Artikler
Europarådet blev oprettet i 1949 med Danmark som en af de 10 grundlæggerstater, men er i dag vokset til 47 medlemslande inkl. Tyrkiet, Rusland og landene i Kaukasus, nemlig Armenien, Aserbajdsjan og Georgien.
En central del af Europarådet udgøres af Europarådets Parlamentariske Forsamling, der består af udpegede politikere fra medlemslandenes parlamenter. Denne forsamling har været en fast del af Europarådet fra dets oprettelse.
Menneskerettighedskonvention
Europarådet står bag vedtagelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 1953, der også i dag er en af de vigtigste garantier af europæiske borgeres menneskerettigheder og som overvåges af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og siden 1999 også af Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder. Også sager fra Danmark er blevet indklaget for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Således blev eksempelvis de danske eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet, der krævede medlemskab af bestemte fagforeninger, i 2006 kendt i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 11 om forenings- og forsamlingsfrihed.
Lande i skammekrogen
I modsætning til Europaparlamentet har Europarådets Parlamentariske Forsamling ingen direkte sanktionsmuligheder, men kan undersøge, komme med påtaler, eller kritik af medlemslandene. Europarådets styrke ligger således i muligheden for at ’hænge medlemsstater ud’ offentligt, især i forbindelse med menneskerettighedsspørgsmål. Dette blev illustreret, da Europarådet i 1997 satte Hviderusland ’i skammekrogen’ ved at sætte dets optagelsesforhandlinger på standby og ophæve den gæstestatus, Hvideruslands optagelsesansøgning havde givet det i Europarådet. Begrundelsen var de udemokratiske forhold og menneskerettighedsovertrædelser i Hviderusland, og landet er fortsat ’lagt på is’ af Europarådet.