Artikler
Carl Nielsen regnes i dag ved siden af Niels W. Gade (1817-1890) for dansk musiks største komponist. Han blev født i 1865 i et almuemiljø på Fyn, hvor faderen bl.a. virkede som landsbyspillemand. Takket være mæcener blev han uddannet ved Musikkonservatoriet i København, hvor han selv virkede som underviser fra 1915. Han var desuden dirigent ved Det kongelige Kapel i København 1908-14, Musikforeningen 1915-27 samt ved Göteborgs Orkesterförening 1918-22. Nielsen er undertiden blevet opfattet som en nationalromantisk komponist, men er som hovedregel mere påvirket af ideer om "absolut" musik, som ikke "betyder" noget. I sine sene værker, bl. a. blæserkoncerterne, forbinder han ofte en særlig folketone med en moderne, ekspressiv "europæisk" harmonik. Blandt hovedværkerne tæller de seks symfonier og hans violinkoncert. Ofte høres også hans fløjtekoncert, klarinetkoncerten samt en række orkesterværker af mere programmatisk karakter.
En folkelig komponist
Hans vokalværker for kor og orkester har sikret ham stor folkelig popularitet. Det gælder ikke mindst Fynsk Foraar (1917-19) for soli, kor og orkester, der med tekster af Aage Berntsen (1885-1952) betegnes som en "lyrisk humoreske". Her og i en række af hans andre sange som fx Min pige er så lys som rav har den danske gårdmand haft en letgenkendelig verden at spejle sig i med enkle, sangbare melodier.
Som "folkelig" komponist slog han især igennem i 1920'erne sammen med komponister som Thorvald Aagaard (1877-1937), Oluf Ring (1884-1946) og Thomas Laub (1852-1927), der også repræsenterede en musikalsk reformbevægelse med et nyt århundredes æstetik og med et nyt og friskt folkelighedsbegreb. I årene fra ca. 1900-1930 skrev de melodierne til en række af de digte, der i dag udgør kernen i Højskolesangbogens standardrepertoire.
Den folkekære komponist Carl Nielsen, 1910. Fra: Wikimedia Commons
Populariteten i bredere kredse blev også fremmet af kontakter til Socialdemokratiet, hvor eksempelvis både A.C. Meyer (1858-1938) og undervisningsminister Nina Bang (1866-1928) var begejstret for Carl Nielsens melodier. Carl Nielsen har således også medvirket til, at land og by kunne mødes i fælles national forbrødring.
Erindringsbogen Min fynske barndom (1927) giver et godt indblik i Nielsens barndomsmiljø, hans æstetikopfattelse og kunstsyn. Hyppige indspilninger af hans værker samt en film om hans liv har medvirket til at sikre ham stor yndest i den danske offentlighed, medens han i resten af verden aldrig er slået igennem som fx Sibelius og Grieg.