Kilder
Kildeintroduktion:
Den svenske ingeniør Nils Ivar Bohlin (1920-2002) blev i 1958 ansat i Volvos nyoprettede sikkerhedsafdeling og opfandt i august 1959 trepunkts-sikkerhedsselen. Den er i dag standardudstyr i de fleste biler verden over. Allerede i 1903 blev de første sikkerhedsseler opfundet, men ideen fik først fodfæste i 1950’erne, hvor sikkerhedsseler nu kunne købes som ekstraudstyr til biler, og der opstod mange forskellige seletyper. Denne artikel fra bolig- og livsstilsmagasinet Bo Bedre i 1964 beskriver de forskellige seletyper og forklarer, hvordan en sikkerhedssele fungerer, hvilken betydning den kan have ved uheld og hvordan man sikrer sine børn.
Med den nye færdselslov fra 1. juli 1976 blev det lovpligtigt for førere og forsædepassagerer i person- og varebiler at benytte sikkerhedssele. Dog kun i biler, hvor sikkerhedsselen var monteret på forhånd. Siden 1. oktober 1990 har det også været lovpligtigt for bagsædepassagerer at være fastspændt i biler med allerede monterede bagsædeseler.
Tag seler på - men hvilke?
At det er klogt at køre med sikkerhedsseler, er vist for længst slået fast med syvtommersøm. Men hvilke seler skal vi vælge? Der findes jo et væld af typer og fabrikater...
Siger De sådan?
- - Jo jeg har sikkerhedsseler, men jeg tager dem kun på, når jeg skal på en rigtig lang tur, ikke på kortere ture!
- - Hvis man er så dårlig til at køre, at man må have sikkerhedsseler på, skulle man overhovedet ikke have lov til at køre!
- - Der sker ikke noget for mig - jeg har kørt i masser af år, og jeg har aldrig haft brug for seler!
Siger De sådan?
- - Så må De endelig læse denne artikel! Forhåbentlig bliver De "omvendt" af den…
Det hævdes, at enhver soldat tror, at netop han vender helskindet hjem fra krigen. En lignende følelse må besjæle en hel del bilister, for det er forbavsende mange, der stadigvæk undlader at sikre sig selv og deres familie mod de farer, der lurer i trafikjunglen. Det er jo desværre ikke nok, at man selv kører forsigtigt og hensynsfuldt.
I vore dages trafik kan en uventet situation opstå på brøkdele af sekunder, og er omstændighederne ekstra uheldige, ja så sker ulykken måske.
Til gengæld kan enhver gøre noget for at hindre eller i det mindste mildne omfanget af en eventuel ulykke - nemlig ved hjælp af sikkerhedsseler, det eneste virkelige sikringsmiddel, der kan købes for penge.
Sikkerhedsselens værdi
Desværre er der blandt mange bilister stor skepsis over for sikkerhedsseler. Man har jo hørt om tilfælde, hvor et menneske ligefrem er kommet til skade i en sikkerhedssele.
Der er nok et gran af sandhed heri, men man kommer sandheden nærmere, når man siger, at en personskade sjældent sker på grund af sikkerhedsselen, men på trods af den!
Ingen sikkerhedssele kan sikre 100 % under alle tænkelige forhold. Kører en bilist i sikkerhedsseler imod et træ med f.eks. 60-70 kilometers fart, risikerer han kraftige knubs, måske også snitsår. Han kan også få et ribben trykket ind eller andre læsioner, men der er til gengæld meget store chancer for at han slipper med disse overfladiske småskader - hvilket må siges at være billigt sluppet i betragtning af, hvad resultatet ofte er af den slags ulykker.
Ved lavere hastigheder beskytter en sikkerhedssele næsten 100 %, men øges farten over de 60-70 synker selens beskyttelsesværdi hurtigt. Endnu ved ulykkeshastigheder på omkring 120 km/t har man dog eksempler på at sikkerhedsseler har reddet menneskeliv - ja, i visse tilfælde endda helt forhindret personskader.
De fleste bilulykker med personskade som følge sker imidlertid ikke ved høje, men ved forholdsvis lave hastigheder. En undersøgelse omfattende i alt 583 personbilulykker over to år har vist, at ikke mindre end 72 % (460 personer) kom til skade ved hastigheder under 50 km/t. Og man kunne samtidig fastslå, at 80 % af disse personulykker kunne være undgået, hvis alle implicerede havde kørt med sikkerhedsseler…
Sikkerhedsseler er altså ikke - som mange tror - kun for fartglade bilister. Tværtimod er det hos de "almindelige" bilister, at selen har sin største nytteværdi.
Hvordan virker selen?
En sikkerhedssele har i virkeligheden to funktioner. Den skal forhindre, at man ved en brat standsning slynges fremefter mod vindspejl, loftskant og instrumentbord, og den skal hindre, at man slynges ud, hvis bilen vælter rundt. (Ad statistisk vej er konstateret, at et menneske, som slynges ud af en væltende bil, løber fire til fem gange større risiko end den, som formår at blive i bilen). De farligste ulykkessituationer er de såkaldte frontalkollisioner, hvor […] to biler mødes køler mod køler, eller hvor en bil kører imod en fast genstand, en mur eller et træ. I en sådan situation, hvor bilen pludselig standser (på brøkdele af et sekund), er personerne i vognen så godt som værgeløse uden sikkerhedsseler. De vil nådesløst fortsætte fremefter med mindst samme fart som bilen havde i kollisionsøjeblikket!
