kunne betjene hende selv og hendes husstand.  Det er derfor rimeligt at antage, at de eneste lutheranere, der fandtes i Skotland, kom fra Danmark. Med tiden foretrak Anna dog at dyrke sin religion under private former og afstod fra at deltage i offentlige gudstjenester. Hendes adfærd i forhold til den gængse konfessionelle praksis i Skotland kan bestemt tolkes som en tilbøjelighed til at tage afstand fra den strenge skotske kirke, selvom det i nyere tid – fejlagtigt – har været tolket som en bevægelse hen imod katolicismen.

Når præster fra den skotske kirke kom for at bebrejde hende for hendes adfærd, nægtede Anna at se dem og sagde, at hun ”var til dans”. Hun spillede selv lut og lyre-viol (en forløber for en viola da gamba) såvel som virginal (en form for cembalo). Hun samlede på malerier og var en dreven kunstkender. Man ved, at hun erhvervede sig ikke mindre end 11 smykker med monogrammerne ”S” for moderen, Sophie, og ”C” og ”CIV” for sin broder, Christian 4., idet hun på denne måde fremhævede sit danske dynasti. Disse referencer til Annas egen familie fandtes på næsten alle hendes portrætter, hvad enten de var malede, gengivet i grafik eller udført i metal fra tiden fra 1610 og fremefter. Hendes kostbareste smykke viste hendes eget og Christians initial, omgivet af diamanter.