Kilder
Kildeintroduktion:
Adam af Bremen (ca. 1040 - ca. 1081) var kannik ved domkirken i Bremen (dvs. gejstlig tilknyttet domkirken), og hans krønike om ærkebispesædet, "Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum" ("De hamburgske ærkebispers historie"), er en væsentlig kilde til Danmarks historie i vikingetiden og frem til ca. 1075.
Krøniken skildrer blandt andet de kirkelige forhold i Danmark. Således kan man af krøniken læse, at de danske kirker og biskopper var underlagt ærkebispesædet i Hamburg-Bremen, og at der var ca. 600 kirker i 1070’erne, hvoraf de fleste var af træ. Antallet af kirker er måske en overdrivelse. Adam af Bremen beskriver også de kirkelige forhold i Danmark i kritiske vendinger. Han lufter sin utilfredshed med, at tienden endnu ikke var indført i Danmark, og at folk lever udskejende, blandt andet med hensyn til kvinder.
Krøniken er skrevet på latin, inddelt i fire bøger og dens erklærede mål er at beskrive Nordens og Nordtysklands historie fra tiden omkring 870 til omkring 1075. En af ærkesædets store bedrifter i dette tidsrum er ifølge krøniken kristningen af de hedenske befolkninger i Skandinavien og de vestslaviske landområder. Krøniken rummer også geografiske og etnografiske beskrivelser, blandt andet gengives rejseafstande og rejseruter. To udpluk fra Adam af Bremens krønike er gengivet her. De to passager beskriver de kirkelige forhold i Danmark og er fra henholdsvis tredje og fjerde bog. Anført i fodnoter er også Adam af Bremens "scholier", der er hans senere tilføjede noter til krøniken. Få år efter krønikens tilblivelse blev det danske ærkebispesæde etableret (1103-4), efter at tienden var blevet indført. Dermed var den danske kirkeinstitution konsolideret.
Fra tredje bog:
LXXIV. Glad over deres prægtige Skare bestemte Ærkebispen omsider som den første af alle at afholde et Møde i Danmark med sine Lydbisper, baade fordi han fandt Tidspunktet gunstigt, og fordi dette Rige var tilstrækkelig velforsynet med Bisper, og fordi der var meget, der trængte til at blive rettet i den nye Plantning, som f.eks. det, at Bisperne sælger Velsignelsen, og at Folk ikke vil betale Tiende, og at alle skejer forfærdelig ud med Hensyn til Fraadseri og Kvinder.
Fra fjerde bog:
VII. (…) Skaane[1] er den smukkeste Landsdel af Danmark, hvoraf den ogsaa har sit Navn; den er veludrustet med Indbyggere, frugtbar paa Afgrøde og rig paa Varer, og nu fuld af Kirker[2]. Skaane rummer dobbelt saa mange paa sit Omraade som Sjælland, nemlig 300 Kirker, mens Sjælland [Jylland] skal have halvt saa mange og Fyn en Tredjedel.
Ordforklaringer m.m.
[1] Fra denne Ø udvandrede oprindelig Langobarderne og Goterne, og den kaldes af de romerske Historie-skrivere Scantia eller Gangavia eller Scandinavia. Dens Hovedby er Lund, som Englands Besejrer, Knud, vilde gøre til en Medbejler til London i Brittanien.
[2] Den første Bisp i Skaane var Bernhard, den anden Henrik og Egino.