Det hjælper ikke meget at stemme imod med hænder og fødder, da den påvirkning man udsættes for langt overgår menneskelige muskelkræfter. Ved blot 50 kilometers fart bliver et menneske på 80 kg udsat for en belastning på ca. 2-3 tons - altså mange gange mere end dets vægt - og i en sådan kraftprøve vil selv den stærkeste vægtløfter komme til kort.
32 SIKKERHEDSSELER
Dette skema rummer 32 anerkendte sikkerhedsseler på det danske marked. Priserne er vejledende og inkluderet de afgifter, som staten har fundet det nødvendigt at lægge på sikkerhedsudstyr. Alle priser er uden montage. I de tre kolonner er anført, hvilke seler der er godkendt af henholdsvis Kungliga Väg- och Vattenbyggnadsstyrelsen i Sverige, den engelske standard-institution og det tyske trafikministerium. Godkendelsen omfatter ikke alene selve sele-materialet (gjorden), men også spænde- og fastgørelsesbeslag. […].
Hvilken seletype skal man vælge?
Dette er naturligvis et individuelt spørgsmål, for de forskellige seletyper- og -fabrikater reklamerer hver med deres fordele. Der findes fire typer seler. Den type, der holder kroppen be[d]st fast i alle ulykkessituationer, er rygsæktypen eller H-selen, som den også kaldes. Man har en sele over hver skulder samt en hofterem om maven, og det hele er forankret i gulvet bagved. Denne seletype er en smule omstændig at bruge, og den kan være lidt besværlig at holde på, når man ikke benytter den. En lille gene er også, at monteringen i nogle vogne stjæler fodplads for bagsædepassagerne.
Nemmere i brug og med nogenlunde samme nyttevirkning er en skråsele med hofterem, også kaldet en trepunkt-sele, fordi den fæstnes tre steder, i dørstolpen eller under vinduet samt i to gulvbeslag. Man sidder knapt så symmetrisk i denne seletype som i rygsæktypen, der er helt fri for "skæve" fornemmelser.
Den tredie type er diagonalselen eller to-punktselen, som blot består af en skrårem. Det er den populæreste seletype, dels fordi den er nem at have med at gøre, dels fordi den gerne er billigere end de to førstnævnte seleformer. Denne type fastgøres også i siden af vognen og i gulvet.
Den sidste sele er "flyvemaskinetypen", der ganske enkelt er et hoftebælte. Den er uhyre udbredt i USA, men i Europa anses den ikke for at være egnet til forsæder, da den jo ikke kan forhindre et menneske i at klappe sammen som en foldekniv. Derimod kan hofteselen være til god nytte på bagsædet, hvor […] man måske ikke på samme måde udsættes for en ”foldeknivs-sammenfoldning”, men mere for en opadgående buebevægelse, idet bilen slår bagenden i vejret.
En betingelse for at en sikkerhedssele skal virke efter sin hensigt, er naturligvis at den er ordentlig monteret og forankret i gulvet. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvem man betror at montere den. Bedst er det at overlade denne affære til det firma, som man køber selen hos.
Har man en bil med ”medfødte” sikkerhedssele-beslag, kan man eventuelt selv montere selen – men husk, at brugsanvisningen nøje skal følges. (I de tilfælde, hvor en person er kommet til skade i en sikkerhedssele, skyldes det næsten altid, at selen har været forkert monteret eller justeret!).
De seler, der står opført i oversigten […], er alle godkendte typer. De fleste er afprøvet og godkendt af den svenske statsinstitution Kungliga Väg- och Vattenbyggnadsstyrelsen, som hidtil har angivet retningslinerne i Skandinavien. I England godkendes selerne efter lignende, men knap så strenge krav, af den britiske standard-institution, og i Tyskland af en organisation under trafikministeriet.
Også fra dansk side er der nu udarbejdet normer for sikkerhedsseler, og fremover vil seler, der godkendes efter prøver på Statsprøveanstalten, kunne opnå dansk godkendelsesmærke.
Billederne fra artiklen viser, hvordan de fire seletyper anvendes og hvilket ekstraudstyr, som selefabrikanterne kunne tilbyde. Fotos: Bo Bedre
Hvordan sikres børnene?
Børn vil gerne sidde foran, men husk, at pladsen ved siden af føreren er langt den farligste i bilen. Det er så uforsvarligt at placere et barn her – selv på en lille bytur i langsomt tempo – at det burde være forbudt ved lov! Det er også farligt at lade et barn sidde på skødet hos forsæde-passageren, for sker der en brat opbremsning, vil den voksne mase barnet fremefter og derved forøge dets læsioner. Et barn hører kun hjemme på bagsædet, og her bør det være i sele! Til større børn (som til voksne) kan valget stå mellem en skråsele og en hoftesele.
For de helt små findes en speciel barnestol med et legetøjsrat af plastic. Stolen, der er af metal, er til at hænge over bagsædets ryglæn, og barnet sidder med en sele om livet. Herudover har det en selestrop mellem benene. Hvor god denne ”sikkerhedsstol” er kan være svært at bedømme. Den gør det naturligvis lettere at holde øje med barnet, men det er vel et spørgsmål, om man kan få et livligt barn til at sidde i stolen over længere strækninger. Da barnets hoved jo vejer forholdsvis meget, kan der måske også sættes et spørgsmålstegn ved, om det ikke er farligt, at barnet sidder for fast i tilfælde af en brat standsning, hvor dets hoved måske kan nikke for voldsomt.
Under alle omstændigheder bør man tage den med ekstra ro, hvis man har små på bagsædet, så man ikke risikerer en alt for voldsom katastrofe-opbremsning.