Kilder
Kildeintroduktion:
Højesteret blev oprettet ved udstedelsen af Forordning om dend Høyeste Rettis administration i Danmarck den 14. februar 1661. Retten blev etableret som øverste domstol for Danmark og Norge af Frederik 3. (født 1609, regent 1648-1670) og erstattede Kongens Retterting, der siden middelalderen havde været øverste appelinstans.
Oprettelsen af Højesteret kom ca. fire måneder efter de skelsættende begivenheder i oktober 1660 med etableringen af en enevældig styreform, hvor den øverste lovgivende, dømmende og udøvende magt blev placeret hos kongen. Etableringen af domstolen var et led i en større omdannelse af statsforvaltningen i forbindelse med enevældens indførelse. Forordningen slog fast, at lige mange adelige og borgerlige embedsmænd skulle have sæde i retten, men et præcist antal blev ikke fastsat. Alle dommerne (assessorerne) skulle udnævnes af kongen. Derudover angav loven, at der skulle ansættes to protokolsekretærer, en adelig og en borgerlig, samt en justitsskriver, der også skulle læse sagerne op. Retten skulle afholdes i Rådstuen på Københavns Slot én gang årligt otte dage efter pinse.
Da Højesteret åbnede første gang den 4. marts 1661, var der udpeget 18 assessorer, 9 adelige og 9 borgerlige, hvor de adelige alle var udpeget blandt rigsråderne. Formelt var det regenten, der personligt stod i spidsen for Højesteret, mens dommerne alene var bisiddere eller stedfortrædere, når majestæten ikke kunne være til stede. Fra slutningen af 1600-tallet deltog kongerne i praksis ikke personligt under retsmøderne, og den dømmende magt lå dermed reelt hos dommerkollegiet i Højesteret.
Wi FRIDERICH DEN TREDIE med Guds Naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis Konning, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn oc Ditmersken, Greffve vdi Oldenborg oc Delmenhorst. Giøre alle vitterligt, at efftersom Justitien er nest dend sande Religions øffvelse det fornemste oc rette Fundament, huorpaa ald Regiering bør at Grundfestis. Da haffver vi Naadigst strax udi begyndelsen paa denne Voris Regierings forandring derhen voris Kongelig omhu villet rette, hvorledis den høyeste ret, hvorfra ingen appellation bør at skee, gaufnligen her udi vort Rige Danmarck stifftis oc indrettis kunde, oc til den ende nerverende Voris Naadigste Forordning[1] til effterretning for alle Voris kiere tro Vndersaatter hersammesteds udgaa oc forkynde lade. Først ville Vj, at beneffnte høyeste Ret hereffter skal siddis oc administreris aff it vist antal Personer, huoraff den ene halffve deel skal være aff Adelig oc den anden halfve deel af Lærd- og Borgelig stand, som alle aff os selffver der til skal neffnit oc beskicket worde. Dernest ville Vi hermed til forbeneffnte høyeste Rettis wiidere oc fuldkommen betienelse hafve forordnet tuende Secretarios, en af Adel oc en aff Borgelig Stand, som stedse, naar Retten siddes, rigtig protocol holde skulle ofver hvis som forefalder oc antegnis bør, saa oc en Justitzskriffver, som alle acta oc Documenter for retten oplæse skal. Oc som Vi det for gaufnligt eragte, at en vis tjd oc sted nefnis, naar oc hvor en hver for mehrbemelte høyeste Ret sine Sager effter louglig foregaaende stefning skal lade agere, Da ville vi, at sligt herefter skal skee ordinariè en gang om Aaret, nemmelig otte dage effter Pindtzedag i Voris Residentz Stad Kiøbenhafn, med mindre Vi for sær Aarsager skyld det sielfver anderledis paabydendis vorder. Huor effter alle oc enhver, som det vedkommer, sig hafve at rette oc forholde. Gifvet paa vort Slot Kiøbenhaffn den 14. Februarii Anno 1661.
UNDER VORT ZIGNET
[Underskrift]
Ordforklaringer m.m.
[1] Forordning: En forordning var under enevælden (1660-1849) betegnelsen for de af kongen udstedte love og retsforskrifter. Betegnelsen blev anvendt om de vigtigere love, der var af større omfang, eller om vigtigere genstande. De kongelige forordninger blev trykt og bekendtgjort, og de var en del af den kongelige lovgivning ligesom anordninger, reskripter og plakater.